Vi har en sygdom - vi er ikke en sygdom

Dette er en advarsel. Mod en tiltagende tendens, hvor der sættes lighedstegn mellem mennesker og deres sygdom.

Tillad mig en indrømmelse. Jeg har diabetes. Type 1. Debuterede i 1990. Mit synspunkt vedrører faktisk mig og mine med-patienter. Vores opfattelse er, at vi lider af og lever med diabetes. Men i tiltagende grad omtales vi som diabetikere - flertalsformen findes også, diabetikerne.

Men hverken jeg - eller andre, jeg deler sygdomshistorie med - er jo vores sygdom. Ikke desto mindre er det blevet almindeligt nu at kalde mig diabetiker, og vi, der har sygdommen, kan man nu kalde diabetikere. Som om det var vores job eller måske ligefrem vores race eller religion.

Men jeg er ikke diabetiker. Jeg er journalist eller redaktør. Min mor, som også havde diabetes, var sandelig heller ikke diabetikere. Hun var snarere mor eller bogholder eller alt muligt andet. Men sidst på denne liste led hun af diabetes.

Det er denne måde at definere mennesker med særlige sygdomme, jeg gør oprør mod. Det er et uvæsen, som ikke må gribe om sig. Endnu er det vel kun os med diabetes og vores medmennesker med allergi-sygdomme, dem som kaldes allergikere, som behandles på den facon. Ord som migræniker er på vej til at vinde frem.

En række mennesker med psykiatriske lidelser kan nok snart ryge ned i samme gryde og blive dyppet i blæk. Det gælder de skizofrene. Endnu er de dog ikke helt derhenne. Man kan selvfølgelig godt sige om en person, at han eller hun er skizofren, og så er man næsten nede i gryden. Men vi er trods alt endnu ikke parat til at anvende ordet som et substantiv og derfor er vi ikke begyndt at bruge flertalsformen, skizonfrenerne, sådan man man gør med diabetikerne.

Men den tid er ikke fjern, hvor mennesker, der lider af skizofreni, må forvente at blive til skizofrenere, og mon ikke ikke de demente snart kan bliver til dementerne, og der kan også blive scleroserne, mens personer med KOL kan blive til KOL'lere. Nå nej, det ord er allerede optaget af key-opinion-leaders, og det er måske det modsatte af patienter med KOL.

Endnu kan dette uvæsen stoppes. Hvis alle gode kræfter ophører med at anvende disse grammatiske dumheder og tænker sig om.

Her taler vi om journalister på TV-nyhederne, dagblade, politikere, myndigheder, ja, selv vores egen forening, Diabetesforeningen, har ikke fattet, at medlemmerne ikke er deres sygdom - de er bare ramt af sygdommen.