Kommissionens ambitiøse lyttetur punkterede til sidst

Det må man lade Jesper Fisker og hans Sundhedsstrukturkommission. De har i den grad slået ørerne ud og lyttet. I månedsvis har formanden i hæsblæsende tempo opsøgt alle hjørner af landet og deltaget i alle slags møder, hvor han kunne møde alle, der måtte have ideer til arbejdet. Det kunne minde om en amerikansk præsidentkampagne, bare uden store flyvemaskiner.

Kommissionen har i det hele taget brugt mange kræfter, digitalt og fysisk, for at gøre det muligt for alle med interesse for sagen at levere input. 

Samlet set har indsatsen været enestående. Aldrig set før i den type af projekter.

Kommissionen har også sat gang i en række vigtige og begavede analyser – tydeligvis er der budget til at levere et uhyre professionelt forarbejde.

Undervejs er det også blevet klart, at der er enighed om, hvad problemerne er: Demografien, personaleressourcerne og siloerne. Selv en af de vigtigste pointer er der enighed om, nemlig at denne reform skal flytte store klodser af opgaver fra det specialiserede sundhedsvæsen og ud til det nære sundhedsvæsen.

Den resterende uenighed drejer sig om de grundlæggende strukturer, altså hvem der skal bestemme.

Altså i meget grove træk.

Topmøde

Fredag i sidste uge afsluttede processen med et ambitiøst såkaldt Topmøde på et hotel ud til Roskilde Fjord. 200 deltagere, mon ikke beslutningstagere på sundhedsområdet var til stede sammen med virkelig mange patienter, og der var et tætpakket program med utroligt mange oplægsholdere og debattører. Som en kæmpestort Clement Kjærsgaard show, bare for alvor. Nu skulle indsamlingen af input og indtryk afsluttes med manér.

Selv regeringen prioriterede mødet. Ikke bare var sundhedsminister Sophie Løhde (V) til stede under hele mødet (og det er faktisk en enestående interesse), men Lars Løkke Rasmussen (Mod.), landets sindssygt travle udenrigsminister, ville komme og deltage i afslutningen. Nu blev han syg og meldte afbud. Men ellers var han dukket op. Så vigtigt var dette møde i Roskilde.

Alligevel blev mødet en skuffelse.

Hvor var...?

Det helt store problem var dem, der ikke var på scenen.

Først og fremmest manglede dem, det hele handler om: Patienterne. Der var nogle i salen, men ikke på scenen.

Som substitut leverede en antropolog sin i øvrigt udmærkede analyse af patienternes ønsker med tre båndede interviews af rigtige patienter. Men det er unægtelig nærmest pinligt, at patienterne skal inkluderes nogenlunde, som var de akvariefisk, som svømmer rundt inde bag glasset, mens sundhedsvæsenets topchefer stirrer ind på dem i behørig afstand. Ikke noget godt signal.

Her manglede også de handicappede, som kommer til at blive en kæmpeudfordring for fremtidens sundhedsvæsen, ikke mindst fordi deres særlige problemer jo ofte lander mellem stolene i sundhedsvæsenets siloer. At de handicappede ikke var repræsenteret, var en monumental lapsus.

Hvor var også de ældre - heller ikke de gav deres besyv med denne dag. Også de bliver en utrolig udfordring. Men nej, de skulle ikke på scenen.

Heller ikke de, som skal gennemføre planerne, var inviteret på scenen. Hospitalslægerne, sygeplejerskerne og sosu'erne. Alle dem, som skal gøre det muligt.

Her manglede også, hvad der kan leveres af det private – af privatpraktiserende speciallæger, af privathospitaler, af apotekerne og samarbejde mellem offentlige og private. Det private spillede ingen synderlig rolle denne dag. Men hvorfor inkluderer løsningerne ikke alle muligheder og ikke bare dem, som er offentlige?

Der er grund til at minde om, at vi er med fuld fart på vej til at inddele danskerne i et A og et B hold, danskere som har råd og danskere, som ikke har råd. Mange har sundhedsforsikringer, flere har ikke. Nogle har plads i økonomien og viljen til at prioritere deres sundhed. Denne differentiering kommer til at spille en stærkt stigende rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Det må denne Sundhedsstrukturkommission ikke være blind for, og denne fredag i Roskilde var der ingen signaler om, at kommissionen er opmærksom på den udvikling.

Der er også grund til at minde om, at mange speciallæger synes, at det mere interessant at drive deres egne klinikker. Patienterne har opdaget mulighederne. Men det har Sundhedsstrukturkommissionen tydeligvis ikke. Her ligger betydelige ressourcer, som det danske sundhedsvæsen bør inkludere i sin sundhedsstrukturreform. Ellers er vi godt tossede.

Samlet kan man godt påstå at dem, som det på enhver måde handler allermest om, var fravalgt denne dag.

Surrogaterne var der

Jo, der var surrogater for nogle af dem, som manglede. A la antropologen. Der var også cheflæger, chefsygeplejersker og alle mulige andre chefer. Men det her skal jo ikke blive til chefernes reform. Jo, direktør for Danske Patienter var der. Men Morten Freil er ingen patient, og Danske Patienter er jo ikke en patientforening. Det er en paraplyorganisation, som blev sat i verden for at håndtere de fælles interesser, som landets store professionelle patientforeninger kan enes om. 

Alle disse mangler gør det indlysende, at selve konceptet med et topmøde var en fejl. Afslutningen på indsamlingen af input krævede mere end bare et møde på fem-seks timer. Der burde være holdt flere møder med hvert sit perspektiv.

Handlede om proces – for patienter er det vigtigste at blive rask

Så ville man måske også have undgået langt den største fejl ved denne konference. 

Denne dag i Roskilde handlede nemlig alt for meget om proces. Der var intet fokus på patienters højeste prioritet, nemlig at blive raske. Helbredelse. Hvordan kan denne sundhedsreform bringe patienterne derhen. Hvad skal der til? Og her taler vi ikke bare om, hvordan patienterne skal få den rigtige dialog og rette opmærksomhed. Når patienter ankommer til sundhedsvæsnet, så er det altså for at blive raske – eller raskere.

Hvis antropologen havde stillet de rigtige spørgsmål i de båndede interviews, så ville patienterne have givet dette svar. Men det gjorde hun ikke. Hun havde fokus på processerne – ikke resultatet.

Den tankegang må helst ikke inficere dette projekt. Det er ikke nok bare at være optaget af vejen derhen – ikke af, hvad der skal komme ud af anstrengelserne. Så bliver der intet fokus på ypperlige lægemidler eller på effektivt diagnostisk udstyr og den slags.

Det vil være en stor synd, hvis denne moderne sundhedsreform begår de fejl, som tidligere reformer begik.

Men nu er vi i gang, og samlet set har optakten været lovende. Kommissionen har heldigvis store ører. Vi kan også glæde os over, at denne regering faktisk prioriterer projektet.

At dette topmøde ikke rigtig fungerede, er trods alt ligegyldigt, hvis bare der kommer en rigtig reform ud af anstrengelserne.