Brostrøm & Co. overraskede: Gode pointer og måske den bedste analyse nogensinde

Indrømmet, da Søren Brostrøm blev formand for Robusthedskommission, tænkte man, at det så ikke ville føre til revolutionære forslag. Hvis man sætter chefen for Sundhedsstyrelsen i spidsen for den slags initiativer, så må det være for at sikre fuld politisk kontrol med udfaldet.

Den mistanke blev bestyrket, da man tjekkede bemandingen af kommissionen, en sælsom blanding af fagbevægelse, fagfolk, organsationsmennesker og hospitalsledere, iblandet nogle få uafhængige eksperter – men absolut ingen kreative sjæle eller skæve genier.

Forleden, da kommissionens rapport først ramte offentligheden, og de vigtigste anbefalinger blev remset op – for eksempel at danskerne må skrue for ned tobakken og spiritussen – ak, så tænkte mange vist, at her blev Danmarkshistoriens længste kronik i dagbladet Politiken nok læst op – og med deltagelse af selveste sundhedsminister Sophie Løhde, ovenikøbet på hendes runde fødselsdag.

Men så kom vi endelig i gang med at studere rapportens indhold – og så må man indrømme, at Robusthedskommissionen har fat i mange gode pointer, og at resultatet faktisk er gode, gennemtænkte oplæg til strategier til kommende lønforhandlinger, økonomiforhandlinger og lovinitiativer på sundhedsområdet.

Nok så imponerende er selve analysen af de danske udfordringer. Det er forbilledligt arbejde, grundigt, kompakt og overbevisende, måske den bedste analyse af problemerne nogensinde. Godt gået af folkene bag denne rapport, de kan deres kram.

I alt 20 initiativer er det blevet til – og det er måske Robusthedskommissionens største fejl, nemlig manglende evne til at begrænse sig og koncentrere sig om det vigtigste. Det magtede den ikke, og det kan i virkeligheden virke blokerende snarere end inspirerende. Det danske sundhedsvæsen har haft nemt ved at drukne i velmente initiativer.

Mange af forslagene har en truende bagside, hvis tingene gribes forkert an. Det gælder f. eks. denne:

"Regulatoriske rammer, som fx faglige retningslinjer, behandlingsvejledninger og instrukser, (... ), sætter en høj standard for behandlingsniveauet uden tilstrækkelig hensyntagen til ressourceforbrug og uhensigtsmæssig organisering på tværs af sektorer, (er) blandt de drivkræfter, der medvirker til uhensigtsmæssig behandling," hedder det i rapporten.

Det er utvivlsomt korrekt, at vejledninger med videre kan gå for vidt, men der er også eksempler på det modsatte, og der må man håbe, at konsekvensen af Robusthedskommissionens råd ikke bliver, at der saves mange procenter af ambitionsniveauet, når der faktisk burde lægges til.

Tveægget sværd?

En af anbefalingerne, nemlig etableringen af et nationalt prioriteringsråd, kan desværre også blive et tveægget sværd. Sådan er det i hvert tilfælde gået med Medicinrådet. Men hvis det lade sig gøre at skabe et konstruktivt organ, som ikke bare er sat i verden for at skyde dyre, men kloge og brugbare løsninger ned, så kan et bredere funderet prioriteringsråd godt fungere. Men hold venligst fundamentalisterne og puritanerne ude denne gang.

Her er de 20 anbefalinger:

1. Nationalt prioriteringsråd skal frigøre ressourcer til kerneopgaven
2. Uhensigtsmæssig behandling skal nedbringes gennem stærkere faglig prioritering
3. Prioritering skal styrkes gennem fælles beslutningstagen, differentierede tilbud og øget egenomsorg
4. Uhensigtsmæssig dokumentation skal nedbringes
5. Kompetencer skal bruges på tværs af geografi og sektorer
6. Der skal indføres et fælles princip om ”digitalt og teknologisk først”
7. Der skal sikres bedre rammer for hurtig ibrugtagning af dokumenteret arbejdskraftbesparende teknologi
8. Digitale kompetencer og teknologiforståelse skal styrkes
9. Ledelse skal prioriteres, og ledelseskvaliteten skal styrkes
10. Flere skal op i tid
11. Vagtarbejdet skal udtyndes, og deles mellem flere
12. Stillinger og karriereveje skal være forankrede i det patient- og borgernære arbejde
13. Potentialet ved senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skal indfries
14. Kompetencer fra udlandet skal bruges bedre gennem styrket tilknytning 
15. Flere og bedre introforløb til nyuddannede
16. Der skal være mere sammenhæng og større fleksibilitet på tværs af sundhedsuddannelserne
17. Efter- og videreuddannelserne skal reformeres, så karrierevejene rettes mod praksis
18. Faglige siloer skal nedbrydes, og flere skal bidrage
19. Kobling mellem uddannelse og job skal styrkes, så praksis- og ansvarschok undgås
20. Mere strategisk og langsigtet styring af udbud af de sundhedsfaglige uddannelser skal sikres

Meningen med forslagene er jo indlysende, at effektiviteten af det danske sundhedsvæsen skal op, mens ressourceforbruget skal ned. Søren Brostrøm udtrykker det selv på smukkeste vis:

”Vi kan ikke fortsætte ad samme sti, hvis vi også i fremtiden skal have et sundhedsvæsen og en ældrepleje, hvor medarbejderne har lyst til at være, og hvor borgerne møder personale med tid til dem. Tværtimod er der brug for helt gennemgribende forandringer. Vi skal prioritere opgaverne skarpere, opgavemængden skal nedbringes, opgaverne skal løses smartere og mere fleksibelt, og arbejdsmiljøet skal forbedres. Ét tiltag gør det ikke alene, og der er ingen hurtige løsninger. Derfor skal vores 20 an­befalinger ses som en samlet vifte. Hvis vi skal lykkes med det, kræver det opbakning og handling fra alle aktører på sundheds- og ældreområdet, både politikere, fagfolk, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet”.

Søren Brostrøm har ret.