Danmarks slatne indstilling til vacciner koster dyrt

Mon ikke de fleste danskere er stolte og tilfredse over den danske vaccine-indsats.

Mange glæder sig over de muligheder, der med influenza- og COVID-vaccinationerne gives til de ældre –og andre risikogrupper. Det er noget, man snakker om med sine bekendte.

Danskerne er også begejstrede for børnevaccinationsprogrammet. De fleste tror, at Danmark er i verdensklasse på det punkt.

Det er da bestemt også gode initiativer. Men realiteterne er, at Danmark på mange måder halter bagefter andre lande, når det gælder vacciner – og det er virkelig dumt.

Man kan faktisk undre sig over, at vacciner – medicinsk forebyggelse, ja, det er nærmest fy-fy at nævne det – ikke fylder i de aktuelle overvejelser om at indrette det danske sundhedsvæsen smartere og med anvendelse af færre ressourcer på landets sygehuse.

Tonen er defensiv og afventende

I de bestræbelser burde vacciner stå med flammeskrift – men desværre indgår vaccinerne ikke med synderlig vægt i Robusthedskommissionens anbefalinger, og de indgår heller ikke i oplægget til Sundhedsstrukturkommissionen.

I Danmark er Sundhedsstyrelsen øverste myndighed på vaccinationsområdet – med faglig bistand fra Statens Serum Institut. Men her er tonen defensiv og afventende. Danmark er ikke parat til at gå forrest. Glemt er de mirakler, vaccinerne leverede under corona-epidemien.

Lige nu mærker det nære sundhedsvæsen på egen krop, hvad en slatten indstilling til vacciner koster – almen praksis er ved at blive lagt ned af ældre mennesker med sygdomme som kunne være undgået med en seriøs vaccinationsindsats.

I år har Danmark valgt at fravælge almen praksis til at stå for vaccinationerne af de ældre. I stedet har man satset på alternative vaccinationssteder, for eksempel apotekerne. Så sparede man nogle småpenge. Men i processen svækkede man praktiserende lægers relation til en vigtig patientgruppe – og man svækkede måske også vaccinationsindsatsen: I hvert tilfælde er andelen af ældre danskere og specielt danskere i risikogruppen, som er blevet vaccineret, alvorligt reduceret (se tallene for COVID-19 her og influenza her). 

 Vi er ikke kommmet igang

Danmark har også stoppet tilbuddet om pneumokokvaccination til landets ældre borgere. Så sparede man da de penge.

Danmark er heller ikke kommet i gang med RSV-vaccinen til vores ældre, selv om vaccinen også er effektiv til den del af befolkningen (se artiklen her).

Børnevaccinationsprogrammet er bestemt heller ikke komplet. I modsætning til lande som Frankrig, Tyskland, Finland, Island, Irland, Schweitz, Spanien og Italien så har Danmark ikke indført vaccination mod skoldkopper, uagtet at der mange gode argumenter for at indføre den. Danmark deltager dog i et samarbejde med Sverige og Norge om at samle erfaringer ind med henblik på at indføre vaccinen – hvilket dog næppe vil ske i Danmark at dømme efter sundhedsminister Sophie Løhdes kommentar til arbejdet (svar på SUU alm. del spm. 58.) Danmark er også urokkelig, når det gælder kighoste – og derfor er kighoste ved at udvikle sig til en epidemi i Danmark.

Erstatning for St. Bededag

Det er så dér, Danmark er lige nu på vaccinationsområdet. Der er ingen som helst grund til at være stolte. Snarere skulle det danske sundhedsvæsen have røde ører.

Vi har brug for en anden og offensiv indstilling til vaccinerne. Der ligger store gevinster for sundhedsvæsenet, som kan spare sengepladser og varme hænder, og for danskerne, som slipper for sygdom og død. Dertil kommer de økonomiske gevinster, når arbejdsstyrken forbliver intakt. Måske kunne vaccinerne ligefrem have erstattet aflysningen af St. Bededag.

Desværre skal det danske sundhedsvæsen i denne sag satse nærmest 100 procent på, at politikerne presser på. Initiativer ligger ikke hos Sundhedsstyrelsen, som fremstår meget fodslæbende. I Folketingets sundhedsudvalg er der stor opmærksomhed om vaccinationsindsatsen over for de ældre (se f.eks. her: mdt. §-20 spørgsmål stillet af Jens Henrik Thulesen Dahl.)

I den aktuelle situation må håbet om en modernisering af den danske indstillinger til vaccinerne, knyttes til Jesper Fisker og hans Sundhedsstrukturkommission. Kommissionens anbefalinger forventes til foråret. Kryds fingre for, at vaccinerne kommer til at spille en rolle der.

Sundhedsstyrelsen har også fået ny ledelse. Søren Brostrøm er udskiftet på direktørposten med Jonas Egebart, og der er nye folk i mange kontorer. Den nye direktør havde hånden på komfuret som chef for vaccinationsindsatsen i Region Hovedstaden under corona-epidemien, og han er kendt for at have en mere lyttende og åben stil. Måske er en ny holdning til vaccinerne også flyttet ind.

Kryds fingre for, at vaccinerne kommer til at spille en større rolle.