Behandling af senfølger efter kræft er tilfældig og afhængig af bopæl

Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne og Det Nationale Forskningscenter for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne har med deres banebrydende indsats i forskning, udredning og behandling af senfølger efter kræft i bækkenorganerne, spillet en altafgørende rolle for udviklingen på området.

Sårbarhed smitter, når ikke vi ser den

En HIV-patient sagde til mig, da han skulle starte medicinsk behandling for sin kroniske infektion: Hvorfor skal jeg tage din medicin, når ikke den løser mine problemer?

Amputations-skandalen hviler på regionsråds-formanden

Rapporten "Analyse af karkirurgien i Region Midtjylland" er rystende læsning. Rapporten viser en tydelig mangel på ledelse med fokus på det karkirurgiske område, når patienter på hospitaler i Region Midtjylland i årevis har risikeret at få amputationer, som ikke var nødvendige.

Var min mor den første terminale patient i sundhedsvæsenet?

Stefan EngelsfeltKære Randers Kommune, selvom mit hjerte er tynget af sorg, da min mor efter et lidt over to-måneders kræftforløb er gået bort, vælger jeg skrive til dig med mine bekymringer for af andre terminale borgere i Randers Kommune.

Læger sender patienter gennem smertehelvede uden grund

Smerter hver dag øger antallet af selvmordsforsøg. Det er måske den vigtigste grund til, at lægers primære opgave er at lindre smerter. De danske migrænelæger synes ikke at have dette for øje, når de behandler migrænikere med kronisk migræne.

Ingen undskyldning for ineffektive hovedpineklinikker

Indtil 2019 blev de danske offentlige hospitaler betalt efter DRG-systemet. Dvs. de udskrev en regning på grundlag af en prisliste for de behandlinger, de havde udført. Hvis politikerne ønskede en produktionsstigning, så blev der fyldt op på hylderne.

To års unødig ventetid på forebyggende migrænemedicin

Danske migrænikere med kronisk migræne (dvs. mere end 15 hovedpinedage om måneden, heraf mindst otte migrænedage), har mulighed for at stille op i ventekøen til at få behandling med de såkaldte CGRP-antistoffer (bedst kendt er Aimovig).

Borgers oplevelser med terminalt kræftsyg mor gør indtryk

Kære Stefan Engelsfelt. Jeg har læst din kronik bragt på Sundhedspolitisk Tidsskrift. Din beskrivelse af forløbet gør indtryk, og vi vil gerne tage din oplevelse med videre som input til det løbende arbejde med at udvikle samarbejdet med regionen.

Livet i slæbesporet efter en kræftdiagnose

I runde tal rammes 1 ud af 3 danskere af kræft, og groft sagt så er resten pårørende. I lige så runde tal overlever 2 ud af 3 danskere kræft. Dette vil sige, at over 350.000 danskere lige nu lever med eller efter en kræftdiagnose. Dette antal vil eksplodere i de kommende år. Det samme vil antallet af kræftramte med senfølger.

Ja, selvfølgelig er min bog subjektiv

Benjamin Buemann ønsker at kommentere en anmeldelse af hans bog, som har været bragt i Sundhedspolitisk Tidsskrift og Sundhedskultur. 

Omikron er en ny pandemi. Her er, hvad vi ved

Foreløbige data fra Sydafrika fra sidste uge viste en hurtig stigning i nye tilfælde, antallet af hospitalsindlæggelser og antallet af dødsfald fordoblet fra den ene dag til den anden, og en positivitprocent, der er steget fra 2,3 til 22,4 på ni dage.

Dyr placebobehandling til migrænikere

En undersøgelse af en medicins effekt regnes kun for troværdig, hvis den indeholder en kontrolgruppe, som får snydemedicin (placebo-behandling). Men det ser nu ud til at ændre sig, i hvert fald for kliniske afprøvninger af ny migrænemedicin af typen CGRP antistoffer.