Danskerne bruger alternativ behandling i stor stil, men evidensen er begrænset og lægerne derfor forbeholdne. Vi har tidligere haft et forsknings og videncenter for alternativ behandling – det er på tide, at vi får et igen, mener initiativtager til patient empowerment processer, Jane Bartholdy.
Vi har stadig brug for forskning om alternativ behandling

Til trods for, at der ikke findes særlig meget forskning om komplementære metoder, ved vi, at 1,3 millioner danskere inden for de seneste år har brugt én eller flere former for alternativ behandling. 

Skribent

Jane Bartholdy

Jane Bartholdy

Pensionist, sygeplejerske, sygeplejelærer, diplom. Public Health, initiativtager til Patient Empowerment processer, patientbisidder, Ma-Uri massør og patient

Det svarer til knap 28 pct. af den voksne befolkning (16 år og derover). Det viser en rapport ”Alternativ behandling” fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2019.

Men trods de senere års fokus på patient empowerment og hermed borgernes behov har manglende forskning og vidensdeling inden for komplementære metoder og alternativ behandling ikke været prioriteret.

Fra flere patientforeninger ved vi, at det er vanskeligt for patienter at have en dialog med lægerne om komplementære metoder, netop fordi der mangler forskningsbaseret evidens på området. 

I 2000 blev Videns-og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) officielt åbnet i Aarhus. Det var en selvejende institution under Sundhedsministeriet, og formålet med centret var at øge viden om og kendskabet til forskellige former for alternativ behandling og deres virkning, at fremme og udvikle forskning på området og at fremme en dialog mellem sundhedspersonale, alternative behandlere og brugere. ViFAB finansieredes via Finansloven §16.33.02 og §16.33.03. Men centeret blev lukket ved bevillingsophør og nedlagt i 2013. Opgaverne skulle herefter overgå til Sundhedsstyrelsen, men sidenhen har denne funktion været meget inaktiv.

Jeg er meget utilfreds og undrende over den lange proces, der har været, siden ViFAB blev lukket.

Det er min påstand, at der er professionelle fra både det officielle etablerede sundhedsvæsen og de alternative/komplementære tilbuds rækker, som er interesserede i at oprette et sådan Forsknings og Videncenter igen.

Men den seneste regering har afvist et forslag fra Lægeforeningen og Danske Patienter om oprettelsen af et forsknings og videnscenter med begrundelsen om, at budgettet på 10 millioner kroner var for højt. 

Heller ikke store organisationer som Kræftens Bekæmpelse har øje for alternativ behandling. Kræftens Bekæmpelse har 155 forskere ansat, og det nævnes på deres hjemmeside, at de gerne støtter forskning i komplementær/alternativ behandling - men reelt har deres forskningscenter ingen forskningsprotekoller på området! Hvorfor udebliver forskning på området, og samarbejdet med  foreninger som Tidslerne og FOOKiD? Begge foreninger, der gør et stort frivilligt arbejde for at vejlede patienter og pårørende.

Gammelt behov

Behovet for forskning i alternativ behandling har været der igennem mange år. Humlegården blev oprettet i 1945 og lukkede igen omkring 2012. Humlegården var en dansk klinik, der havde specialiseret sig i alternativ behandling af kræft, og  Humlegården blev kritiseret for ikke at have forskningsbaseret evidens for deres behandlinger. Altså viste der sig allerede dengang et behov for forskning i området komplementær behandling.

Omkring 2017 fremgik det også af en rapport, at en voksende del af befolkningen anvendte komplementære behandlinger. Og der blev konkluderet, at der var behov for forskning på området. 

Men intet er sket.

Borgerne må vente

Men som nævnt tidligere er der professionelle fra både det officielle etablerede sundhedsvæsen og de alternative/komplementære tilbuds rækker, som er interesserede i at oprette et Forsknings og Videncenter igen. I 2021 foreslog Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), at der atter blev oprettet et forsknings- og videnscenter – oplægget fra dem fremhævede NAFKAM, som er Norges nationale Forskningscenter om alternativ behandling.

Chefkonsulent Steffen Larsen fra Kræftens Bekæmpelse bekræfter, at de som medlem af Danske Patienter gerne støtter op initiativet, men afviser at de nylig indsamlede 117 millioner kroner fra Knæk Cancer ugen vil kunne anvendes, med begrundelsen at disse mange millioner allerede er disponeret over. Resultat: Borgerne – dem uden og dem med sundhedsubalancer og eller sygdom, må atter vente i alt for lang tid på et forsknings og videncenter, hvorfra evidensbaseret vejledning vil kunne hentes.

Som skribent af en af de første danske artikler om patient empowerment og tidligere ansat som patientambassadør på Kolding sygehus, som sundhedsprofessionel, men ikke mindst som patient, opfordrer jeg hermed til, at der oprettes et forsknings- og videncenter for alternativ behandling og komplementære metoder i 2023.

 

 

Say something here...
You are a guest ( Sign Up ? )
or post as a guest
Loading comment... The comment will be refreshed after 00:00.

Be the first to comment.