Var formanden for regionsrådet i Region Nordjylland, Ulla Astman, inhabil, da hun som regionsrådsformand var med til at stemme et forslag ned om at omlægge et dårligt swaplån, spørger regionsrådsmedlem i Region Nordjylland, Erik Høgh-Sørensen, i debatindlæg.
Var regionsformand Ulla Astman inhabil i swap-sag?

Var Nordjyllands regionsrådsformand Ulla Astman (Soc.) inhabil, da hun tabte 500 millioner kroner af skatteydernes penge på dårlige swap-aftaler?

Skribent

Erik Høgh-Sørensen

Regionsrådsmedlem i Region Nordjylland Medlem af Forretningsudvalget i Region Nordjylland

Risikoen er til stede, og under alle omstændigheder forværrer swap-tabet økonomien i 2020, idet et politisk flertal har besluttet at skære yderligere over 150 stillinger på Nordjyllands allerede trængte hospitaler.

Baggrunden er, at Nordea i årene 2010-12 lokkede Astman og hendes kolleger til at låne for 1,4 milliarder kroner med op til 5,8 procent i fast rente. Swap betyder ”bytte” og virker ved, at lånerenten går fra at være variabel og dermed risikabel til at være fast og forudsigelig. Denne service tog Nordea sig alt for godt betalt for.

Allerede i udgangspunktet var renten på vej ned, ikke op, og derfor var regionens lån dårlige fra første færd. De seneste beregninger viser, at nordjyske skatteydere i 2032 ender med at have betalt 2,5 milliarder kroner for i sin tid at have lånt 1,4 milliarder kroner.

Dansk Folkeparti vil ligesom andre partier gerne standse den evindelige nedskæringsspiral på sygehusene, så fra august 2018 arbejdede vi for en swap-omlægning. Nordeas lokale repræsentanter var ganske imødekommende, og i foråret 2019 kom vi i mål med forberedelserne.

Herefter opfordrede vi Astman til at forhandle omlægningen hjem. Vi foreslog dette i fortrolighed, så ingen – hverken Nordea eller regionsrådsformanden – ville tabe ansigt i offentligheden.

Men så gik det galt. Astman nægtede at holde et sonderende møde med Nordea, og straks derefter begyndte Nordea oven i købet at bryde sine løfter om at udlevere finansoplysninger til os i DF.

Derfor besluttede vi at fremlægge vores forslag til direkte afstemning på et åbent møde i regionsrådet 30. april 2019. En video fra mødet kan ses på Region Nordjyllands hjemmeside.

DF's forslag blev på Astmans foranledning stemt ned af samtlige andre partier, og det har desværre gjort swap-tabet endnu værre. Ved indgangen til 2020 har dette ene afstemningsresultat kostet nordjyske borgere ekstra 25 millioner kroner, fordi renten er faldet i mellemtiden.

Det siger sig selv, at så store summer kunne konsolidere de offentlige reserver eller måske overføres til økonomisk trængte hospitalsbyggerier, sundhedspersonale, gymnasier og uddannelse, kultur, tog, busser, klima, miljø, giftgrunds-oprydning og så videre.

Var hun inhabil?

Desværre er selve swap-affæren stadig uopklaret.

På et møde 10. april 2019 oplyste Nordeas associate director for debt and risk solutions, Lasse Jakobsen, at Nordea havde handlet regionens swapgæld videre til et eller flere ”pensionsselskaber” og internationale investorer.
Lasse Jakobsen ville ikke oplyse navnene, men påstod bemærkelsesværdigt nok, at Nordea ikke selv havde tjent noget videre på at være swap-mellemhandler.

Hvis det er rigtigt, har ukendte ”pensionsselskaber” tjent enorme summer, og her stikker det ud, at Ulla Astman siden 2008 har haft talrige bestyrelsesposter i forskellige pensionsselskaber, mestendels PKA. I dag er hun formand for bestyrelsen i PKA Pensionskasse for Sundhedsfaglige og bestyrelsesmedlem i aktieselskabet PKA A/S. 

Engagementet betyder, at Astman kan have været inhabil, da hun som regionsrådsformand var med til at stemme DF's forslag ned i april 2019, samt da hun otte år tidligere indgik de oprindelige dårlige swaps.

Fem kortfattede spørgsmål, men ingen svar

Region Nordjyllands jurister fik derfor fem præcise og kortfattede spørgsmål 22. november sidste år. Svarene foreligger ikke endnu, og de er heller ikke nemme at give. Habilitetssager er sjældent ligetil, og jeg medgiver, at det for mig er nemt at fremsætte en påstand og svært for Astman at svare. For hvor går grænsen i denne type habilitetsspørgsmål?

Men, men: Når vores allesammens sygehuse har styrtblødt 500 millioner kroner, må der en opklaring til. Især når det handler om en bank som Nordea med rod i etikken og suspekte forbindelser i skattely. Derfor burde Region Nordjylland og Nordea bare lægge alle oplysninger frem for offentligheden.

Det er ikke sket, snarere tværtimod. Som medlem af regionens økonomiske forretningsudvalg har jeg tavshedspligt, og alligevel måtte jeg ty til offentlighedsloven for at søge om indsigt. Derpå har Region Nordjylland for længst brudt de lovpligtige svarfrister.

Stadig er det uvist, om Nordea agerede både rådgiver og sælger, da Astman oprindelig indgik de forfærdelige swaps.

Stadig er det uvist, hvorfor de politiske beslutningstagere i det hele taget antog Nordea som fordyrende mellemled, hvis der var andre muligheder.

Stadig hemmeligholdes de bagvedliggende swap-transaktioner, markedsværdirapporter og handelsanbefalinger.

Det er vigtigt at få repareret swap-skaderne, fordi de rammer sygehusene og tusinder af ansatte og patienter.

Det er i det hele taget vigtigt at sikre klarhed og bæredygtig finansiering af vores allesammens sundhedsvæsen.

Say something here...
You are a guest ( Sign Up ? )
or post as a guest
Loading comment... The comment will be refreshed after 00:00.

Be the first to comment.