John Brodersen rejser vigtig, men farlig debat

Jeg er ikke læge. Men jeg har mange års erfaring i at forstå lægers budskaber og i at se perspektiverne i dem. Derfor reagerer jeg, når jeg hører professor i almen medicin John Brodersens budskab i en artikel i om overdiagnosticering i almen praksis.

Læs: Professor: Praksislæger ved slet ikke, hvor udbredt overdiagnostik er

Lad det være nævnt straks: John Brodersen rejser en vigtig debat. Men er overbehandlingsproblemet i almen praksis og resten af sundhedsvæsenet så omfattende, som John Brodersen mener? Den debat fortjener, at andre læger blander sig.

Helt konkret mener John Brodersen, at man i dag kan fjerne intet mindre end 40 procent af al klinisk aktivitet i almen praksis (forebyggelse, screening, diagnostisk test, behandling og rehabilitering) uden at gøre skade på patienterne. Trefjerdele af disse aktiviteter har ingen værdi, mens den sidste fjerdedel er decideret skadelig for patienten, mener han.

Den slags udmeldinger bekymrer - og bekymringen bliver ikke mindre, når John Brodersen bliver konkret. For eksempel, når det handler om forhøjet kolesterol. Behandlingen af kolesteroludfordringer er efter John Brodersens opfattelse spild af tid: ”Korrelationen mellem forhøjet kolesterol og hjertesygdom hos raske var stærk før årtusindeskiftet. I dag er den til gengæld omtrent forsvundet, men behandlingen af raske er fortsat. Derfor virker medicinen jo stort set ikke eller kun meget lidt.”

Hvis den påstand blev udbredt, vil den kunne få mange danskere til at droppe deres kolesterolsænkende behandling. Jeg håber, at de kardiologer, som faktisk har forstand på behandlingen, snarest giver deres besyv med og hjælper patienterne med at kvalitetssikre John Brodersens forskning.

Nu er advarsler om at anvende kolesterolsænkende medicin ikke John Brodersens egentlige pointe. Det er, at det moderne samfund er angrebet af en dybt skadelig sundhedskultur, som har rod i et skred i opfattelsen af sygdom og risiko. I dag kan under fire procent af befolkningen anses for sygdomsfri, siger John Brodersen, som baserer dette på data fra en helt almindelig norsk population, som er blevet undersøgt for alle risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom. Tilbage er kun få, man kan kalde raske.

John Brodersen kan have ret i sin pointe; at det moderne samfund er gået for vidt i sin jagt på diagnoser og symptomer. Men det ville have været betryggende, om hans vurderinger havde bred accept hos andre læger.

Og så ville det være mit ønske, at John Brodersen ville kommunikere sine budskaber med større forståelse for patienterne: Mange hader nemlig at skulle tage medicin, endnu flere er bekymrede for at ligge samfundet og sundhedsvæsenet til last. Virkelig mange patienter kender til kapacitetsproblemerne i almen praksis. Med John Brodersens budskab risikerer vi, at de holder sig tilbage og undgår at opsøge deres læge, uanset om de har reelt behov.

John Brodersen skulle nødig lande i samme vildspor som Peter Gøtzsche, tidligere chef for Cochrane-aktiviteterne i Danmark. Han opfordrede og hjalp psykiatriske patienter til at droppe ud af deres medicinske behandling uden at inddrage deres psykiater.

Peter Gøtzsche i sine velmagtsdage kunne i visse tilfælde have ret, men risikoen for, at han lokkede svage patienter ud i en særdeles risikabel seponering, var overhængende. Akkurat på samme måde kan John Brodersen have ret, men lidt større betænksomhed i kommunikationen kunne være ønskelig.