Efter år med sure afvisninger, er der endelig et lille hul igennem for CAR-T i Danmark

Man fristes til at gribe til store historiske citater, da Medicinrådet efter år med sure afvisninger endelig åbnede op for dansk ibrugtagning af CAR-T celle terapi. Det skete på rådsmødet onsdag 27. september. Endelig er der hul igennem. Det er godt nok lille, men det er der, og nu bliver det nemmere for de næste.

Da Apollo 11-astronauten Neil Armstrong i 1969 trådte ud på månen, skete det med ordene: ”Det er et lille skridt for mennesket, et kæmpeskridt for menneskeheden”. Flyttet til dansk farmakologisk kontekst kunne ordene nu være: ”Det er et lille skridt for Danmark, et kæmpeskridt for patienterne.”

Helt konkret drejer det sig om, at danske patienter med tilbagefald efter den dødsensfarlige lymfekræftsygdom B-cellelymfom nu får mulighed for at komme i CAR-T-celleterapi. Medicinrådets anbefaling omfatter Yescarta (axicabtagene ciloleucel, axi-cel) i anden linje til patientgruppen.

Lymfom-lægerne er begejstrede: "Det er et kæmpe løft for en gruppe af patienter med hurtigt tilbagefald af diffust storcellet B-celle lymfom, hvis sandsynlighed for at blive helbredt med kemoterapi er lille. Derfor er vi meget glade på danske lymfompatienters vegne for, at de nu endelig har fået adgang til CAR-T-behandling," siger Tarec Christoffer El-Galaly, formand for Dansk Lymfom Gruppe og professor ved Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Han er en af de læger, som har kæmpet utrætteligt for at få Danmark i gang med CAR-T-celleterapi.

Nu er der hul i igennem. Men det er lille. Medicinrådets anbefaling kunne have tilladt, at flere patienter kunne komme i behandling, men den bredere tilgang blev afvist. Derfor kommer lymfomlægerne i fremtiden til at træffe nogle meget barske beslutninger om, hvem der kan få, og hvem som ikke kan få - et spørgsmål om liv eller død.

Inden man hylder Medicinrådet er der også grund til at huske, at patienterne ikke straks kan komme i den nye behandling – i forhold til andre lande er Danmark nemlig ikke kommet i gang. Vi har meget at lære, inden det sker.

Det er også værd at bemærke, at Medicinrådet ved selvsamme rådsmøde valgte at afvise CAR-T-celleterapien Carvykti (ciltacabtagene autoleucel, cilta-cel) til behandling af myelomatosepatienter efter tredje linje.

Her var lægerne ellers også begejstrede for data, men de overbeviste ikke Medicinrådet, som sagde nej, og som nu håber, at producenter vil sætte prisen ned.

Alt er altså ikke rosenrødt – men det er ikke desto mindre en festdag.

Nu kan Danmark komme i gang. Vi kan blive en del af det internationale arbejde på området, både hvad angår forskning og klinik.

Danmark kan i lighed med andre lande, for eksempel Sverige, lave protokoller og begynde at samle  real world evidens, som kan give os ny viden om, hvordan disse behandlinger virker derude i virkeligheden. Svenske erfaringer fra klinikken viser således en to-årsoverlevelse på 68 procent, når behandlingen gives i tredje linje. Det tyder på, at disse nye behandlinger er endnu bedre end deres egne studiedata.

Der er også det store perspektiv. Når Danmark og andre lande er i gang, så vil der udvikle sig et marked, som er større og mere kompetitivt – og så vil priserne falde.

Trods alt må vi huske, at Medicinrådets beslutning om at anbefale denne CAR-T celle terapi koster det danske sundhedsvæsen tæt på 70 millioner kroner.

Det er på alle måder ikke for sjov.