Psykiatriplanen dur ikke – vi skal samle psykiatrien og fyre regionerne

De lovede et hospitalsskib, nærmest Jutlandia, fyldt med læger og sygeplejersker. Med dannebrogsflag og folkelig opbakning. Men de endte med at sende en lille pose penge - og ingen tilløb til løsninger.

Sundhedsminister Magnus Heunicke havde tre år til at skrue en god løsning sammen for psykiatrien. Men intet skete, og så måtte regeringen haste en forpjusket og ugennemtænkt plan igennem Folketinget, og kun fordi valget er forestående, valgte oppositionen at støtte planen - dog med løfte om at levere en anden plan, hvis blå blok skulle vinde valget.

Derfor har vi nu fået de indledende øvelser til en 10 års-plan for psykiatrien.

Desværre er planen langt fra tilstrækkelig.

Forklaringen er, at denne regering er blottet for ideer – på sundhedsområdet og mange andre områder. Det er blevet denne regerings særlige varemærke bare at dele poser med penge ud. Som om det er nok, når sundhedsvæsenets problem faktisk er ressourcer.

Sådan har Magnus Heunicke også grebet psykiatriplanen an. Den omfatter to store indsatsområder – først og fremmest skal planen sikre, at den kommunale indsats for børn og unge forstærkes, dernæst skal psykiatrien, ikke mindst socialpsykiatrien, magte at tage sig bedre af mennesker med svær psykisk lidelse. Til det første formål er afsat 887 mio.kr., til det andet 850 mio. kr. Til gengæld interesserer planen sig ikke for den akutte psykiatri. Det er dér, tingene begynder at blive komplicerede og f.eks. inkluderer lægemidler. Men det må åbenbart vente.

Det forandrer ikke, at de to områder, som regeringen trods alt vil forbedre, er relevante. I begge tilfælde er pengene, planen afsætter, utilstrækkelige, og det har psykiaterne selvsagt med stor vægt forklaret.

Med offentliggørelsen af regeringens 2030-plan ved vi nu, at der ikke kommer flere ressourcer, f.eks. læger og sygeplejersker, fra den kant.

Regeringen fik tilgivelse for sit udspil fra mange sider, sundhedsøkonomenere, psykiaterne og velsagtens også mange patientforeninger. At den ikke havde den størrelse, psykiatrien havde håbet på, så eksperterne let på, fordi der jo ikke er kapacitet til større armbevægelser.

Det er selvfølgelig sandt. Alligevel skuffer regeringen stort, fordi planen ikke indeholder et eneste konkret initiativ. Regeringen pøser bare penge ud over regioner og kommuner, og så må de finde løsningerne.

Det er desværre den socialdemokratiske standardløsning. Bare stop hullerne til med pengesedler. Det dur bare ikke.

Derfor er det nærmest givet på forhånd, at heller ikke denne psykiatriplan kommer i mål

Når det gælder psykiatrien, er der nemlig behov for en rigtig reform af den gode gamle slags. Af den slags, som skaber nye strukturer. Nytænkning. Og dér er denne regering helt uden ideer.

Det eneste vi ved – fra de tidligere psykiatriplaner i 2009 og 2011 – er, at regionerne simpelt hen ikke magter opgaven. Når de kan vælge det målbare inden for det somatiske, så går de den vej. Det er det, de måles på, når der er regionsvalg, Det er regionernes natur. Patetisk, men sandt.

Christiansborg har i to omgange sendt mange, mange millioner til regionerne, og de har ikke leveret varen. Spørger man patientforeningerne inden for psykiatrien, og det har jeg gjort, så aner de ikke, hvad pengene er gået til. Folketinget ved det heller ikke.

Nu er denne regering i gang med at gentage den fejl.

Også kommunerne har fået millioner af psykiatripenge til at forbedre indsatsen. Nu får de igen en pengesæk.

Heller ikke denne gang er der udsigt til, at regioner og kommuner kommer til at levere varen.

Skal vi få styr på psykiatrien, så skal strukturen ændres. Det kalder på nationale løsninger, hvor den regionale iog kommunale indsats slås sammen, så psykiatrien samles i sit eget psykiatriske sundhedsvæsen, centralt og nationalt, og underlagt Sundhedsministeriet.

Derved sikres et vedvarende politisk fokus i stedet for det nuværende, hvor politikerne interesserer sig for psykiatrien hver 10. år.

Regionerne er skabt til det somatiske område, og selv der har de deres begrænsing. De dur ikke til psykiatri, og den fundamentale forudsætning for psykiatrien har denne regering ikke opdaget. Hvis vi skal forbedre psykiatrien, så skal regeringen indse, at regionerne er ubrugelige.

Vi behøver en national struktur på netop dette område.

Kommunerne magter heller ikke opgaven, og også det afsløres mange gange hver måned. De magter ikke at værne om psykiatrien, når de skal vælge mellem børn, skole, ældre – eller psykiatri. De har ikke modet.

Psykiatriplanens elementer

  1. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse. Tidlig indsats og forebyggelse af mistrivsel og psykiske lidelser hos børn og unge. 
    Udgift fra 2023-2026: 886,7 millioner kroner 
  2. Styrket indsats for mennesker med svære psykiske lidelser og her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri. Øget kompetenceudvikling i socialpsykiatrien samt støtte i eget hjem efter udskrivelse fra behandlingspsykiatrien. Pårørendeindsats. Fagligt oplæg til en handlingsplan for selvmordsforebyggelse. Kvalitetsløft i socialpsykiatrien. Særligt udvidet beskæftigelsesindsats for unge.
    Udgift fra 2023-2026: 850,2 millioner kroner 
  3. Oplysnings- og afstigmatiseringsindsatser. 
    28,4 millioner
  4. Styrkede tværfaglige, tværsektorielle og evidensbaserede miljøer 
  5. 9,6 millioner
  6. Bedre rammer for forskning og udvikling 
    125,4 millioner