Skip to main content

Vi skal ikke bygge på lægernes hukommelse og sunde fornuft – vi skal bygge på evidens

  • ”Vi skal følge op og observere patientens udvikling, ikke mindst når vi behandler med to præparater på én gang. Og vi skal være i kontakt med patienten og følge op, hvis der opstår mistanke om uhensigtsmæssige interaktioner," sagde Jon Zwisler, praktiserende læge og medicinsk ordfører for Dansk Selskab for Almen Medicin, blandt andet i en artikel i februar. Det får Anne Bülow-Olsen til at reagere. Hvorfor ikke på forhånd spare patienter for unødige bivirkninger eller manglende virkning, spørger hun.

Det forkommer mig at være bemærkelsesværdigt, at Jon Zwisler, praktiserende læge og medicinsk ordfører for Dansk Selskab for Almen Medicin, i Sundhedspolitisk Tidsskrift 22. februar 2023 citeres for at anbefale at ordinere en medicin, som ikke enes med en anden af patientens mediciner og derefter forvente, at patienten rapporter om, at der er noget galt.

Skribent

Anne Bülow-Olsen

Anne Bülow-Olsen

Patient og pårørende, Tidligere formand for Migræne danmark

Jeg ser langt hellere, at lægen på forkant bruger de redskaber, som allerede findes (for eksempel interaktionsdatabaser, som opdateres med AI). Det vil spare patienterne for (måske alvorlige) gener og usikkerhed om, hvor vidt disse gener nu er så alvorlige, at det er tid til at kontakte lægen. Lægen vil kunne sove godt (uden frygt for at noget er gået galt med kombinationen af mediciner), og sundhedsvæsenet vil kunne spare et stort antal konsultationer i forbindelse med opfølgning og reparationer efter en uheldig medicinkombination.  

Jon Zwisler anbefaler også at basere valget af medicinkombinationer på lægens sunde dømmekraft. Skolelærere ved, at ros er et langt bedre ’lære-middel’ end skældud og kritik. Vi har alle tendens til at huske det, som vi oplevede som noget positivt, og vi fortrænger ofte det, som var lidt ubehageligt. Så læger vil huske de små sejre, når en behandling er gået godt. Men ofte sendes patienten hjem uden en afsluttende samtale, som giver begge parter lejlighed til at spørge ind til eventuelle problemer. Lægen mangler derfor ofte den positive feedback. Det svækker lægens mulighed for at bruge den sunde fornuft.  

Så ja, jeg er lodret uenig med Jon Zwisler. Vi skal hverken bygge på lægernes hukommelse, den sunde fornuft, eller på at patienterne kan gennemskue hvilken af flere mediciner, der er årsag til, at de får det underligt. Lægerne bør derimod bygge på målinger og forklaringer, som er underbygget af data. Gerne med hjælp af AI.

Jeg mener, at det er lægens opgave at yde den bedst mulige behandling til enhver patient. Nogen skal nok have lidt mere forklaring og opfølgning end andre. Og jeg har svært ved at affinde mig med, at lægestanden som helhed med åbne øjne beder den samlede gruppe af patienter om at være prøveklude for, om to eller flere mediciner kan passe sammen, når der er udmærkede databaser (dog ikke danske), som opdateres løbende med den nødvendige viden.

Brugen af en opdateret interaktionsdatabase vil spare rigtigt mange patienter for at blive udsat for unødige bivirkninger eller manglende virkninger. Vi, patienterne, ved ikke, hvornår et ubehag fra en medicinkombination er noget, der kan undgås. Selv os med en lang uddannelse er usikre, når underlige bivirkninger sniger sig ind. Måske skal det være sådan?

Jo, patienterne er usikre, ofte bange for en udvikling, som kan være ubehagelig, og – måske – bange for at kræve for meget af den travle læge eller måske for at støde lægen på manchetterne ved at spørge for meget.

Så lad os holde os til evidens og droppe det med sund fornuft og mavefornemmelser, når det handler om patienternes liv og død. Vi lever i evidensens tidsalder. Det bør også gælde for den medicinske behandling i Danmark.

  • Oprettet den .