Patientforeningen for prostatakræft PROPA´s hovedbestyrelse reagerer nu på professor Michael Borres udtalelser i en artikel 26. august, hvori han sagde, at PROPA nærmest bevidst forsøger at undergrave deres egne fageksperter.
Nej, PROPA undergraver ikke videnskaben – vi vil redde liv

I en artikel på  Sundhedspolitisk Tidsskrift og på Propatienter beskriver Professor Michael Borre PROPA (Patientforeningen for prostatakræft) som nogen, der ikke vil høre på hans begrundelser for at afvise, at alle danske mænd over 50 år bør have ret til en undersøgelse for prostatakræft.

Skribent

Svend Erik Bodi

Svend Erik Bodi

formand for PROPA´s Sundhedsudvalg samt resten af hovedbestyrelsen i PROPA

En afvisning, vi ellers har hørt på i årtier og - på trods af vores egen politik - i alt for lang tid har bøjet os for.

Grunden til udtalelsen er PROPA´s åbne brev til Sundhedsministeren. Her protesterer vi over de nye og endnu mere restriktive retningslinjer for de praktiserende lægers mulighed for at undersøge og henvise mænd til en egentlig udredning for kræft, der nu træder i kraft.

Der dør i gennemsnit omkring tre mænd om dagen af prostatakræft i Danmark. Hvor mange af dem, der kunne være reddet, hvis de havde fået en undersøgelse i tide, er der ingen, der har beskæftiget sig med. De betyder åbenbart mindre end muligheden for, at der er mænd, der bliver undersøgt uden af fejle noget. Eller som Borre udtrykker det: ”… men det er – trods lovende takter – aldrig vist, at screening med MR test ligesom PSA scanning alene vil gøre mere gavn end skade i den brede befolkning”.

Den lader vi lige stå lidt.

For hvad betyder ”gavn” og ”skade” mon i denne sammenhæng? Handler det om de mænd, der er døde på grund af mangel – trods lovende takter – på screening i tide? Eller handler det om økonomisk/personalemæssig belastning af sygehusvæsenet? Og hvad er det for en ”bred befolkning”, vi taler om her, når vi helt klart kun henviser til mænd over 50 år, som alle ved er i risikogruppen?

For øjeblikket samler PROPA beretninger ind fra mænd, der har forsøgt at få taget PSA-tests hos deres praktiserende læger og er blevet afvist - for så senere at få konstateret uhelbredelig prostatakræft. Og desværre er der allerede kommet alt for mange tilbagemeldinger.

At prostatakræft faktisk kan stoppes, er vi vel alle enige om. Men det forudsætter, at den findes og behandles i tide. Og i den sammenhæng er det helt urimeligt, at det nu skal være praktiserende lægers skyld, hvis patienten ikke kommer til en rigtig udredning i tide.

Det nye pakkeforløb for prostatakræft, som er en del af de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, er helt fint. Men hvad hjælper det, hvis man kommer for sent ind i forløbet? Fordi den praktiserende læge er angst for at sende ens blodprøve til PSA-test. Blandt andet på grund af udokumenterede udsagn fra Borre som f.eks. at: ”tidlig opsporing ikke altid er af det gode, men i virkeligheden kan skade”. Eller at Borre nu kalder den PSA-test, som trods alt har reddet livet for stort set alle vores medlemmer i PROPA, for en ”quick fix-løsning”.

Når Borre så samtidig med let hånd fejer videnskabelige undersøgelser fra USA og EU, som PROPA henviser til, til side som lavet af fanatikere, er stilen vel lagt. Ligeså, når han nu pludselig mener, at sådanne analyser kan være ”svære at tolke”. Så bliver det jo vanskeligt at debattere denne sag sagligt. På samme måde bliver PROPA´s beregning af, at der faktisk er en samfundsbesparelse at hente, hver gang vi redder blot én mand fra et langt sygdomsforløb, nu kaldt et ”mærkeligt købmandsregnestykke”. Og endelig bliver PROPA´s ønske om samme tilbud om opsporing af prostatakræft, som der gives i forbindelse med brystkræft, viftet væk som en utidig bøn om ligestilling mellem mænd og kvinder og ”noget sludder”. Alene, fordi det handler om to forskellige kræftformer, hvad enhver jo udmærket ved.

Hos PROPA er én død patient, der kunne være reddet via vores forslag, én for mange. Så simpelt er det. Og i den forbindelse er det væsentligt at forstå, at ikke alle, der arbejder videnskabeligt med vores sygdom, er enige med Borre. Det fremgår bl.a. af professor ved Herlev Hospital Mikkel Fodes udsagn i samme artikel. Her slår han fast at: ”I forhold til overordnet screening viser tal fra et europæisk screeningsstudie, at prostatacancerdødeligheden faktisk kan reduceres.”

Ydermere findes der klare videnskabelige undersøgelser fra USA, der viser, at antallet af mænd med metastaser/uhelbredelig prostatakræft, er steget, efter at man er stoppet med at screene for prostatakræft.

Også det er evidensbaseret viden. Men de undersøgelser er måske for svære at tolke?

Så vi gentager fra PROPA: Det bør være enhver dansk mand over 50 års klare ret at få taget en PSA-test, hvis han selv føler, han har behov for det. Det kan redde liv, og derfor står vi fast på det. For os er prostatakræft en fysisk realitet. Det er derfor, vi kræver en ændring af Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer nu.

Say something here...
You are a guest ( Sign Up ? )
or post as a guest
Loading comment... The comment will be refreshed after 00:00.

Be the first to comment.