Tys-tys-projektet, som alle er med i, men ganske få kender til

Egentlig er det såkaldte DANNOAC-studie en kæmpenyhed, som kunne være kandidat til et tophistorie i TV-Avisen – alle i Danmark burde kende til dette projekt, som omfatter samtlige hjerteafdelinger i Danmark og virkelig mange neurologiske afdelinger oveni.

Tusinder af patienter med hjerte-kar-sygdomme er allerede eller vil blive indrulleret og i princippet tvunget til at tage bestemte lægemidler, som bestemmes af folkene bag DANNOAC-projektet. Også deres pårørende vil skulle kende til DANNOAC.

Alligevel er det meget få herhjemme, som kender til projektet, som på hjerteområdet nok er blandt de mest ambitiøse i verden – nogensinde. Sådan er rækkevidden nemlig. Det er kæmpestort.

Men ikke en gang i sundhedsverdenen kender man til DANNOAC.

Bag projektet

Bag projektet står Hjerteforeningen, en af landets største patientforeninger, og hjertelægernes videnskabelige selskab Dansk Cardiologisk Selskab, og hensigten med studiet er at teste samtlige af de såkaldte NOAK-lægemidler (blodfortyndende medicin) mod hinanden for at finde ud af hvilke, som er bedst og til hvilke typer af patienter.

Men ikke en gang på Hjerteforeningens hjemmeside kan man finde oplysninger om DANNOAC. Ikke en eneste nyhed har foreningen sendt ud, og Hjerteforeningen er ellers en af de mest aktive patientforeninger, når det gælder at gøre opmærksom på sig selv, og netop dette projekt kunne kaste meget prestige af sig, selvfølgelig især for de personer som står bag det grandiøse studie. Centralt står Hjerteforeningens forskningschef Gunnar Gislason, professor og overlæge ved Gentofte-Herlev Hospital og en stor kanon i kardiologiske kredse. 

Heller ikke Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) rutter med nyheder, som kan skabe opmærksomhed om DANNOAC – man skal kigge langt ned i referaterne fra årsmøder for at finde nogle overskrifter.

Ellers er der tavshed.

Hvorfor så stille?

Hvis man kunne finde på at interessere sig for, hvad dette projekt handler om, så skal man lede efter projektets hjemmeside, https://dannoac.dk/ Men denne hjemmeside henvender sig til lægerne, ikke patienter eller deres pårørende. Den er engelsksproget og svært tilgængelig. Men det er altså, hvad man kan få af oplysninger, bortset fra de oplysninger, som udleveres fra de deltagende sygehusafdelinger.

Gad vide, hvorfor Hjerteforeningen og DCS går så stille med dørene? Er det ikke et projekt, de er stolte af?

Man kan gætte på årsagen, men mon ikke det handler om den gamle sandhed om, at brændt barn skyr ilden? Det er nemlig ikke første gang, at DANNOAC lanceres. I 2017 var det hele lagt til rette til en spektakulær premiere på DANNOAC´s version 1. Men det gik galt. Projektet var godkendt af De Videnskabsetiske komitéer i Region Hovedstaden, og de to organisationer bag – Hjerteforeningen, anført af foreningens forskningschef Gunnar Gislason, og DCS – var parat til at fejre premieren ved DCS´s årsmøde på Hotel Nyborg Strand i foråret 2017.

Men samme dag forlangte landets øverste myndighed, når det gælder den slags, nemlig National Videnskabsetisk Komité, at projektet skulle stilles i bero. Det skete med henvisning til, at kollegerne i Region Hovedstaden ikke havde gjort deres arbejde med tilstrækkelig grundighed.

Problemet var især, at den information, som lægerne skulle give til de deltagende patienter, simpelthen var ufuldkommen og utilstrækkelig – og uetisk.

Derfor blev DANNOAC´s version 1 lukket ned.

Sympatisk, men ikke korrekt

Egentlig var det pinligt for Hjerteforeningen, at netop en patientforening fejlede på informationen til patienterne.

Derfor var Hjerteforeningen da også brødebetynget i sin kommentar til nedlukningen: ”Hjerteforeningen taler patienternes sag, og vi har kun deres velbefindende for øje. Vores intention har været at hjælpe de mange danskere, der tager blodfortyndende medicin, til en mere effektiv og bedre behandling. Som forening kæmper vi for et sundere og bedre liv for alle. Også i denne sag, hvor vi lader tvivlen komme patienterne til gode – derfor lukker vi studiet med dets nuværende design og har desuden besluttet ikke at påklage afgørelsen,” sagde foreningens daværende direktør, Kim Høgh.

Flot sagt. Mægtig sympatisk. Men desværre ikke helt korrekt. Bag kulisserne gik Hjerteforeningen reelt til angreb på de videnskabsetiske komiteer. Foreningen gik nemlig straks på barrikaderne og udfordrede komiteernes arbejde. Deres klage kæmpede Hjerteforeningen helt op til Danmarks øveste instans, når det gælder klagesager, nemlig Folketingets ombudsmand.

Men Hjerteforeningen blev sat alvorligt på plads af komiteerne, som fik juridisk bistand fra Kammeradvokaten, og så måtte Hjerteforeningen lunte ud af manegen med uforrettet sag. Men de fine ord om ikke at ”påklage afgørelsen” var altså usande, og derfor klinger foreningens løfter om at lade ”tvivlen komme patienterne til gode” voldsomt hult.

Dette små-pinlige og for de fleste ukendte efterspil kunne være en af grundene til, at DANNOAC nærmest holdes hemmeligt. 

Denne gang kunne Hjerteforeningen og DCS gå udenom de etiske komiteer. I stedet er studiets design kommet gennem nåleøjet, fordi EU har ændret spilleregler for studiedesigns og lempet kravene til patientinformation – så blev der plads til DANNOAC version 2.

Men der kunne også være andre grunde. Nok så vigtigt ser det ud til, at opbakningen til projektet er lunken – for nu at sige det mildt. DANNOAC version 1 havde kun opbakning fra Region Hovedstaden (hvor Hjerteforeningen er toneangivende). De andre regioner var skeptiske – nogle af dem direkte krigeriske, dog ikke åbent. Nej, i de videnskabelige midljøer skal man passe på og vælge sine uvenner med stor omhu, og i kardiologien er det bestemt ikke klogt at blive uvenner med Hjerteforeningen. Nu blev det ikke et problem i 2017, fordi de etiske komiteer lukkede projektet ned. Hvis ikke de var sket, kunne oprojektet godt have lidt skibbrud, fordi opbakningen mildest talt var tvetydig. Var det sket, kunne der være udbrudt borgerkrig - eller noget derhenad - i kardiologien.

Men i 2022 kunne man godt få det indtryk, at opbakningen igen er lunken eller kold. Da DANNOAC blev lanceret i slutningen af 2022, så skete det på de indre linjer med en ambitiøs udrulningsplan. Nærmest militaristisk skulle først de nordjyske afdelinger i gang med hver deres del af projektet. Bagefter skulle DANOAC køre som en kæmpe maskine sydpå. Det så imponerende ud.

Langsom udrulning

Men nu viser det sig, at der åbenbart er problemer med at motivere afdelingerne uden for Hjerteforeningens domæne i Region Hovedstaden. Udrulningen er gået meget langsommere i Jylland. Foreløbig er der vist ikke en eneste afdeling i Region Midtjylland, som er kommet i gang. Region Syddanmark hænger også i bremserne, men er i gang. Bedømt med de alen er kardiologerne ikke alle lige motiveret for projektet.

Når kritikerne går stille med dørene, kan det så hænge sammen med, at de har besvær med at forstå selveste formålet med DANNOAC – disse lægemidler er nemlig blandt de mest velbeskrevne overhovedet i lægernes medicinske værktøjskasse. Lægerne ved nærmest alt om dem. Hvorfor skal der så pines yderligere informationer om deres effekt ud? Hvorfor skal afdelingerne bruge ressourcer på dette studie, som måske ikke kommer til at bidrage med mange nyheder?

Om de fodslæbende afdelinger tænker således, ved vi ikke.

Det bliver spændende at følge DANNOAC i de kommende måneder – og år, hvis det kommer så vidt.