Nye lægemidler bliver til vældige drivkræfter for hele sygdomsområder

Man må håbe, at dermatologerne nyder øjeblikket og forstår at udnytte mulighederne. Det sker, at lægemiddeludviklingen bliver til vældige drivkræfter for hele sygdomsområder – og netop det oplever dermatologien lige nu.

Det samme skete for hjerteområdet for nu 30 år siden, og nu har Danmark virkelig fået styr på hjerte-kar lidelser. Hele kræftområdets fremgang begyndte, da det gik op for politikerne, at der fandtes muligheder. At patienter faktisk kunne komme i komme i meningsfuld behandling – de havde ellers mistet håbet. Siden er der investeret mange milliarder i at opruste kræftbehandlingen.

Scleroseområdet fik luft under vingerne, da nye brugbare lægemidler dukkede op, og hele området fik ny optimisme. Psykiatrien er – til sammenligning - aldrig blevet begunstiget med lægemidler med stor effekt. Jo, på enkelte områder, men ikke tilstrækkeligt til, at politikerne har turdet tro på, at nu kunne der stilles noget op. Derfor sakker psykiatrien fatalt bagud.

Nu er det blevet dermatologiens tur, anført af området for atopisk eksem. Med introduktionen af nye biologiske lægemidler og de såkaldte JAK-hæmmere er der opstået en vilje til at komme i gang med nye behandlinger, som dermatologerne skal forvalte med omtanke. Langt om længe er der kommet penge til dermatologien.

I en af vores artikler (kan læses her) sætter en af fagets profiler, Tove Agner, overlæge, Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, ord på den nye situation:

“Der er ikke nogen patienter med atopisk eksem, der længere skal have ulidelig kløe, vågne op med blodige lagener gennem længere tid eller have manglende søvn. Vi håber også at kunne forebygge komorbiditeter i form af udviklingsforstyrrelser og psykiske sygdomme. Der er hjælp at hente, og det er effektivt,” siger hun.

Sådan ville ordene med garanti ikke være faldet for fem år siden. Når den initiale begejstring over de nye lægemidler har fortaget sig, er tiden inde til at sætte struktur på dermatologien. Det var hjerteplanernes fortjeneste, at de satte behandlingen i system, og kræftplanerne blev trods alt kun skubbet i gang af udviklingen af nye behandlinger og nye diagnostiske redskaber – den egentlige genialitet blev arbejdet med strukturen på kræft-området, herunder ikke mindst samarbejdet mellem lægegrupperne og subspecialerne.

Det er dette arbejde, dermatologerne skal i gang med nu.

Indtil da - tillykke dermatologer i Danmark!