Lungelæge Anders Løkke opponerede tidligere i år mod Sundhedsstyrelsens anbefaling af, at læger tænker miljøpåvirkning med ind i behandlingen af patienter med luftvejs-sygdomme. Vi forstår godt, hvor disse bekymringer kommer fra, men vi mener de er uberettigede og beror på misforståelser, skriver tre læger fra Grøn Praksis, som er en interessegruppe under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Et mere klimavenligt device er dog ikke i alle tilfælde det rigtige for patienten, understreger de.
Skrevet af Grøn Praksis den . Skrevet i Behandlinger.
Lungelæge Anders Løkke opponerede i en artikel på Respiratorisk Tidsskrift imod Sundhedsstyrelsens anbefaling af, at læger tænker miljøpåvirkning med ind i behandlingen af patienter med luftvejs-sygdomme.
Oprettet den .
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Anne Bülow-Olsen har i nogle måneder haft en debat om den danske interaktionsdatabase, som Anne Bülow-Olsen ikke finder tilstrækkeligt opdateret -– der er stadig uhensigtsmæssige og farlige interaktioner mellem medicintyper, som ikke er angivet. DSAM har drøftet sagen, skriver formand for DSAM, Bolette Friderichsen.
Skrevet af Bolette Friderichsen den . Skrevet i Behandlinger.
Tak til Anne Bülow for at deltage i debatten. Jeg er ikke sikker på, at vi er så uenige, når det kommer til stykket. Forskningsmæssig evidens er bestemt et betydningsfuldt ben i den kliniske beslutningsproces, men kan ikke stå alene.
Oprettet den .
”Vi skal følge op og observere patientens udvikling, ikke mindst når vi behandler med to præparater på én gang. Og vi skal være i kontakt med patienten og følge op, hvis der opstår mistanke om uhensigtsmæssige interaktioner," sagde Jon Zwisler, praktiserende læge og medicinsk ordfører for Dansk Selskab for Almen Medicin, blandt andet i en artikel i februar. Det får Anne Bülow-Olsen til at reagere. Hvorfor ikke på forhånd spare patienter for unødige bivirkninger eller manglende virkning, spørger hun.
Skrevet af Anne Bülow-Olsen den . Skrevet i Behandlinger.
Det forkommer mig at være bemærkelsesværdigt, at Jon Zwisler, praktiserende læge og medicinsk ordfører for Dansk Selskab for Almen Medicin, i Sundhedspolitisk Tidsskrift 22. februar 2023 citeres for at anbefale at ordinere en medicin, som ikke enes med en anden af patientens mediciner og derefter forvente, at patienten rapporter om, at der er noget galt.
Oprettet den .
Strukturkommissionen skal holde et skarpt øje på, hvordan vi kan vedligeholde og styrke brugen af lægen som medicin. For forskning bekræfter, at en fast praktiserende læge med god relation og et passende langt kendskab til patienten medfører mindre brug for akutte indlæggelser og længere levetid for den faste læges patienter, skriver formand for den Lægefaglige Tænketank ATLAS, psykiater Mia Gall Grandahl.
Skrevet af Mia Gall Grandahl den . Skrevet i Struktur.
Det danske sygehusvæsen er under pres blandt andet på grund af nye dyre og komplicerede behandlinger og på grund af det demografiske træk.
Oprettet den .
Formanden for Dansk Selskab for Akutmedicin bifalder Peter Vedsted og Frede Olesens debatindlæg om, at de hårdt pressede hospitalers problemer skal løses udenfor hospitalerne. Men en del forhold på akutmodtagelserne kan stadig kvalificeres yderligere, når den akutte patient finder vej til akutafdelingen, skriver Henrik Ømark i denne replik.
Tak til Peter Vedsted og Frede Olesen for at kommentere på Dansk Selskab for Akutmedicins (DASEM) fire anbefalinger vedrørende håndtering af "crowding" i de danske akutafdelinger – en tilstand, hvor der ligger for mange patienter på én gang, der ikke kan komme til videre behandling, men "strander".
Oprettet den .
Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) er kommet med fire konkrete anbefalinger til at løse problemerne på de hårdt pressede akutmodtagelser. Men professor Peter Vedsted og fhv. forskningsleder Frede Olesen er bekymrede for, at dele af akutlægernes forslag skyder forbi en løsning. "Hospitalerne ser sig nu som første led i forløbet af akutte tilstande. Men alle forløb starter og slutter uden for sygehusene," skriver de. "Man har politisk glemt at satse på resten af et kompetent sundhedsvæsen. Derfor ender man igen og igen i en situation med over-crowding på hospitaler".
Skrevet af Peter Vedsted og Frede Olesen den . Skrevet i Struktur.
Henrik Ømark kom på vegne af det akutmedicinske selskab DASEM med fire konkrete forslag til aflastning af området i Sundhedstinget 30. januar. Godt med konkrete forslag, men er de nu korrekt afbalancerede i forhold til det samlede behov for akut syge og for det samlede sundhedsvæsen?
Oprettet den .
Lægernes valg af ord om en sygdom har ikke kun betydning for patienters mulighed for at forstå egen situation, det har også stor betydning for omgivelsernes reaktioner. Arbejdsgivere, sagsbehandlere og forsikringsselskaber reagerer anderledes, når de får at vide, at man har en ”godartet” hjernetumor og ikke en "ondartet". Og det på trods af, at "godartede" også kan have enorme konsekvenser for den enkelte. Så fri os for det "godartede", skriver Vibeke Vollmer og opfordrer lægerne til at bruge begreber, som åbner for en mulighed for at forklare gradsinddelingen.
Skrevet af Vibeke Vollmer den . Skrevet i Sygdomme.
Når man som jeg lever med en hjernetumor, kan man opleve at blive sprogligt ramt af sin diagnose på en helt speciel måde. Ufrivilligt.
Oprettet den .
Den danske interaktionsdatabase, hvor man kan se, hvordan forskelligt medicin påvirker hinandens effekt, er ikke er opdateret på væsentlige punkter, skriver Anne Bülow-Olsen. For eksempel tager omkring 400.000 danskere syrehæmmere mod sure opstød hver dag, og der er omkring 100.000 brugere af stofskiftemedicinen levothyroxin. Tager man begge typer medicin, fungerer stofskiftemedicinen ikke godt – men det fremgår ikke af interaktionsdatabasen.
Skrevet af Anne Bülow-Olsen den . Skrevet i Sundhed.
For nogen tid siden (11. oktober 2022) skrev jeg om, at den danske interaktionsdatabase (hvor man kan se, hvordan mediciner påvirker hinandens effekt) ikke er opdateret på væsentlige punkter.
Oprettet den .
Skrækhistorierne om hårdt pressede akutmodtagelser har præget medierne den seneste tid. Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) er også bekymret og kommer her med fire konkrete anbefalinger til at løse problemerne. De fire anbefalinger sendes nu videre gennem det politiske og regionale system som en fremstrakt hånd til samarbejde, skriver Henrik Ømark, formand for DASEM.
Gennem de seneste uger har presset på landets akutmodtagelser trukket overskrifter i pressen. Det bekymrer naturligvis også os, som repræsenterer akutmedicinerne – de læger, der er ansat i akutmodtagelserne.
Oprettet den .
Patientforeningen Kræft i underlivet (KIU) mener, at det kan være en god løsning, at kræftpatienter selv betaler for behandling på et privathospital – så længe Medicinrådet ikke anbefaler EMA-godkendt medicin, som kan hjælpe patienter, og så længe det 7. princip ikke fungerer efter hensigten. Skaber det ulighed? Ja, det gør det, men det er jo også ulighed, hvis nogen har penge nok til at rejse til udlandet og få behandlingen der, skriver Birthe Lemley, formand for KIU.
Skrevet af Birthe Lemley den . Skrevet i Prioriteringer.
Danske patienter kan nu få kræftbehandling med et lægemiddel godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder EMA på et privathospital i Danmark!
Oprettet den .
Det er ikke S-regeringens nedlukninger, der er skyld i den nuværende overdødelighed. Og det er heller ikke S-regeringens nedlukninger, der reddede danskerne fra COVID-19, skriver Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS, i denne kommentar.
Forleden bragte Sundhedspolitisk Tidsskrift en historie, hvor den store overdødelighed, vi for tiden ser i Danmark, blev kædet sammen med, at mange ikke i samme grad blevet udsat for RS-virus og influenzavirus under pandemien, og derfor er mere modtagelige over disse vira denne vinter.
Oprettet den .
Hvilke konsekvenser får det for Region Hovedstadens funktioner efter nyheden om endnu færre nye sygeplejersker i de kommende år, skriver medlem af regionsrådet, Finn Rudaizky (DF).
Skrevet af Finn Rudaizky den . Skrevet i Samfundet.
Forsinkelser og udsættelser af behandlinger og operationer i Region Hovedstaden har i høj grad være foranlediget af mangel på sygeplejersker. Dansk Folkeparti har derfor set positivt på, at den tidligere regering havde som målsætning at skaffe yderligere 1.000 nye sygeplejersker i hele Danmark.
Oprettet den .
Formand for Læger for Aktiv Dødshjælp, Svend Lings, svarer her igen på et debatinlæg fra Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke. Han har svært ved at forstå Lægeforeningens frygte for, at aktiv dødshjælp er en glidebane. "Hvorfor skulle det være bedre eller rigtigere at dø af kræft, hjernesygdom eller åreforkalkning under svære lidelser i stedet for roligt at sove ind efter eget valg af tid og sted?" skriver Lings.
Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke, argumenterede i Sundhedspolitisk Tidsskrift den 3. januar imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp med den hovedbegrundelse at ”det er en glidebane i modstrid med lægens rolle og kan skabe tvivl hos patienterne”.
Det forkommer mig at være bemærkelsesværdigt, at Jon Zwisler, praktiserende læge og medicinsk ordfører for Dansk Selskab for Almen Medicin, i Sundhedspolitisk Tidsskrift 22. februar 2023 citeres for at anbefale at ordinere en medicin, som ikke enes med en anden af patientens mediciner og derefter forvente, at patienten rapporter om, at der er noget galt.
Det danske sygehusvæsen er under pres blandt andet på grund af nye dyre og komplicerede behandlinger og på grund af det demografiske træk. 
Tak til Peter Vedsted og Frede Olesen for at kommentere på Dansk Selskab for Akutmedicins (DASEM) fire anbefalinger vedrørende håndtering af "crowding" i de danske akutafdelinger – en tilstand, hvor der ligger for mange patienter på én gang, der ikke kan komme til videre behandling, men "strander". 
Henrik Ømark kom på vegne af det akutmedicinske selskab DASEM med fire konkrete forslag til aflastning af området i Sundhedstinget 30. januar. Godt med konkrete forslag, men er de nu korrekt afbalancerede i forhold til det samlede behov for akut syge og for det samlede sundhedsvæsen?
Når man som jeg lever med en hjernetumor, kan man opleve at blive sprogligt ramt af sin diagnose på en helt speciel måde. Ufrivilligt. 
Danske patienter kan nu få kræftbehandling med et lægemiddel godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder EMA på et privathospital i Danmark!
Forleden bragte Sundhedspolitisk Tidsskrift en historie, hvor den store overdødelighed, vi for tiden ser i Danmark, blev kædet sammen med, at mange ikke i samme grad blevet udsat for RS-virus og influenzavirus under pandemien, og derfor er mere modtagelige over disse vira denne vinter.
Forsinkelser og udsættelser af behandlinger og operationer i Region Hovedstaden har i høj grad være foranlediget af mangel på sygeplejersker. Dansk Folkeparti har derfor set positivt på, at den tidligere regering havde som målsætning at skaffe yderligere 1.000 nye sygeplejersker i hele Danmark.
Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke, argumenterede i Sundhedspolitisk Tidsskrift den 3. januar imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp med den hovedbegrundelse at ”det er en glidebane i modstrid med lægens rolle og kan skabe tvivl hos patienterne”.