Skip to main content

Vi skal ikke dræne afdelinger for at føre symbolsk grøn politik

  • Et flertal i forretningsudvalget i Region Hovedstaden besluttede tirsdag at indføre en klimaafgift på flyrejser. Så hver gang en forsker skal på studiebesøg eller til videnskabelige møder rundt i verden, skal trængte hospitalsafdelinger betale 500 kroner ud af eget driftsbudget. Det er dårlig timing i en sundhedskrise, skriver professor og overlæge Jacob Rosenberg og sygeplejerske Line Ervolder.

Når forskere i Region Hovedstaden skal på studiebesøg eller til videnskabelige møder rundt i verden, skal der nu betales klimaafgift på flyrejserne.

  • Oprettet den .

Dansk Råd for Genoplivning bør sikres med offentlige midler

  • Dansk Råd for Genoplivning er den faglige garant for en høj kvalitet på genoplivnings- og strokeområdet. I flere år har rådets drift været finansieret af en fondsbevilling, som udløber i 2023. Arbejdet for at øge overlevelsen efter hjertestop og stroke er en for vigtig opgave til at overlade udelukkende til private aktører, og derfor bør rådets økonomiske fremtid sikres med offentlige midler, mener professor og læge Kasper Karmark Iversen.

En målrettet og mangeårig indsats har gjort, at Danmark ligger helt i top internationalt i forhold til overlevelsen efter hjertestop og antallet af borgerne, der træder til med hjertemassage ved hjertestop.

  • Oprettet den .

Nu skal lønnen løftes for sygeplejerskerne

  • Dansk Folkepartis spidskandidat i Region Hovedstaden, Finn Rudaizky, mener, at regionerne nu skal kræve, at staten afsætter et ekstraordinært beløb for at kompensere sygeplejerskernes ekstra arbejde under pandemien.

Der bør etableres en ekstraordinær lønpulje der gælder de næste 12 måneder, som kan bruges til at løfte sygeplejerskernes løn som følge af deres store indsats under pandemien.

  • Oprettet den .

Sådan kan vi løse personalemanglen på sygehusene

  • Vi mangler personale på sygehusene, og indtil vi kan få uddannet flere, bliver vi nødt til at finde på alternative løsninger, som kan hjælpe nu og her. Vi har brug for flere hænder for at løse opgaverne, og når der ikke er de sædvanlige faggrupper at tage af, må vi have andre ind, mener Jacob Rosenberg, professor og overlæge.

Vi har stor mangel på personale på sygehusene indenfor næsten alle faggrupper. Ofte er der nul ansøgere til de opslåede stillinger, og det tilbageværende personale må derfor løbe endnu stærkere, og nogle vælger desværre at forlade jobbet.

  • Oprettet den .

Flugten fra omsorgsjobs handler om mere end løn

  • Løn er en central del, men er ikke hele årsagen til medarbejderflugten fra omsorgsjobs. Det handler også om arbejdsmiljø. Om den interne omsorgskultur. Om dårlige kolleger, skriver Per Betzonich-Wilken.

Specielt i sundhedssektoren er det efterhånden blevet klart, at såkaldt ”effektivisering” også er et synonym for både forvirring og forværring. 

  • Oprettet den .

Psykiatriformand: Pengene tages IKKE fra psykiatrien

  • Formand for Social- og Psykiatriudvalget i Region Hovedstaden, Susanne Due Kristensen, går i rette med chefredaktør Kristian Lund, som i en klumme skriver, at nogle af pengene til psykiatrien i Region Hovedstaden er gået til at afvikle gæld til leasing af apparater. De penge er nu bevilliget permanent til psykiatrien, skriver Susanne Due Kristensen i dette indlæg.

Blot for, at få det på det rene - alle penge fra staten til forbedring af psykiatrien går ubeskåret til psykiatrien i Region Hovedstaden.

  • Oprettet den .

Sådan løses problemerne med supersygehus-budgettet

  • Byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital bliver mindst 600 mio. kr. dyrere end forventet, og det betyder, at Region Nordjylland ikke har penge nok i kassen til at betale regningen for byggeriet. Regionsrådsmedlem i Region Nordjylland, Erik Høgh-Sørensen, advarer det nordjyske regionsråd og S-regeringen mod at lave "en Herlev".

Problemerne med byggeriet af det nye supersygehus i Aalborg er eksploderet i 2020, og skønt der er tilløb til kø ved den nordjyske håndvask, så har samtlige 41 regionspolitikere i månedsvis haft alle muligheder for at kende til de økonomiske problemer. Disse kan ikke kun lægges regionsformand Ulla Astman (Soc.) til last.

  • Oprettet den .

Magtdemonstration fra Medicinrådet er dyr for patient og samfund

  • Lande, vi normalt sammenligner os med både kulturelt og økonomisk, vælger at behandle alle børn og unge og i stigende grad voksne SMA-patienter med lægemidlet Spinraza, fordi de mener, at det kan betale sig. Det fremstiller Medicinrådets beslutning som en kynisk, principiel magtdemonstration, hvor man lader patienterne betale en ultimativ personlig pris, men i lige så høj grad landet, skriver Lisbeth Koed Doktor og Thomas Koed Doktor, patientrepræsentanter i Medicinrådets fagudvalg for Spinraza.

Lige op til sommerferien meddelte Medicinrådet, at de endnu engang havde afvist at tilbyde behandling med medicinen Spinraza til de større børn og voksne. Rådet fastholdte dermed deres tidligere vurdering om, at det ikke kan betale sig at udvide målgruppen for behandling.

  • Oprettet den .

Mange råber på prioritering, men ingen gør noget for alvor

  • Sundhedsvæsnet er ikke underfinansieret. Befolkningen har givet en hvis mængde penge til sundhedsvæsnet, som vi så skal administrere. COVID har vist, at vi kan prioritere, selvom det kun var for en kort periode. Men kan vi prioritere fremover? spørger formand for Lungeforeningen og tidligere vicedirektør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen, som her giver nedslagspunkter på, hvor sundhedsvæsenet er på vej hen efter corona.

Torben MogensenHvor skal vi hen du? Alle over en hvis alder husker trolden Hugo fra TV2 programmet ”Elevatoren”. Den lille trold spurgte konkurrence deltagerne om, hvad vej spillet skulle gå. Man kan med rette stille sundhedsvæsnet det samme spørgsmål, nu hvor COVID-19 tilsyneladende er under kontrol. Hvad har vi lært? Hvor skal vi hen? Det er et stort og komplekst spørgsmål, så her er ikke hele svaret, men nogle nedslagspunkter.

  • Oprettet den .

Om et halvt år kan vi se, hvem af os, der har ret

  • Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard kritiserede forleden udregninger fra den uafhængige borgerlig liberale tænketank CEPOS. I en replik gik Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS, i rette med Jes Søgaards beregninger. Nu svarer Jes Søgaard igen.

Jonas Herby (JH) og jeg kan formentlig diskutere vores forskellige kuvertberegninger af prisen på coronaindsatserne i Danmark fra nu, og til krisen er overstået. Det vil næppe gøre mange læsere klogere. Derfor vil jeg gøre min respons på JH’s kritik af mine beregninger kort og principiel.

  • Oprettet den .

Jes Søgaards kritik er fejlagtig — men debatten er velkommen

  • Professor Jes Søgaard kritiserede forleden udregninger fra den uafhængige borgerlige, liberale tænketank CEPOS. I en replik går Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS, i rette med Jes Søgaards beregninger - men hilser samtidig professorens input for velkomment: "Så selvom jeg er uenig med Jes Søgaard, takker jeg alligevel for hans bidrag til debatten," skriver han.

Står prisen for at redde mennesker fra at dø af COVID-19-infektioner mål med omkostningerne, når man ser på, hvordan vi ellers prioriterer i sundhedssektoren?

  • Oprettet den .

Medicinbudgettets vogtere

  • Der er meget kraftige indikationer på, at budgetvogterprincippet i den sagen om den manglende godkendelse af genterapien Luxturna har influeret på vurderingen af en rent faglig parameter: Evidensen, skriver Jens Jackob Simonsen i dette debatindlæg.

Først en disclaimer: Dette er endnu et indlæg om genterapien Luxturna. Hvis du ikke orker at læse om det, så stop her. Men hvis du er bekymret for, om Medicinrådets budgetvogterprincip kan føre til afgørelser på et forsimplet og usagligt grundlag, så fortsæt og se på Luxturna som en ren illustration af mulige principielle problemer to-come. 

  • Oprettet den .

Er ministeren helt velinformeret om Medicinrådets metoder?

  • Jens Jacob Simonsen var til stede under en forespørgselsdebat i Folketinget om Medicinrådet og nye behandlinger til sjældne sygdomme. Men han kan ikke få de forskellige udsagn under og efter debatten til at stemme. Nu har han nogle spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc.).

Jens Jacob SimonsenDen 24. januar var der forespørgselsdebat i Folketinget om Medicinrådet og nye behandlinger til sjældne sygdomme. Min datter og hendes klassekammerater samt jeg selv var til stede. Det var fordi, min datter har den sjældne gendefekt Lebers. der gør, at hun gradvist bliver blind.

  • Oprettet den .