Medicinrådets hardliner takker af – eller gør han?
- Kristian Lund er admin. chefredaktør på Medicinske Tidsskrifter og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.
1. januar 2024 er det slut. Steen Werner Hansen (71) stopper som formand for Medicinrådet, når hans treårige aftale med Danske Regioner løber ud. Den bliver ikke forlænget.
Dermed begynder en ny epoke for Medicinrådet. Siden 2012 har Steen Werner Hansen domineret beslutningerne om ibrugtagning af dyr medicin i Danmark. Han var det indlysende valg til formandsposten i Medicinrådet, da det blev etableret i 2017. Hvis bookmakerne havde sat
odds på ham som formand, ville man næppe få meget mere end 1 til 1 for indsatsen. Der var ingen i det danske sundhedslandskab, som kunne påtage sig den rolle. Som havde hans statur, hans kompetencer og de menneskelige egenskaber, ikke mindst selvtillid.
Fra starten af delte han formandsskabet med Jørgen Schøler Kristensen, som lige så naturligt var det indlysende andet valg. De to udviklede et klassisk good cop/bad cop-makkerskab med Steen Werner Hansen som den hårde banan og derfor også den egentlige leder.
Under deres ledelse blev Medicinrådet bygget op, og man må sige, at det fungerer. Perfekt er det nu ikke, men udgangspunktet er skabt.
Nu slutter det, og Steen Werner Hansen er tydeligvis stolt af sin indsats (se interviewet med ham på Sundhedspolitisk Tidsskrift).
Han mener, at Medicinrådet handler om faglighed, og at formandens rolle er faglig – ikke politisk. Det gentager han, som han har gjort det mange gange undervejs. Som et mantra. Det synspunkt deles måske af nogle, men ikke af alle.
Det danske Medicinråd er i Steen Werners tid blevet ukronede verdensmester til indikationsbegrænsninger, så lægemidler har kunnet godkendes til små patientgrupper, hvor de er særligt effektfulde, mens andre patienter er blevet afvist, fordi effekten var lavere. Man kan påstå, at fagligheden blev anvendt til at finde patienterne, hvor effekten er størst – men at afvise andre patienter, hvor effekten ofte har været betydelig, det er og bliver politisk.
Jagten på de marginale forskelle prægede også Medicinrådets allerførste større sag om lægemidlet Spinraza til SMA. Her kom Danmark til at være absolut sidst blandt lande, vi normalt sammenligner os med, til at ibrugtage lægemidlet, og igen skete det med henvisning til en stædig jagt på indikationsbegrænsninger. Spinraza blev en pinlig affære for det danske sundhedsvæsen og især Medicinrådet. I denne sag kæmpede neurologerne
for at få lov at komme i gang, men Medicinrådet afviste deres argumenter, og der var absolut ingen faglighed bag Medicinrådets modstand.
Når det gælder politisk inficerede beslutninger, så hører Medicinrådets behandlingsvejledning til type 2-diabetes til blandt de mest problematiske. Her har Medicinrådet simpelt hen forgodtbefindende flyttet rundt på behandlingsmålene og derved muliggjort, at moderne effektive lægemidler kan sidestilles med gamle – men billige – lægemidler. Denne behandlingsvejledning handlede aldrig om faglighed.
Nu skal Medicinrådet finde sin fremtidige ledelsesstil. Jørgen Schøler Kristensens ansættelsesperiode slutter med udgangen af 2024, og han bliver næppe forlænget. Det ser ud til, at den nye næstformand Birgitte Klindt Poulsen skal være den nye stærke forperson – det bliver utvivlsomt en mere lyttende formand.
Nu stopper han så. Eller gør han? Steen Werner Hansen siger selv, at han ikke er gået frivilligt. Måske gør han som den pensionerede sygehusapoteker Lars Andersen og bliver formand for et fagudvalg.
Steen Werner Hansen er måske parat til endnu en tur.