Sundhedsvæsenet er i en historisk krise, som kunne og burde have været undgået

Ventetider på 200 uger for at få MR-skannet hovedet. Faldende antal kræftpatienter udredes til tiden. Personalet flygter fra afdelinger pga. dårlige arbejdsmiljøer. 

Skribent

Ulrich Fredberg

Overlæge, Bispebjerg Hospital og Regionshospitalet Nordjylland, adj. professor Odense Universitetshospital, Folketingskandidat for Venstre i Silkeborg Nord-kredsen, Medlem af regionsrådet i Region Midtjylland

- Antallet af ansøgere til sygeplejeuddannelse falder 19 procent på ét år og hvert andet stillingsopslag får ingen ansøgere. 
- Psykiatrien kan ikke skaffe læger og betaler vikarlæger dobbelt takst i forhold til fastansatte. 
- 100.000 borgere er uden fast læge.
- Gennem mange år har besparelser væltet ud over afdelingerne, hvor besparelserne er inddraget ved at fjerne personale, så de resterende skal løbe hurtigere og hurtigere.
- Registreringer og kontroller vælter ud over personalet, så patient-tid konverteres til pc-tid ...
... og så videre og videreogvidereogvidere…..

Der er to historisk store kriser i sundhedsvæsenet:

1. Krisen i hospitalsvæsenet, der primært skyldes dårligt arbejdsmiljø, så færre og færre vil uddannes og arbejde i hospitalsvæsenet.
2. Krisen i psykiatrien, der primært skyldes mangel på læger, der vil være psykiatere.

1. Krisen i hospitalsvæsenet

Løsningen er ikke ”Send flere penge”. Løsningen er primært, at arbejdsmiljøet bør være 1. prioritet. Personalet skal fløjte på vej til arbejde. De skal udfordres, og de skal kunne udfordre. Management by fear lederstilen skal naturligvis afskaffes om nødvendigt ved ledelsesmæssige udskiftninger - hurtigst muligt.

Det er veldokumenteret, at produktionen stiger, og dødeligheden og komplikationer falder på afdelinger, hvor der er et godt arbejdsmiljø, og hvor personalet kan fremføre kritik (Dårlig ledelse af hospitaler slår patienter ihjel. Jyllands-Posten 23.8.2019). Samtidig stiger innovationen (Dårlig ledelse er ikke kun gift for patienterne. Jyllands-Posten 12.1.2020) og antal hjertetilfælde hos personalet falder (Dårlig ledelse af hospitaler slår også medarbejderne ihjel. Jyllands-Posten, 6.9.2020).

Der er mange nyudviklede, hensigtsmæssige patientforløb, der giver hurtigere forløb med reduceret personaleforbrug. De skal naturligvis indføres langt hurtigere på alle hospitaler - også selv om det er udviklet på nabohospitalet. Og det er nødvendigt at kontrollere, at implementeringen sker.

Sundhedsøkonomiprofessor Kjeld Møller Pedersen udtalte i 2007, at ”Det sidste sted gode ideer bliver implementeret, er på nabosygehusene”! 

Det kan for eksempel dreje sig om:

• Konvertering af akutte indlæggelser til subakutte ambulante vurderinger. I 2007 demonstrerede en afdeling, at mange patienter henvist til akutte indlæggelser kunne omvisiteres til en subakut ambulant vurdering af en speciallæge dagen efter. Da nabohospitalet fire år senere indførte ordningen, sparede de 800 indlæggelser det første år. Alligevel er der afdelinger, der 10 år senere endnu ikke har dette tilbud som rutine.
• En afdeling placerede akutte medicinske patienter i en hvilestol, hvor en yngre læge og sygeplejerske umiddelbart vurderer patienten, så en speciallæge inden én time kan stå ved siden af stolen, få rapport af sygeplejersken og den yngre læge og derefter afgøre, om patienten skal indlægges (”have ordineret en seng”). 40 procent af patienterne sendes hjem efter få timers undersøgelse/observation uden at komme af tøjet og uden at komme i en seng. Der er stadigvæk afdelinger med store kapacitetsproblemer, der ikke har implementeret dette.
• I 10 år har nogle kirurgiske afdelinger kunnet udskifte hofter ambulant. Det er ikke implementeret alle steder.
• I en ph.d.-afhandling dokumenteres, at genindlæggelser reduceres betydeligt, hvis de kronisk syge, der går til kontrol på sygehuset, kan ringe direkte til den relevante afdeling på hospitalet uden om egen læge, vagtlæge og akutafdeling, når/hvis patienten får opblussen i sin kroniske sygdom (”fleksible indlæggelser”, der fik Kommunal Sundheds Initiativpris ”Den Gyldne Tråd” for flere år siden). Alligevel har ingen implementeret dette.
• Sammedagsudredninger, hvor fem undersøgelser foretages samme dag i stedet for fem forskellige dage.
• Røntgenlæger ordinerer selv de nødvendige supplerende undersøgelser, som foretages samme dag, i stedet for at skrive til egen læge og bede om at få sendt en ny henvisning på den foreslåede supplerende undersøgelse, som patienten så senere genindkaldes til. Trods det sparer tid for røntgenlægen, sekretærerne og de praktiserende læger, er det ikke implementeret alle/andre steder.
• Hospitalerne skal være bedre til at servicere de praktiserende læger, som skal kunne henvise til relevante undersøgelser inkl. forskellige former for CT-skanninger uden ”visitationsfilter” (det vil sige, at en læge på sygehuse først skal godkende henvisningen). Afviste henvisninger betyder, at praksislægen fremadrettet sender henvisninger på et senere tidspunkt for at undgå afvisninger, hvilket kan have fatal betydning for prognosen ved for eksempel kræftsygdomme.
• Oprettelse af ”Ja/Nej-klinikker”, hvor praksislæger kan henvises til undersøgelse på sygehuset af ét specifikt problem på sygehuset, så sygehuslægen kan give et ”Ja/Nej”-svar på 10 min, uden hospitalslægen skal lave en komplet gennemgang af hele forløbet (som kan tage flere kontroller).

Hertil kommer:

• Afskaf kvindeløn og indfør ligeløn.
• En betydelig reduktion i registreringer og kontroller bør foretages snarest muligt.
• Der skal ansættes mange flere praktiserende læger, der kan overtage mange opgaver fra hospitalerne.
• Ophør med behandlinger uden dokumenteret effekt (Eksperter i opråb: For mange patienter får udført risikable smerteoperationer med tvivlsom effekt. Operation X, 15.9.2022)
• Læg så mange udredninger og behandlinger ud lokalt som muligt, blot kvaliteten kan sikres. Det vil aflaste de svært overbelastede Universitetssygehuse. 
• Centraliseringen er godt for det sjældne, men almindelighederne som for eksempel de uklare medicinske patienter og meget andet har langt bedre af at blive undersøgt på brede medicinske afdelinger, da de (slet) ikke passer ind i de specialiserede siloer, og hvor patienter returneres til egen læge med besked på, hvad patienten ikke fejler, for eksempel ”ingen tegn på hjertesygdom”. Der skal oprettes Diagnostiske Centre i alle regioner, der kan udrede patienterne, indtil diagnosen er stillet, så de praktiserende læger ikke skal henvises uklare tilfælde til 10 forskellige afdelinger i håbet om at ramme den rigtige.
• Det er bedre med fem tilfredse ansatte, der arbejder fire dage om ugen end fire utilfredse, der arbejder fem dage om ugen. Pres derfor ikke personalet til fuldtidsarbejde, hvis hverdagen for dem hænger bedre sammen med deltidsarbejde.
• Langt større fokus på forebyggelse reducerer udgifter og opgaver for sundhedsvæsenet, for eksempel: 
• Sæt prisen på en pakke cigaretter op til 90 kroner som i Norge, hvor langt færre unge begynder med at ryge. 
• Sæt fokus på bevægelse og motion. 
• Reduktion af genindlæggelser
• Sæt langt mere fokus på mistrivsel blandt børn, unge, voksne og ældre.
• Og meget, meget mere.

2. Krisen i psykiatrien

Det drejer sig i høj grad om 

• ”Send flere penge”. Psykiatrien har været udsultet i mange år. Her ”fem minutter i valg” fremkommer regeringen med en haste-”version-1” af en 10-års plan for psykiatrien, som er både utilstrækkelig og uambitiøs. Ikke en ”redningsplan”, men mere en upræcis ”hensigtserklæring” uden målbare kontrolforanstaltninger. Der bevilges kun ca. 1/10 af de skønnede nødvendige midler (4,5 mia. kr. årligt) til en ”genopretningsplan”. Der er derfor snarest muligt behov for en langt mere ambitiøs ”version-2”.
• ”Verson-1” tager slet ikke fat i hovedproblemet med de manglede læger i psykiatrien. Yngre læger vælger primært deres fremtidige speciale, når de på en afdeling bliver ”taget godt imod” og ”møder en ildsjæl”. Trods protester fra fagfolk for fire år siden (Helt forkert at skrive psykiatri ud af KBU. Dagens Medicin, 15.6.2018) besluttede Sundhedsstyrelsen alligevel helt at fjerne psykiatrien fra nyuddannede lægers uddannelse (KBU), skønt 23 procent af de læger, der havde psykiatri under deres KBU, senere søgte en uddannelsesstilling (I-stilling) i psykiatrien. I dag har de nye læger ingen kontakt til psykiatrien, og det gik derfor som forudset, at psykiatrien ikke kunne rekruttere det tilstrækkeligt antal læger. 

Manglen på læger giver naturligvis dårligere behandling med mange uhensigtsmæssige forløb, hvilket smitter af på næsten alle andre personalegruppers ønske om at søge psykiatrien. Det er nødvendigt snarest muligt at ændre uddannelsesforløbene, så alle yngre læger kommer tre måneder på en psykiatrisk afdeling i uddannelsen – også selv om det betyder, at KBU-tiden som tidligere udvides fra 12 til 18 måneder.

• Når lægebemandingen er på plads, er det lettere at rekruttere de øvrige personalegrupper.
• Det bliver også realistisk muligt at etablere acceptable ventetider, og at patienter med akutte psykiske lidelser telefonisk kan tale med en fagperson døgnet rundt, og reducere de alt for høje genindlæggelser. 
• Ventetiderne skal nedbringes drastisk.
• Og meget, meget mere.

Hertil kommer, at

• Psykiatriske patienter skal kunne komme direkte på en psykiatrisk afdeling uden at skulle gennem en fælles akutmodtagelse. En psykiatrisk selvmordstruet patient beskrev sin oplevelse af en fælles akutmodtagelse med ”en indgang” på en måde, så hun hårrejsende sluttede af med at konkludere, at det virkede som om, ”det er billigere for Danmark, at jeg begår selvmord i mit eget hjem, end at jeg får hjælp” (Undskyld, jeg vil gerne dø. Jyllands Posten, 13.10.2018). 

Der er mange ting, der skal ændres for at rettet op på de historiske store kriser i det danske sundhedsvæsen, pga. man har forsømt at reagere på de mange advarsler.

Den genopretning deltager jeg gerne i.