Vi mangler personale på sygehusene, og indtil vi kan få uddannet flere, bliver vi nødt til at finde på alternative løsninger, som kan hjælpe nu og her. Vi har brug for flere hænder for at løse opgaverne, og når der ikke er de sædvanlige faggrupper at tage af, må vi have andre ind, mener Jacob Rosenberg, professor og overlæge.
Sådan kan vi løse personalemanglen på sygehusene

Vi har stor mangel på personale på sygehusene indenfor næsten alle faggrupper. Ofte er der nul ansøgere til de opslåede stillinger, og det tilbageværende personale må derfor løbe endnu stærkere, og nogle vælger desværre at forlade jobbet.

Skribent

Jacob Rosenberg

Jacob Rosenberg

professor, overlæge, dr.med. og medlem af og kandidat til regionsrådet i hovedstaden (Kons.)

Alle faggrupperne er belastede af travlhed og for mange opgaver i hverdagen på sygehusene, så vi skal have fundet nye løsninger frem fra værktøjskassen, og det haster.

På længere sigt skal vi have uddannet mange flere til alle faggrupperne, men det løser ikke problemerne før om en årrække. Vi er derfor nødt til at tænke i hurtigere løsninger også.

Det ligger lige til højrebenet at inddrage nye faggrupper og derved lave en opgaveglidning i hverdagen. Og mon ikke det faktisk også kunne give et kvalitetsløft. Vi bør bruge vores personale koncentreret om deres kernekompetencer, og derfor må vi trække hjælp ind fra andre faggrupper, som kan overtage de forskellige arbejdsopgaver, som ligger udenfor f.eks. lægens, sygeplejerskens eller jordemoderens kernekompetencer. Det gør næsten ondt, når man kommer på en sengeafdeling på et sygehus i dag og ser, at der sidder læger og sygeplejersker i hobetal foran computerskærmene, mens der ikke er personale inde på sengestuerne. Det går altså ikke.

Det mest oplagte her er at aflaste personalets enorme tidsforbrug på dokumentation, og det er selvfølgelig grotesk slemt i Østdanmark med Sundhedsplatformen, som stjæler dyrebar klinikertid fra personalet og derved fra patienterne. Dokumentationsopgaverne kan andre faggrupper gøre både hurtigere og bedre. Når vi nu mangler både læger og sygeplejersker, bør vi derfor genansætte lægesekretærer og sygeplejesekretærer i stort antal. Herved kan der frigøres dyrebar tid, som kan bruges til front-arbejdet for læger, sygeplejersker og jordemødre. Der er givetvis også en række andre opgaver, som ikke nødvendigvis skal varetages af en jordemoder, men hvor andre faggrupper kan tage over.

Der er også andre oplagte muligheder. Farmaceuter kan rådgive lægerne om fornuftig medicinering og specielt for patienter, som får mange præparater, kan det være svært for en overbebyrdet læge på sygehuset at have tid til at sætte sig grundigt ind i mulige interaktioner mellem de forskellige lægemidler. Her vil farmaceuterne kun løfte kvaliteten og samtidig tidsmæssigt aflaste lægerne. Og ved specielt vanskelige forhold som f.eks. medicin til børn, og hvis patienten får kemoterapi og samtidig mange andre præparater, vil farmaceuten kunne indtage en nøglerolle, som kan højne kvaliteten.

På mange sengeafsnit på sygehusene, hvor man er specielt presset på personale, anvender man farmakonomer til ophældning af medicin. Dette er ligeledes et godt eksempel på, at man trækker en ny personalegruppe ind, så det kan frigive tid til en anden faggruppe (her sygeplejerskerne). I disse tider med sparsomt plejepersonale kunne et forslag også være at oprette en central blandestation til blanding af intravenøse antibiotika. Det gør man allerede for kemoterapi, og det kan med fordel udvides til almindelige antibiotika også - og igen her netop for at aflaste frontpersonalet for opgaver, som trækker dem væk fra patienterne og ind på kontorerne og medicinrummene. På sengeafdelingerne gives store mængder intravenøse antibiotika, og der bruges meget "plejetid" på at blande det.

I mange lande er det udbredt at inddrage frivillige systematisk på sygehusene. De kan hjælpe med de mest basale plejeopgaver, observation, give mad, og ikke mindst have tid til at snakke med patienterne. I USA er det typisk ulønnet, men det kan vi diskutere, hvis det kunne blive aktuelt i Danmark. Det kan være en stor glæde for den enkelte at give nogle timer om ugen ved frivilligt (ulønnet) arbejde på et sygehus, men et sådant initiativ skal nødigt bremses af stive fagforeningsregler, så hvis det kræver en eller anden form for aflønning, så fred være med det. Man kunne også forestille sig afdelingsportører, der hjalp til med at måle værdier og hjalp til med maduddeling og mobilisering, så sygeplejerskerne kunne bruge mere tid på det sygeplejefaglige. Der er mange muligheder, men lad os tænke i sådanne baner. Vi skal være konstruktive og udnytte de muligheder, der er til rådighed.

Det er ingen hemmelighed, at vi mangler personale på sygehusene, og indtil vi kan få uddannet flere, bliver vi nødt til at finde på alternative løsninger, som kan hjælpe nu og her. Vi har brug for flere hænder for at løse opgaverne, og når der ikke er de sædvanlige faggrupper at tage af, må vi have andre ind. Det kan vel ikke være så svært.

Say something here...
You are a guest ( Sign Up ? )
or post as a guest
Loading comment... The comment will be refreshed after 00:00.

Be the first to comment.