Champagnepropper må springe: En historisk sejr med Ozempic-prisnedsættelse

Mon ikke Medicintilskudsnævnet lod champagnepropperne springe (alkoholfri champagne, selvfølgelig) efter den største triumf i organets historie? Efter et langvarigt pres i en uskøn revurderingsproces gav Novo Nordisk efter og nedsatte prisen på Ozempic med over en tredjedel.

Denne prisreduktion gav isoleret set en gevinst for de offentlige medicinbudgetter på en halv milliard kroner. Sådanne sejre har Medicintilskudsnævnet aldrig tidligere opnået. Men denne gang var der bingo.

Man kunne tro, at nævnet herefter var i gavehumør, for tanken bag prisreduktionen var, at det skulle medvirke til at fastholde Ozempics tilskudsstatus. Men sådan gik det ikke. Det nye regime for udskrivning af Ozempic bliver, at andre billigere lægemidler skal være afprøvet først uden at opnå tilstrækkelige gevinster.

Den ændring er såre logisk. Så er det straks mere problematisk, at nævnet samtidig forlanger, at patienter, som ikke er begyndt på det billigere alternativ og altså er sat i direkte i behandling med Ozempic, skal skiftes til en billigere løsning – som efter Medicintilskudsnævnets opfattelse kan være fuldt forsvarligt.

Initiativet omfatter mange patienter. I Danmark er omkring 100.000 patienter i behandling med Ozempic. Af dem er halvdelen startet op på den foreskrevne facon, altså ved at starte med en et andet lægemiddel, og derefter er de kommet i behandling med Ozempic.

Men den anden halvdel, altså omkring 50.000 patienter, er – efter Medicintilskudsnævnets opfattelse – startet op på Ozempic uden nogen synderlig, lægefaglig begrundelse.

Kontroversiel beslutning

Denne beslutning er kontroversiel. At skifte så mange patienter er en kæmpeopgave for de praktiserende læger, og patienterne kan have grund til at frygte, at deres meget følsomme diabetesbehandling bliver ustabil, og de kommer ud af kontrol.

I den kommende tid kommer kampen til stå om disse 50.000 patienter - måske i et omfang, så det kan blive en politisk varm kartoffel. Når de mange medicinskift kommer i gang, og det viser sig, at patienterne ikke opnår kontrol på et acceptabelt niveau, så kan denne tvungne løsning blive til politisk set alvorlige protester. Måske især fordi, at de praktiserende læger, der her har fået deres faglighed beklikket, også kan komme på barrikaderne.

Lægemiddelstyrelsen mener, at man har valgt en salomonisk løsning:

”Vi er landet på en beslutning, som flugter med de faglige behandlingsvejledninger og vurderingerne fra Medicintilskudsnævnet, og som sikrer, at vi reducerer de offentlige udgifter til medicintilskud. Dertil kommer den sidegevinst, at lægerne ikke behøver bruge ressourcer på at ansøge om enkelttilskud,” siger enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, Kim Helleberg Madsen, til Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Man mener således at have fagligt belæg for omlægningen. Men den enighed er virkelig svær at finde.

Almenmedicinernes selskab(DSAM) har konsekvent advaret mod medicinskiftet både på grund af ressourcedrænet i almen praksis, men også for patientsikkerhedens skyld. Fra starten var diabeteslægernes selskab, Dansk Endokrinologisk Selskab (DES), tvetydig på dette punkt, men i selskabets seneste høringssvar advarede selskabet kraftigt imod medicinskifte-løsningen.

Også Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har fra starten advaret mod at medicinskifte patienterne. Det bliver en kæmpe bureaukratisk byrde i en tid, hvor tiden og kræfterne i forvejen er knappe.

Derfor har Lægemiddelstyrelsen ikke ret i, at der er faglig opbakning til denne løsning. Situationen er den stik modsatte.

I den sammenhæng er det også utroligt vigtigt, at den ganske indflydelsesrige Diabetesforening vender sig meget kraftigt mod medicinskiftet. Foreningens forskningschef Tanja Thybo siger således: "Det skaber utryghed for de omtrent 49.000 mennesker, som nu risikerer at skulle igennem et medicinskift. Det kan betyde, at deres diabetes vil være mindre velbehandlet i den periode, hvor den anden medicin skal testes. Det kan være forbundet med stor usikkerhed at skifte medicin."

Derfor er denne sag næppe afsluttet med den nye indstilling – det kan eksplodere op i myndighedernes ansigt.

Kampen mellem Novo og Systemet

Formelt set har Medicintilskudsnævnets revurdering af tilskudsstatus for lægemidler til behandling af type-2 diabetes handlet om hele gruppen af diabeteslægemidler. Men reelt har det været en kamp mellem Novo Nordisk og hele den danske lægemiddelorganisation, altså Medicintilskudsnævnet og derfor også Lægemiddelstyrelsen sammen med Medicinrådet og Danske Regioner – og man får det klare indtryk, at Systemet har rottet sig sammen for at få prisen på Novo Nordisks portefølje af diabeteslægemidler sat ned.

Først drejede det sig om Novo Nordisks insuliner, og den proces førte også til prisnedsættelser, bare ikke i samme omfang.

Men så kom processen til Novo Nordisk GLP1-analoger, og den vandt Systemet altså også.

Det faglige grundlag for Medicintilskudsnævnets afgørelse har været Medicinrådets behandlingsvejledning om lægemidler til type-2 diabetes. Medicinrådet er ellers sat i verden for at godkende lægemidler til brug på sygehuse. Men man valgte ikke desto mindre at lave sin første markante behandlingsvejledning om lægemidler, som administreres af almen praksis, hvor Medicinrådet ikke har nogen indflydelse. Men lige meget. Medicinrådet fik lavet en vejledning, og den blev skabt sammen med fagudvalget på området, og dér sad også repræsentanter fra diabeteslægernes videnskabelige selskab, DES, som derved blåstemplede vejledningen, uagtet den ikke flugter med internationale guidelines og vel heller ikke med store dele af tænkningen i selskabet på det tidspunkt.

Denne vejledning argumenterede for, at alle lægemidler til type-2 diabetes har nogenlunde samme anvendelighed. Jo, de har hver for sig forskellige nyttige muligheder, men lægerne kan frit vælge mellem dem, og indlysende skal de vælge de billigste først. Medicinrådets vejledning er siden blevet kopieret ind i andre vejledninger foruden i regionernes basislister, som skal vejlede praktiserende læger i deres medicinvalg.

Sideløbende har Danske Regioner argumenteret for, at de øgede udgifter til lægemidler til type-2 diabetes var en af de vigtigste grunde til, at hospitalerne skal fyre sygeplejersker og i det hele taget har svært ved at få pengene til at slå til. Derved er der også skabt et kraftigt politisk pres på processen.

Derudover var det nævnets opfattelse, at de praktiserende læger i vid udstrækning bare valgte at ordinere Ozempic også til patienter uden behov for denne dyre behandling. Sådan måtte det være, når forbruget af Ozempic udviklede sig så eksplosivt.

Så var banen kridtet op, og kampen blev udkæmpet på høringssvar i til Medicintilskudsnævnet.

Har patienterne haft behov eller ej for Ozempic?

Hele vejen – fra den første høringsrunde – til nu, hvor nævnets indstilling er færdig, har det spillet en stor rolle, om de praktiserende læger faktisk har tænkt sig om, når de udskrev GLP1-analoger til deres patienter. Hvis det sker til patienter, som har alvorlige risici for hjertesygdomme eller nyresygdomme, så anbefales GLP1-analoger. De gør de også til patienter med stroke eller stærkt forhøjede blodsukkerniveauer. Så har Ozempic været OK – og sådan er det også fremover.

Men Medicintilskudsnævnet har argumenteret for, at de praktiserende læger har udskrevet Ozempic til patienterne uden egentlige medicinske behov – patienterne har bare ønsket et vægttab.

PLO har modsat forklaret, at de praktiserende lægers lægemiddelvalg er velbegrundede. Selvfølge kan der være brodne kar, men det store flertal af læger har tænkt sig om.

Baseret på tal fra Sundhedsdatastyrelsen har Novo Nordisk fået analyseret udskrivningsmønsteret bag Ozempic, og i henhold til den analyse har størstedelen af udskrivningerne været velbegrundede. Der kan sættes spørgsmålstegn ved måske 10 procent af udskrivningerne, men heller ikke mere.

Fronterne er altså trukket hårdt op. Medicintilskudsnævnet mener, at der i vid udstrækning sløses med udskrivningerne, mens de umage makkerpar, PLO og Novo Nordisk, mener, at de fleste udskrivninger er velbegrundede.

Om et par år ved vi, hvem der havde ret – hvis det viser sig, at Medicintilskudsnævnet tog fejl, så er den smertefulde medicinudskiftning – for patienterne og de praktiserende læger - en kæmpe fejl.

Men har de ret, så er champagnen velfortjent.