Medicinrådsmedlems afskedssalut er et tveægget sværd
Kristian Lund er admin. chefredaktør på Medicinske Tidsskrifter og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.
Mange med interesse for Medicinrådet tabte vist brillerne ned i kaffen, da de læste referatet af det seneste møde 13. december 2023.
Der kunne man læse en gevaldig afskedssalut fra den meget estimerede læge, Niels Obel, professor og overlæge på Institut for Klinisk Medicin på Rigshospitalet, som stopper i Medicinrådet. Men i stedet for, at samarbejdet sluttede med en takketale fra Medicinrådets formandskab afsendte Niels Obel en bandbulle mod det råd, han har arbejdet i siden dets start i 2017.
”Mig bekendt, har vi ikke en eneste gang foretaget en grundig analyse af de kliniske konsekvenser af vores anbefalinger. (…) Jeg finder, at det er arrogant overfor patienterne og befolkningen at have så ensidigt fokus på økonomi og undlade at belyse de konsekvenser, anbefalingerne efterfølgende har for patienterne i Danmark.”
Medicinrådet, som snart har fungeret i syv år, har hidtil aldrig været parat til at diskutere egne skavanker, og så sker det som et lyn fra en klar himmel, tilmed indefra.
Ovenikøbet noteres det i referatet, at andre medlemmer af rådet er enige med Niels Obel. I dag i Sundhedspolitisk Tidsskrift giver selv Jørgen Schøler Kristensen, der siden Steen Werner Hansen stoppede som formand, har været enehersker, udtryk for, at han er enig. Og Hanne Rolighed Christensen, som også har været et bærende medlem af Medicinrådet sidens dets start, fortæller, at hun også er enig – ja, hun er direkte konfrontatorisk i sin retorik:
”Vi har løbende fremsat budskabet over for både Danske Regioner, vores egen region og over for formandsskabet i Medicinrådet. Men det er indtil videre ikke systematisk i gang, og det er svært at se, hvad der er sket. Hvis vi som sundhedsvæsen ønsker at gøre det bedst muligt og bruge pengene på den mest hensigtsmæssige måde, så skal vi i gang med at følge op – hellere i går end i dag. At lave prioritering bør forudsætte, at beslutningerne kvalitetssikres efterfølgende: Fik vi den gevinst, vi forventede?” siger Hanne Rolighed, som også stopper i Medicinrådet – og som chef for den indflydelsesrige afdeling Klinisk Farmakologi på Bispebjerg Sygehus.
Med denne åbenbart udbredte enighed om at bruge opfølgende data, så kan man undre sig over hvorfor Medicinrådet i andre tilfælde hånligt har fejet data af bordet, når ansøgerne har bragt dem frem. Mest provokerende i lyset af Niels Obels oprør og opbakningen til det, er Medicinrådets barske afvisning af at inddrage real world evidence i forbindelse med behandlingen af Spinraza-ansøgningerne. Dengang var Medicinrådet under ingen omstændigheder parat til at lægge vægt på data. Med den nye kritik, så kan Medicinrådet vel ikke afvise seriøst at inddrage den slags.
Endnu mere perspektivrigt i forhold til det udbredte ønske blandt patienter, pårørende og læger om at få lægemidler hurtigere ibrugtaget, er det, at data velsagtens så også burde kunne indgå i prisforhandlingerne og prissætningen af lægemidler. Hvis Medicinrådet reelt er parat til at inddrage data til at sikre lægemidlernes effektivitet, så burde Medicinrådet også være parat til at indgå prisaftaler, som knyttes til aftalte effektmål. Det gjorde Medicinrådet i 2020 med Luxturna. Her skulle regionerne betale for lægemidlet i rater – men kun, hvis det virkede. Men ud over det?
Tveægget sværd
På den måde er Niels Obels sværd tveægget. Data kan bruges til at tjekke, om lægemidler lever op til de lovede effekter. Men har man sagt A, så må man også sige B: Hvis data – såkaldt real world evidence – kan bruges til at kontrollere effekt, så kan data også bruges til at indføre nye lægemidler hurtigere, end hvad Medicinrådet hidtil har magtet, og det er jo ikke imponerende.
Niels Obel udtrykker således: ”Jeg har de seneste 25 år arbejdet med sundhedsdata. Danmark er et af de allermest velregistrerede samfund, og data rummer ufatteligt mange interessante og vigtige informationer, som bare venter på at blive analyseret.”
Han har ret.
Hvis oprøret fra Niels Obel kan føre til ny praksis, hvor data inddrages i arbejdet, både som kontrol af effekt og til ibrugtagning af lægemidler, så kan den danske lægemiddelanbefalinger blive flyttet til et nyt meget ambitiøst niveau – ja, Danmark kan blive et foregangsland i verden på det punkt.
Hvis bare Medicinrådet - og Danske Regioner - har modet.