Er lægefaglige selskaber blevet politiske diskussionsklubber?
- Kristian Lund er admin. chefredaktør på Medicinske Tidsskrifter og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.
De lægevidenskabelige selskaber er vist ramt af en ny bacille.
Bacillen har flyttet selskabernes fokus fra det egentlige, nemlig at hjælpe med lægefaglige anbefalinger, til nu at blive overraskende politisk.
Et grelt eksempel er Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), som i forbindelse med Etisk Råds arbejde med abortspørgsmålet har givet sit besyv med. Man kunne forvente, at selskabets rådgivning ville tage udgangspunkt i gynækologernes og obstetrikernes faglighed.
Men i stedet leverer selskabet anbefalinger, som handler om kvindernes behov, og med det udgangspunkt bliver det selskabets anbefaling at rykke abortgrænsen.
”Den enkeltes ret til at bestemme over sig selv vægtes generelt højt i vores samfund, og det bør den også gøre for abort. Det skal i højere grad være kvinden og hendes partner, der træffer beslutningen,” udtalte Annemette Wildfang Lykkebo, formand for DSOG, til Ritzau.
Selskabets synspunkter flugter med andre mere politiske organisationer syn på abortspørgsmålet. Og derved tilfører selskabet intet nyt.
Den samme fælde er Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) landet i i sin vurdering af den nye slankemedicin, Wegowy fra Novo Nordisk. Indlysende har de praktiserende læger behov for rådgivning om de nye muligheder. Utvivlsomt er det et spørgsmål, mange af deres patienter vil vide mere om. Der er også offentligheden, som har brug for at vide, hvad almenmedicinernes videnskabelige selskab måtte mene om vægttabsmedicin.
Men DSAM leverer ikke varen. Først kaster selskabet sig ud i en øvelse, som handler om at miskreditere lægemidlets effekt, faktisk lægger DSAM sig på linje med Medicintilskudsnævnets argumentation, og den handler jo rent ud sagt om at blokere for, at et dyrt lægemiddel skal belaste sundhedsbudgetterne. Det ærinde har DSAM vel ikke. I stedet læner DSAM sig op ad en gammeldags holdning til fedme. Det er skuffende, når der nu er rigtig meget ny viden om fedme.
DSAM’s anbefaling kritiseres af endokrinologen Carsten Dirksen fra Hvidovre Hospital, som kalder anbefalingen for et partsindlæg. Han synes, at DSAM er fokuseret på huller i osten – og på at fastholde en tilgang til stærk overvægt, som ligner den, som almen praksis har haft i en menneskealder. Og som ikke har virket, eller hur?
DSAM anbefaler for eksempel.: Spørg til indre dialog. Fortæl om selv-stigmatisering. Plant ideer om kropsaccept og kærlig selvomsorg. Man kan godt være tyk og sund.
Det kan siges med andre ord: Tal din patient bort fra ønsket om at anvende lægemidler til at gøre noget alvorligt ved deres overvægt.
Og den slags rådgivning er jo ikke lægefaglig – den slags ved psykologer mere om.
Formanden for DSAM, Bolette Friderichsen, afviser kritikken. Hun siger: ”Almen medicin er et bio-psyko-socialt-kulturelt-eksistentielt speciale, ikke et medicinsk subspeciale. Derfor finder vi, det er på sin plads også at inddrage aspekter såsom vægtstigmatisering og selvaccept.”
Og der besegler formanden DSAM´s situation – med den tilgang kan man frygte, at almenmedicinernes selskab ikke længere er et lægefagligt selskab i gængs forstand. Men snarere en politisk diskussionsklub.
Måske ligesom mange andre selskaber.