Sundhedsreformen får stående applaus – men nogle ting undrer

Langt om længe kom den så - sundhedsreformen. Den er fornuftig, visse elementer er direkte opfindsomme, ligefrem gennemtænkte, men om den virker, det vil først vise sig om minimum fem års tid.

Indtil da kan man glæde sig over, at truslen om at statsliggøre vores sundhedsvæsen er afværget – og denne gang må det være for en lang periode. Statsliggørelsen var ellers en af mulighederne i Jesper Fisker-kommissionens anbefalinger – men den blev fravalgt, og tak for det.

Staten er ganske enkelt ikke egnet til at håndtere den slags store driftsorganisationer. Læg mærke til hvor mange skandaler, der årligt ruller op på de områder, som staten faktisk bestyrer, for eksempel forsvaret.

Nu har Danmark investeret mange milliarder kroner i at få regionerne til at fungere, og selv om der har været mange begynderfejl, er de nu begyndt at fungere. Derfor ville det have været idiotisk at nedlægge dem og starte forfra på en anden mark et andet sted i landet.

Nej, nu må den sag være afgjort for de kommende mange år. Regionerne fortjener ro.

Tilfredshed fra alle sider

Sjældent er et reformudspil blevet modtaget så positivt. Alle afskygninger og underafdelinger af Lægeforeningen er – selvfølgelig – begejstrede. Ikke overraskende eftersom lægerne nærmest har fået deres vilje. Der er (foreløbig) ingen tvang, og det anerkendes overalt, at Danmark har behov for endnu flere læger. Der skal virkelig satses på lægerne, både speciallægerne på sygehusene og almen medicinerne i det nære sundhedsvæsen. 

Selv politiske modstandere, som nærmest per automatik er kritiske eller dødeligt alvorlige modstandere, har valgt at gå åbent ind i arbejdet med at skabe en reform.

Bedømt med de alen, så har dette reformudspil været en gedigen succes.

Genialt at sætte Jesper Fisker i spidsen

Politisk set var det en genistreg at sætte Jesper Fisker, direktør for Kræftens Bekæmpelse, i spidsen for Sundhedsstrukturkommissionen. Han har et CV, som ingen nulevende person i det danske sundhedsvæsen: departementschef, direktør for Sundhedsstyrelsen, topleder i kommunale sundhedsforvaltninger foruden jobbet i Kræftens Bekæmpelse, kort sagt den perfekte kandidat til tjansen som formand for kommissionen.

Han har også ydet en forbilledlig indsats. Han og hans kommission har virkelig gjort alt menneskeligt muligt for at få input til arbejdet.

Men nu viser problemerne sig. Kræftens Bekæmpelse kan jo ikke være kritisk overfor hverken kommissionens arbejde og nu heller ikke regeringens udspil. I stedet må Kræftens Bekæmpelse sende sin formand, Helen Bernt Andersen, tidligere chefsygeplejerske på Rigshospitalet, på barrikaderne med tandløse kommentarer.

Jesper Fiskers makker i de store patientforeningssamarbejde, direktør Morten Freil, direktør i Danske Patienter, kan gøre andet end at bifalde reformudspillet. Der var ellers nok at tage fat i, for eksempel den skarpe tilgang til hvilke kronikere, som skal tilgodeses: Type 2-diabetes – og ikke type 1, KOL – og ikke astma, gigt - men ikke sclerose.

Risikoen ved regeringens valg er jo, at sundhedsvæsenet skævvrides. Men ingen stiller spørgsmål. 

Kan det hænge sammen med, at én af deres egne, nemlig Jesper Fisker, har leveret ammunitionen til reformen?

Kommunerne undgik ydmygelsen

Kommunerne har velsagtens været tæt på at blive frataget sine sundhedsopgaver, fordi de løser dem dårligt. Men der er det måske en genistreg, at der etableres 17 lokale/regionale sundhedsråd, som kommer til at have det overordnede ansvar for det nære sundhedsvæsen. Opgaverne bliver altså hængende, men ansvaret flyttes.

Om det virker, vil vise sig – men det er værd at tage chancen.

Var Heino Knudsen blevet tippet?

Gad vide,m om ikke regionsformanden i Region Sjælland, Heino Knudsen (Soc.), havde fået en "lille og diskret" besked om sundhedsreformen mest håndgribelige ændring, nemlig sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden? Nu nåede han akkurat at foretage et overraskende karriereskift, fra regionsformand til direktør for Dansk Håndbold – mens hans stakkels region tvangsfusioneres med storebroderen i hovedstaden.

Egentlig kunne problemerne med uligheden og de skæve fordelinger været løst uden at fusionere regionerne. Så ville man have bevaret en region, som velsagtens har været den mest kreative af dem alle – mod alle odds har Region Sjælland jo fundet løsninger, ofte løsninger som resten af regionerne kunne lære af.

Men et-eller-andet strukturelt skulle der åbenbart til, og det blev så Region Sjællands endeligt.

Region Nordjylland klarer frisag – hvorfor?

Man undrer sig over, at samme skæbne ikke overgik Nordjylland, som har mange af de samme udfordringer som Region Sjælland, ikke mindst besvær med at tiltrække læger og sikre kritisk masse til sine sundhedsinitiativer. 

Sådan gik det bare ikke, og man sidder da tilbage med en irriterende følelse af, at hånden blev holdt over den nordlige region, fordi det er Mette Frederiksens hjemmebane. 

Mette Frederiksen - ingen ørn til sundhed

Mette Frederiksen (Soc.) tager gerne slæbet, når store initiativer skal præsenteres. Det gjorde hun på pressemødet, da reformen blev præsenteret, og det gjorde hun i de efterfølgende interviews på de store TV-stationer. Men hun mangler begejstringen og gløden, når hun taler sundhed. Så er hun på udebane, forfalder til politiske floskler og undgår behændigt spørgsmål af mere dybsindig karakter. 

Troels Lund Poulsen (V) blev beamet ned fra en fjern militærplanet for at sætte sin autograf på reformen – men han er helt væk, når det gælder sundhed.

Så er det straks mere alvorligt ment, når Lars Løkke Rasmussen skal sætte ord på sundheden. Men denne gang manglede han entusiasmen, og man forstår det godt – Lars Løkke Rasmussen har ikke fået sin vilje. Reformen er jo temmelig blottet for revolutionerende elementer – det er en forsigtig reform. 

Så er det straks anderledes med vores indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), som her får et once-in-a-lifetime projekt. Hun er tydeligt parat til at kæmpe til sidste blodsdråbe for dette reform-projekt.

Godt, at det er hende, som skal kæmpe denne kamp.