Pas nu på, Jesper Fisker, du risikerer at blive et gidsel
Kristian Lund er admin. chefredaktør på Medicinske Tidsskrifter og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.
Så fik vi, langt om længe vores strukturkommission. Den har vi ventet på længe, og i al den tid har forventningerne bygget sig op.
Mon ikke vi er mange, som forventede, at denne kommission ville få deltagelse af eksperter med overraskende kompetencer. At strukturkommission selvsagt skulle have en dansk mester i kunstig intelligens og mennesker med stærke visioner om diagnostik – der måtte vel være et stænk stor kreativitet i denne kommission, hvis den skal præstere den magi, som der er brug for. Men sådan blev denne kommission ikke.
Dermed ikke sagt, at denne kommission ikke skal have en chance. Selvfølgelig. Vi er mange, som har store forventninger til den, og den står foran en monstrøs opgave.
Men den blev ikke som forventet.
I spidsen har vores nye regering sat Jesper Fisker, direktøren for Kræftens Bekæmpelse, og det valg forstår man godt, at regeringen traf. Tænk at få direktøren for landets mest indflydelsesrige patientorganisation i spidsen for sit projekt. Så kan ingen da påstå, at patienterne ikke er tænkt ind i denne plan. At man ikke har forsøgt. At man så i tilgift får en af de mest vidende embedschefer her til lands om bord var heller ikke uden betydning. Jesper Fisker har erfaring fra departementschefstillinger, han har været direktør for Sundhedsstyrelsen, han har ligefrem erfaring fra den største og mest krævende kommuner, nemlig København. Han er som skabt til dette formandsskab.
Jesper Fisker har til med et kæmpe kontaktnet over alt i og alle i det danske sundhedsvæsen, og alt det bliver der også brug for.
Det er straks mere risky business for Jesper Fisker selv, at han sagde ja. Når denne reform en gang er blevet færdig, så bliver det svært for Kræftens Bekæmpelse at være voldsomt kritisk, og det gør det også for resten af den patientorganisationsverden, han er rundet af. Danske Patienter kommer ikke til at protestere, og det gør de mange patientorganisationer, som Danske Patienter er paraply for, heller ikke. Af samme grund risikerer Jesper Fisker at blive et gidsel i denne kommission. Af samme grund skal han passe på – men mon ikke Jesper Fisker med den rutine, han har, har gennemtænkt sine risici. Kommissionens medlemmer blev disse:
- Formand: Jesper Fisker, Administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse, og bl.a. tidligere departementschef, tidligere Adm. direktør i Sundhedsstyrelsen og tidligere direktør for sundheds- og omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
- Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, VIVE
- Peter Bjerre Mortensen, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
- Dorthe Gylling Crüger, afgående koncerndirektør, Region Hovedstaden
- Sidsel Vinge, konsulent og tidligere projektchef i Vive og tidligere sundhedschef i Gladsaxe Kommune
- Mogens Vestergaard, overlæge, seniorforsker og professor i almen medicin, Aarhus Universitet
- Marie Paldam Folker, centerchef, Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark
- Søren Skou, tidligere administrerende direktør, A.P. Møller Mærsk
- Gunnar Bovim, formand for Helsepersonelkommisjonen og rådgiver på Norges teknik-naturvidenskabelige Universitet
I denne kommission er Jesper Fisker faktisk den eneste, der bærer et organisatorisk ansvar med sig ind i arbejdet.
Men ellers har regeringen virkelig gjort sig umage med at vælge medlemmer, som netop ikke har et bagland. Hele holdet er uafhængige. Men mange af dem har ikke desto mindre erfaringer, blot fra deres fortid. Her er ingen fra regioner (bortset fra en centerchef fra psykiatrien), ingen fra faglige foreninger – ja, faktisk har regeringen måttet helt til Norge, for slet ikke at tale om helt til A. P. Møller for at finde sine medlemmer (og sidstnævnte er altså tidligere fra A.P.Møller).
Nu skal denne kommission levere varen, og den skal dække nærmest hele verden.
De otte punkter er, som regeringen mener, at den skal dække, er:
- Den regionale struktur i sundhedsvæsnet.
- Rammerne for den kommunale sundheds- og forebyggelsesindsats.
- Samspillet mellem det specialiserede sundhedsvæsen på sygehusene og det nære sundhedsvæsen i kommuner og almen praksis.
- Organisering og styring af almen praksis.
- Finansierings- og incitamenstsstrukturer samt kultur og ledelse i sundhedsvæsnet.
- Koordinering og kvalitetsudvikling på sundhedsområdet.
- Organisering af digitale løsninger og it-infrastruktur.
- Frit valg og patientrettigheder.
Opgaven er altså enorm, nærmest umenneskelig.