Danske kræftramte har dobbelt så høj risiko for at få kræft igen end andre og bør have ret til at få kontrolscanninger én gang om året resten af deres liv, hvis de er så heldige at leve efter fem års overlevelsesstatistikken, skriver Torben Nielsen, formand for Foreningen for Oplysning Om Komplementær Kræftbehandling i Danmark.
Fem års overlevelse lukker døren til scanneren

Hvis du som kræftramt er så heldig at overleve i fem år uden at være erklæret terminal, stopper al kontrol, og du udskrives af enhver kræftpakke – så efter fem år i systemet må du klare dig selv, igen.

Skribent

Torben Nielsen

Torben Nielsen

Formand Foreningen for Oplysning Om Komplementær Kræftbehandling i Danmark (FOOKiD)

Jeg lever kræftfri på 8. år, men med dobbelt så stor risiko for at blive ramt af kræft igen, i forhold til mennesker som ikke har fået en kræftdiagnose, men dét interesserer åbenbart ikke Danmarks sundhedsvæsen, da jeg ikke længere kan få en årlig scanning, så jeg med sikkerhed ved, om jeg er kræftfri eller ej, et år endnu!

Men det interesserer mig!

I hele mit voksne liv har jeg hørt læger, politikere, Kræftens Bekæmpelse og alle andre, som er involveret i kræft præcisere, at det absolut vigtigste i forhold til at blive behandlet for kræft er, at kræften opdages så tidligt som muligt, især når det handler om at bevare livet – jo hurtigere kræften opdages, jo hurtigere kan behandlingen begynde, og jo bedre odds har man for at nå både et års overlevelse og fem års overlevelse, og dét ser jo fantastisk ud i en statistik.

Jeg er udmærket klar over, at mit ræsonnement hér er på kanten, men jeg finder det meget mærkværdigt, at vi som samfund faktisk ”kun” beskæftiger os med en statistik, som stopper efter fem år – hvorfor? Efter fem år blev min og mange andre kræftramtes bekymring samt liv pludselig uinteressant for et sundhedsvæsen, som uafladeligt reklamerer med, at det er patienten, som er i fokus. Og det sker stort set over nightfor de kræftramte, som lykkeligvis lever efter fem år – og som ikke længere tæller i statistikkerne, uanset hvor mange gange større deres risiko er for at få kræft igen i forhold til mennesker, som ikke har haft/fået en kræftdiagnose.

Hvad er det, som afholder vores sundhedsvæsen fra at drage rettidig omhu?

Alle, der har været i kræftbehandling og erklæret kræftfri, kender den ubehagelige følelse, der følger álle kontrolscanninger efterfølgende. Jeg har haft mange svedeture og angstfyldte rutcheture i de år, jeg blev inviteret til den årlige kontrolscanning, men også den berusende følelse af at være kræftfri et hélt år til. Jeg både elskede og hadede de kontrolscanninger, men vigtigst af alt: Jeg føler mig dybt berettiget til dem, fordi jég har fået en kræftdiagnose, og sådan en har ikke en udløbsdato fem år efter, den er for life! 

Hvad siger vores viden?

»Hovedfundet i vores studium er, at risikoen for at få kræft er forhøjet for patienter, der allerede har haft kræft i forhold til personer, der ikke tidligere har været ramt - og der er størst risiko for at få den samme sygdom. Vores studie viser altså, at den enkelte kræftpatient som hovedregel holder sig til ét sygdomsspor.«  Sådan udtalte afdelingslæge, dr.med. Stig E. Bojesen, Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital, i 2011 efter offentliggørelsen af et stort studie foretaget ud fra de danske personregistre i samarbejde med sin kollega, professor overlæge Børge G. Nordestgaard samt seniorforsker Sune. F. Nielsen, der begge er ansat på samme afdeling. 

Forskerne dokumenterede i det omtalte studie, at deres konklusioner holder, ved at se bort fra patienter, der fik konstateret den samme form for kræft i de første 10 år efter endt kræftbehandling. Risikoen for at få tilbagefald er nemlig klart størst i den periode.

Studiet konkluderer, at jég har dobbelt så stor risiko for at udvikle kræft igen i forhold til mennesker uden en kræftdiagnose.  Men uden kontrol udelukkes jeg fra muligheden for at opdage dette, skulle det ske, i god tid – jeg kan altså gå i årevis med kræft under udvikling i min krop igen uden at ane det og pludselige en dag, VUPTI – Du har desværre kræft igen, Torben, og vi kan ikke gøre andet end behandle paliativt denne gang, det er opdaget for sent! 

Danmark overrasker mig uafbrudt i forhold til kræftbehandling.

Den danske befolkning bliver ofte fortalt, at Danmark har kræftbehandling i verdensklasse, både af ledende politikere, læger og andet sundhespersonale med flere. På landsdækkende TV, i landsdækkende aviser og blade kommer de samme budskaber igen og igen, men gentagelse i det uendelige får ikke den danske kræftbehandling i verdensklasse.

Når jeg tænker: "Kræftbehandling i verdensklasse" så tænker jeg en fordomsfri og openminded behandlingsstrategi med et højt niveau af informations- og vidensdeling samt åben, tillids- og respektfuld dialog mellem sundhedsvæsen og patient med en engageret og fyldestgørende opfølgning/kontrol.

Mark Twain sagde: “It is never wrong to do the right thing.”

Danske kræftramte bør have ret til at få kontrolscanninger én gang om året resten af deres liv, hvis de er så heldige at leve ud over statistikken – altså efter fem års overlevelsesstatistikken – både fordi det er det rigtige at gør, men også fordi de har dobbelt så store odds for at få kræft igen.

Det giver ingen mening at ”låse” døren til scanneren, hvis vi lever mere end fem år efter behandlingen uden at være terminale. Min gode ven er lige død i sidste uge af kræft, fordi han ”kom for sent” – the catch 22 i hans situation var, at for ca. ni år siden blev han behandlet for kræft og efter behandlingen erklæret kræftfri, levede mere end fem år fra behandling og dermed udelukket fra kontrolscanninger de seneste tre år, som ellers ville have vist, at der var kræft igen. 

Hans praktiserende læge bad om en scanning til ham, da min ven beklagede sig over en smerte i hoften, som lægen ikke kunne forklare eller forstå og VUPTI: Du har desværre kræft igen, og vi kan ikke gøre andet end behandle paliativt denne gang, det er opdaget for sent!

Min ven døde 12 dage efter denne melding fra det danske sundhedsvæsen.

Han havde måske været blandt de levende, hvis han havde fået en årlig scanning éfter fem år – hvem ved? 

Nu skal jeg til hans begravelse og ikke til hans fødselsdag så derfor vil jeg gerne sige til vores sundhedsminister, og alle andre politikere: 

Det er heller aldrig for sent at gøre det rigtige!

Say something here...
You are a guest ( Sign Up ? )
or post as a guest
Loading comment... The comment will be refreshed after 00:00.

Be the first to comment.