Der er stadig danskere, der ikke har deres egen praktiserende læge

Man skal ikke have haft børn ret længe, før man står med et febersygt barn, og usikkerheden melder sig. Er det noget alvorligt? Skal det behandles, eller vil nogle dages tålmodighed være nok?

Skribenter

Joachim Hoffmann-Petersen
overlæge, folketingskandidat for Konservative på Fyn, byrådsmedlem, Odense

Christian Freitag
praktiserende læge, tidligere formand for Praktiserende Lægers Organisation

Så bliver man glad for at have en praktiserende læge at ringe til. Mere end 100.000 danskere har i denne situation ikke nogen fast læge at ringe til. De kan ringe til en regionsklinik eller lignende med vikarlæger eller vente på, at lægevagten åbner. 

Fundamentet i sundhedsvæsenet er de praktiserende læger, familielægerne. En gennemsnitsdansker kontakter sin læge seks gange om året. Vores familielæge følger i bogstavelig forstand familierne fra vugge til krukke. Fra kvinden mistænker, at hun er gravid, børnesygdomme, og hele vejen til vi skal herfra, følger egen læge med – hvis man har en. 

Det største problem i almen praksis er, at der mangler praktiserende læger. Det har der gjort i mere end 10 år. Siden 2012 er antallet faldet fra 3.590 til 3.315. Det er sket, mens befolkningen er blevet ældre, og der derfor findes langt flere mennesker med kronisk sygdom. Resultatet er, at alt for mange borgere ikke har en familielæge. Faktisk har over 100.000 danskere ikke deres egen læge. De er henvist til regionsklinikker og lignende, der bruger vikarer eller korttidsansatte læger. Et andet stort problem er nedslidning af de praktiserende læger vi har. 50 proceent er moderat eller alvorligt ramt af udbrændthed. 

Regeringen har været meget passive på dette område. I sundhedsaftalen fra maj måned står der nogle gode intentioner, men regeringen mener, at det er for tidligt at træffe beslutningerne. Konservative har to gange haft et forslag i Folketingssalen om flere uddannelsesstillinger, så flere yngre læger kan blive praktiserende læger. Desværre har regeringen stemt imod begge gange.  

Familielægekonceptet er et gode, som har en stor betydning for livskvalitet og levetid for især mennesker med kroniske sygdomme. Det mangeårige kendskab mellem den praktiserede læge og patienten forlænger faktisk patientens liv. Almen praksis har en nøglefunktion som indgang til sundhedsvæsenet. I takt med, vi kan holde patienterne i live i flere år, og levealderen i Danmark stiger, vil flere patienter fejle flere ting på én gang. Disse patienter er hospitalerne ikke gode nok til at hjælpe. De får hjælp i flere forskellige ambulatorier uden én behandlingsansvarlig læge. Her har de praktiserende læger en vigtig opgave med at koordinere den samlede indsats til især multisyge patienter.

Konservative har i vores seneste finanslovsforslag fundet finansiering til 1.500 ekstra praktiserende læger. Desværre er finansieringen ikke så vigtig, hvis ikke man har lægerne, så derfor har vi også fremlagt en plan for, hvordan man kan udvide antallet af uddannelsesstillinger til yngre læger, så de kan blive praktiserende læger. Uddannelsen tager 4,5 år, så det vil tage nogle år at løse problemet. Derfor haster det at komme i gang, og derfor er det så trist og uansvarligt, at regeringen bliver ved med at stemme imod, når Konservative vil øge antallet af praktiserende læger, så alle danskere kan få deres egen familielæge. 

I mere end 10 år har de Konservative været det parti, der har arbejdet for at styrke familielægen. Det har vi tænkt os at blive ved med.