Din blodprøve er fin. Så hvad er problemet? Er du lidt hypokonder?

Jeg er ikke læge, og alligevel sidder jeg dagligt med adskillige e-mails fra fortvivlede mennesker med stofskifteproblemer og livsødelæggende symptomer, som ikke kan få hjælp i det etablerede danske sundhedssystem.

Skribent

Anett Kromann

Foreningen StofskifteSupport

Fortvivlede mennesker, som bliver afvist hos speciallægen og hos den praktiserende læge. Fortvivlede mennesker, der har voldsomme bivirkninger fra medicin, der pludselig har skiftet hjælpestoffer. Fortvivlede mennesker, som får taget den eneste medicin, de kan fungere på, fra sig. Fortvivlede mennesker, der ser vores forening StofskifteSupport som det sidste håb for hjælp til en tålelig tilværelse. 

Den ene blodprøve, du får taget som stofskiftepatient, er fin, så du må fejle noget andet, er tit og ofte den besked, der bliver givet mennesket, som sidder overfor lægen for at få hjælp til at få det bedre. Der er bare det, at ”noget andet” ikke bliver tilbudt undersøgt videre hos de fleste af de ovennævnte læger. Du har det fint, det siger din ene blodprøve. Hvis din læge henviser dig til en speciallæge (endokrinolog), bliver du tit og ofte nægtet behandling, for din ene blodprøve er jo fin. 

Jamen, jeg taber mit hår, jeg sover hele tiden, jeg kan ikke sove, jeg har uden kostændringer taget voldsomt på i vægt og utallige andre bivirkninger. Jo, du fejler noget andet. Er du en smule hypokonder? 

Der er forskning, der fortæller historien om, at ovennævnte symptomer er almindelig velkendt, og det overalt i verden. Stofskiftet påvirker alle celler i hele vores krop med dertil hørende symptomer, som kan opstå alle steder i krop og sind. Alligevel er der ingen hjælp at hente.

Ikke nok med det, er det nu besluttet (fra Sundhedsstyrelsens side), at stofskiftepatienter, der ikke har det godt, skal henvises til ”Center for funktionelle lidelser”. Vi har en velkendt fysisk sygdom med dertilhørende symptomer - hvordan skulle center for funktionelle lidelser kunne hjælpe folk med fysiske symptomer pga. et ubalanceret stofskifte? Dette, selv om det i 2014 fra Sundhedsstyrelsens side blev besluttet, at der skal kigges på symptomer ved en stofskiftelidelse.

Vi som forening må henvise til udenlandske læger, som kan se problemerne med behandlingen af stofskiftepatienter, hvilket vi ikke mener er rimeligt! Er lægens fornemste opgave ikke at hjælpe patienten? Ikke at afvise patienten med: ”Du har det fint, du kan nu overgå til din egen læge”. Der er bare det problem, at de fleste praktiserende læger ikke ved nok om stofskiftet og sygdommen - så der står du, med det hår der er tilbage, i postkassen.

Det er sandt, at mange stofskiftepatienter har det godt, men desværre er det modsatte også tilfældet. De, som ikke har det godt, er på herrens mark her i Danmark.

Foreningens spørgsmål her er: ”Er vores medicin god nok?”. Ville det hjælpe, hvis der blev forsket i individuel medicin? Alle ved, at vi mennesker er forskellige og reagerer forskelligt på det, som kronikere må putte i kroppen for resten af livet. Selvbestemmelse her eksisterer ikke.

Vi kunne tænke os at få et fantastisk samarbejde med vores læger, at blive lyttet til og anerkendt, som de individuelle mennesker vi er, både mænd og kvinder, børn, unge og ældre! 

At lægen sætter sig ind i problemerne med vores sygdom, så livet igen kan blive værd at leve for alle disse mennesker, der mister arbejde, socialt samvær og ægteskaber. Hvornår bliver alle disse patienter hørt i vores sundhedssystem?

Denne debat er udelukkende skrevet i et håb om, at nogen vil lytte og tage affære og skal på ingen måde ses som et angreb på hverken læger/speciallæger eller Sundhedsstyrelsen.