4 tidligere overlæger: Vi blev hængt ud offentligt, men ledelsen vaskede bare hænder

Der har de seneste år været flere tilfælde, hvor medarbejdere i region Midtjylland er blevet udstillet i offentligheden for at have begået fejl.

I mange tilfælde har den øverste ledelse i regionen haft så stort fokus på at vaske hænder og redde egen ryg, at man uden at blinke har ofret medarbejdere (og deres familier), skønt medarbejderne har været anset/kåret til nogle af landets bedste på deres områder og har arbejdet mange år i regionen uden faglige problemer.

Pigen, der ikke ville dø

I sagen om ”Pigen der ikke ville dø” blev en erfaren overlæge udstillet for at prioritere en mulig organtransplantation højere end at redde patientens liv. Alle retningslinjer var blevet fulgt, og der lå en konferencebeslutning bag.

Sagen havde store konsekvenser for overlægen, der ikke fik den ledelsesmæssige opbakning, der burde være en selvfølge. Overlægen havde i hele forløbet bedt om at forelægge sagen på en konference, hvor alle afdelingens læger, afdelingsledelsen og hospitalsledelsen var til stede for at gennemgå hele sygdomsforløbet. Men dette ønske blev aldrig efterkommet.  

Sagens håndtering fik ingen konsekvenser for den ansvarlige lokale ledelse eller hospitalsledelsen.

Derimod fik overlægen mange år senere en uforbeholden undskyldning af Danmarks Radio.

Hele sagen er yderst veldokumenteret i bogen ”Konsekvenser” skrevet af Benedicte Dahlerup.

Mammografisagen fra Viborg 

I ”Mammografisagen fra Viborg” blev en erfaren mammaradiologisk overlæge beskyldt for at lave mange fejl. Regionens egne opgørelser dokumenterede dog, at den omtalte overlæge fandt flere brystkræfttilfælde pr mammografi, end der blev fundet noget andet sted i regionen, og at hele brystkræftteamet i Viborg flere år i træk var kåret til landets bedste.

Den arbejdsgruppe, der skulle stå for planlægning og faglig vurdering af hele sagen, omfattede ikke én eneste fagperson med de kompetencer, som Sundhedsstyrelsen skriftligt krævede - hvilket man undlod at informere Sundhedsstyrelsen om. Man genindkaldte flere tusinde til ny screeningsmammografi, men man undlod at undersøge, om de fundne brystkræftpatienter var oversete eller nogle, der havde udviklet kræft siden sidste undersøgelse (”gennembrudscancere”). Metoden, man vurderede overlægen på, var så ukvalificeret, at man ikke var i stand til at konkludere, om overlægen overså flere eller færre tilfælde af brystkræft end alle andre.

Man misinformerede både pressen og regionsrådspolitikerne, så der flere år efter kom en beklagelse for formuleringerne.

Sagen havde store konsekvenser for overlægen, hvor den eneste ”opbakning” fra ledelsen var to korte telefonopkald, hvor det oplystes, at der om få minutter blev udsendt en pressemeddelelse, så ”det er bedste at holde dig indendørs”.

Trods en uhørt ukvalificeret metode til vurdering af overlægens kvalifikationer og håndtering af forløbet, roste koncerndirektøren håndteringen i pressen.

Sagens håndtering fik ingen konsekvenser for den lokale hospitalsledelse eller den ansvarlige regionale koncerndirektør.

Der kom aldrig en officiel beklagelse fra den øverste ledelse i Region Midtjylland.

Siden har brystkræftfunktionen i Viborg været lidende med faldende kvalitet, hvor det nu er vanskeligt at rekruttere kvalificerede mammaradiologiske overlæger.

Koncerndirektøren (direktionen) er indklaget til Folketingets Ombudsmand for den mangelfulde håndtering af forløbet, hvor afgørelsen afventes.

Karkirurgisagen fra Viborg

I ”Karkirurgisagen fra Viborg” bestemte administrationen som led i en sparerunde, at den velfungerende og velrenommerede karkirurgiske afdeling i Viborg skulle have fjernet flere funktioner inkl. lægerne i weekenden, så nyopererede måtte flyttes til Aarhus, hvis de fik akutte problemer efter operationen.

Trods protester (Dagens Medicin marts 2019) blev administrationens forslag vedtaget i regionsrådet, efter alle var forsikret om, at det var fagligt forsvarligt, at det på ingen måde gik ud over patientsikkerheden, og at det var godkendt af karkirurgiske speciallæger.

Det viste sig, at alle forsikringerne var ukorrekte.

Imidlertid klagede en af de karkirurgiske overlæger flere gange til Sundhedsstyrelsen, der gav regionen et påbud om at genindføre karkirurgisk tilstedeværelse alle ugens syv dage, hvis den karkirurgiske funktion skulle fortsætte. Hospitalsledelsen misinformerede regionsrådet om, at der ikke var tilstrækkeligt antal læger til at dække weekenderne, hvilket blev imødegået af overlægen, hvorefter tilstedeværelse af karkirurgisk læge i weekenderne blev genetableret umiddelbart.

Omkostningerne for den karkirurgiske overlæge var store med flere ydmygende samtaler med afdelingsledelsen, hvor hovedbudskabet var knægtelse af ytringsfriheden med krav om tavshed. Efter 25 års arbejde og medvirken til opbygningen af den succesrige karkirurgiske afdeling, som delvist faldt fra hinanden, meddelte overlægen, at han ville gå på pension før beregnet. Det nåede han dog ikke, da han blev fritstillet med få arbejdsdage tilbage. 

Efter to år konstateredes det, at der ikke var kommet de forventede besparelser af indgrebet, hvorfor regionsrådet vedtog at ophæve alle tidlige ændringer. 

Sagens håndtering fik ingen konsekvenser for afdelingsledelse, hospitalsledelse eller den ansvarlige regionale koncerndirektør.

Der kom aldrig en officiel beklagelse fra regionsrådet i Region Midtjylland, men blot en konstatering på et regionsrådsmøde, hvor regionsrådsformanden konstaterede, at ”det ikke havde været en af de bedste beslutninger”.

Lavdosis-CT-sagen fra Silkeborg  

I ”Lavdosis-CT-sagen fra Silkeborg” havde man givet de praktiserende læger mulighed for at henvise patienter direkte til lavdosis CT-skanning af lungerne i stedet for den usikre røntgen af lungerne. Ordningen havde med succes fungeret i fem år, hvor Silkeborg opnåede samme resultater som i internationale studier, hvor dødeligheden for lungekræftpatienter reduceres med 24 procent!

Hospitalsledelsen og koncerndirektøren stoppede ordningen og udsendte en pressemeddelelse via Ritzau, hvor den ledende overlæge gennem 20 år – hvis navn blev nævnt 14 gange i pressemeddelelsen - blev udstillet som talende usandt og udgøre en brist i patientsikkerheden for lungekræftpatienter!

Anklagen om at tale usandt måtte dementeres dagen efter, og senere vedtog regionsrådet enstemmigt, at der ikke havde været en brist i patientsikkerheden. I øjeblikket vurderer Sundhedsstyrelsen, om Silkeborg-ordningen skal indføres i hele landet, hvilket regionsrådet har bevilget en million kroner til.

Sagen havde store konsekvenser for den ledende overlæge, der blev fyret, mens den fik ingen konsekvenser for den lokale hospitalsledelse eller den regionale koncerndirektør, selv om beslutningen med stor sandsynlighed vil koste mange lungekræftpatienter livet.

Der kom aldrig en officiel beklagelse fra den øverste ledelse i Region Midtjylland.

Sagen har udløst flere klager over hospitalsledelsen og koncerndirektøren til både Folketingets Ombudsmand og Styrelsen for Patientsikkerhed fra læger og patienter, hvor afgørelserne afventes.

Sagen om den ledende radiologiske overlæge i Randers

I ””Sagen om den ledende radiologiske overlæge i Randers” ” dokumenterede den nye ledende overlæge, at der i 59 procent af henvisningerne til røntgen af lungerne var beskrevet symptomer eller forhold, der gav en mindre mistanke om lungekræft. Det kom meget på tværs af koncerndirektøren, der havde brugt argumentet, at ”selv den mindste mistanke skal henvises til Lungekræftpakken med kontrastforstærket højdosis CT (HDCT)”. Derfor blev Silkeborg pålagt at genkalde mere end 100 patienter, hvor egen læge efter en individuel helhedsvurdering havde anvendt muligheden for at henvise patienter med kun minimal mistanke om lungekræft, og hvor anden diagnose var langt mere sandsynlig, til LDCT i stedet for røntgen, hvis der ikke fandtes indikation for HDCT.  

Derved skulle over halvdelen af alle Randers-patienter, der havde fået foretaget røntgen af lungerne, principielt også genindkaldes til HDCT. Det drejer sig om mange tusinder.

Den ledende overlæge udstillede derved sagligt og fagligt uangribeligt det åbenlyst groteske i direktionens inkompetente beslutning.

I stedet for at anerkende den regionale fejlbeslutning, blev den ledende radiologiske overlæge fyret pga. ”manglende ledelseskompetencer” (hvilket blev offentliggjort i pressen), skønt hun blev beskrevet som ”en usleben diamant” fra sin tidligere arbejdsplads. Samtidig blev det meddelt, at hun end ikke som almindelig røntgenlæge kunne få job i Region Midtjylland, skønt der manglede et to-cifret antal røntgenlæger.

Flere andre overlæger lavede efterfølgende lignende opgørelser på andre hospitaler med samme resultat som i Randers, men ingen ønsker at stå frem pga. frygten for, at det vil få ”ansættelsesmæssige konsekvenser”. 

Sagens håndtering fik ingen konsekvenser for den lokale hospitalsledelse eller den ansvarlige regionale koncerndirektør.

Der kom aldrig en officiel beklagelse fra den øverste ledelse i Region Midtjylland.

Den fyrede overlæge måtte sammen med sin ægtefælle (der også er speciallæge) tage til udlandet for at skabe en ny tilværelse. 

Opprioritering af arbejdsmiljø nødvendigt

Alle ovennævnte forvaltningsskandaler er sket, siden Regionen Midtjylland skiftede koncerndirektør. Man kan ikke undgå at undres over, at velfungerende og vellidte hospitalsledelser inkluderende Gert Sørensen, Lars Dahl Pedersen og Tove Kristensen alle blev fyret for at påtale åbenlyse urimeligheder, mens direkte ukvalificerede ledere og en koncerndirektør forbliver på posten.

Det er nødvendigt for arbejdsmiljøet i Region Midtjylland, at det sker en opprioritering af arbejdsmiljøet og medarbejderplejen. En tidligere sundheds- og innovationsminister udtalte, at ”ledere, der ikke formår at lede, skal ikke vedblive med at være ledere”.   

Derfor er på tide, at de, som står over koncernledelsen, tager ansvaret på sig og handler, så man undgår flere skandaler og disse fuldstændig urimelige tilstande for overlæger med management by fear ledelse og misinformation af Sundhedsstyrelsen. 

Hvem kan, og hvem vil tage teten?