Dansk sundhedspolitik er ramt i mellemgulvet af manglen på sammenhæng

Sundhedspolitik er blevet til et kludetæppe af initiativer – der er ingen sammenhæng. Tag lungeområdet, et enormt sygdomsområde i det danske sundhedsvæsen. Området fik sig en såkaldt lungesatsning i 2015, og der blev tilført 250 millioner kroner til en række begavede initiativer.  

Men det sluttede brat med udgangen af 2019. Så kørte lungeområdet ind i en væg, og siden har der ikke været synderlig politisk bevågenhed, og derfor går tempoet ud af lungesagen.

Et andet stort område, diabetes, fik en såkaldt National Diabeteshandlingsplan i 2017. Det blev ikke til en ”plan”, nok fordi der kun blev afsat 65 millioner kroner til området, og det var ærligt talt peanuts på det gigantiske område. Men planen udløb i 2020, og så kørte diabetes ind i sin egen væg. Ikke at der ikke er investeret i diabetes. Det kan man ikke påstå, når man betænker Steno-satsningerne, men det er jo strukturprojekter. 

Særligt i år, i 2022, er mange, især små sygdomsområder, ramt, fordi en vigtig pulje af investeringer i sundhedsvæsenet udløber sammen med årets finanslov.

Forhistorien er, at den daværende Venstre-regering og Dansk Folkeparti anført af sundhedsordfører Liselott Blixt blev enige om at afsætte en sundhedspulje på 92 millioner kroner, som skulle udmøntes over fire år – derfor slutter det nu. 

Pengene gik til en masse områder med veldokumenterede behov. 

Center for overvægt fik 10 millioner kroner. Centret, som er placeret i Aarhus, skal samle viden og erfaring om overvægt og skabe overblik over tilbud og muligheder for forebyggelse og behandling af overvægt. Videnscenteret har fokus på målgruppen af svært overvægtige, som har eller er i høj risiko for at udvikle følgesygdomme, f.eks. hjertekarsygdomme eller type 2-diabetes. Dette gælder både børn, unge og voksne.

Nu er det slut.

Styrkelse af epilepsiområdet blev bevilget 32,3 millioner kroner til en række vigtige indsatser inden for epilepsi. En broderpart afsattes til Epilepsihospitalet Filadelfia, som skulle udbrede viden om epilepsi og styrke indsatsen for børn og unge fra hele landet.

Nu er det slut. 

Parkinson-området fik 23,5 millioner kroner til Parkinsonforeningens rehabiliteringstilbud målrettet parkinsonpatienter. Pengene skulle være med til at opretholde et højt niveau.

Det slutter også.

Hospitalsklovne i psykiatrien blev tilgodeset med 4,5 millioner kroner.

Slut. 

InformationsCenter for Alternativ Kræftbehandling (ICAK) modtog to millioner kroner til at understøtte, at alle patienter selv har ret til at bestemme, hvilken form for behandling de vil benytte sig af.

Det slutter også.

Mange andre initiativer blev tilgodeset, og også de løber ud nu.

Pointen er, at vigtige initiativer i det danske sundhedsvæsen lever af rov og ran. Fra tue til tue. Tænk engang, nogle af de største sygdomme herhjemme, f.eks. lungeområdet eller diabetes, er ikke tilgodeset permanent. De skal tigge om penge. Fuldkommen absurd.

At der ikke kan lægges en langsigtet plan, så initiativer, som anses for vigtige, kan planlægge en fremtid, er uværdigt.

Vi krydser fingre for at en kommende regering – rød eller blå eller violet - vil evne at kæmpe for de gode sager – med permanente bevillinger.