Er glansen gået af Sankt Gertrud?
- Kristian Lund er admin. chefredaktør på Medicinske Tidsskrifter og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.
Er glansen gået af regeringens store planer? Det indtryk får man, når man studerer reaktionerne på psykiatriudspillet, som regeringen og sundhedsminister Sophie Løhde (V) fremlagde torsdag i denne uge.
Hidtil har regeringen haft overraskende held med at genbruge sine kæmpestore bevillinger på sundhedsområdet ved at bide dem over og lancere dem bid for bid og hver gang få fuld omtale.
Hvor finansverdenen har sin hvidvaskning, hvor beskidte penge centrifugeres i bankerne for at dukke op så hvide som sne, så har denne regering skabt sit eget vaskesystem, hvor offentligheden fodres med nyheder om kæmpebevillinger – kun for at se de selvsamme bevillinger dukke op i nye forklædninger, så de igen kan bruges til at skabe overskrifter.
Hidtil er det gået godt, men succesen blev meget begrænset med det nye psykiatriudspil.
Godt nok plumpede både TV2 Nyhederne og TV Avisen i og gav sundhedsministeren lov til at kalde initiativet "historisk" - fordi denne regering har sikret fuld finansiering til et kæmpeløft til psykiatrien, faktisk nøjagtig det samme budskab som finansminister Nikolaj Wammen (Soc.) leverede foran pressen, da finansloven blev lanceret tilbage i april.
Men dagspressen faldt ikke for fristelsen. Berlingske gad ikke engang dække pressemødet, men gik i luften med en version fra Ritzau. Jyllands-Posten forbigik begivenheden uden at gøre meget andet end at løfte øjenbrynet. Dagens Medicin bragte ikke et ord, og Altinget dækkede heller ikke begivenheden. Alle disse medier har kapable journalister på området, men de rykkede ikke ud den dag.
Men Politiken havde sin mand på stedet, men Politiken har også i årevis haft stærkt fokus på psykiatrien. Nogen almindelig dækning leverede avisen i imidlertid ikke – i stedet for at klappe til selve nyheden fik læserne en reportage med fokus på, at sundhedsministeren blev to timer forsinket.
Måske er regeringens genbrugsstrategi i gang med at visne – men kan håbe på det, for det er snart pinligt.
Tilbage er så det reelle indhold i torsdagens initiativ – fokus på børn og unge med psykiatriske udfordringer. Man skal være aktuar for at forstå økonomien i udspillet. Regnestykket ser således ud:
Regeringen tilfører 400 millioner kroner ekstra til området i 2024 på finansloven. 67 millioner findes i regionerne og kommunernes økonomiaftaler, og 100 millioner vil regeringen bruge fra forskningsreserven og skal gå til forskning i psykiatri. Dertil kommer et løft af psykiatrien fra tidligere finanslove, således at den samlede styrkelse af psykiatrien bliver på 1,6 mia. kr. i 2024. Forstået?! Næppe.
Men her er, hvad regeringen ønsker at opnår – og det er alt sammen gode initiativer.
- Kapacitetspakke til børne- og ungdomspsykiatrien
- Hurtig opstart af behandling i børne- og ungdomspsykiatrien
- Højere kvalitet i indsatsen til børn og unge med autisme
- Opfølgning efter endt forløb i børne- og ungdomspsykiatrien
- National forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg
- Styrket psykosocial indsats ved beredskabshændelser (Field’s)
- National psykiatrisk akuttelefon
- Øget sikkerhed og tryghed for medarbejdere i psykiatrien
- Partnerskaber med regioner og kommuner om en ny målsætning om mindre tvang
På pressemødet bebudede Sophie Løhde, at SVM-regeringen vil præsentere et nyt udspil til en finansieret tiårsplan i 2024. Psykiatrien har fortjent denne opmærksomhed. Men pressen skal huske at tjekke, hvor mange milliarder regeringen vælger at genbruge ved den lejlighed.