Corona er generalprøve på omstilling til det nære sundhedsvæsen

Corona-månederne har været en kæmpe omvæltning for sundhedsvæsenet. Med regionerne som en væsentlig brik, fordi vi på sygehusene har haft ansvaret for de borgere, som blev allermest syge af den nye virus, samt ansvar for at teste alle med symptomer på corona. 

Skribent

Heino Knudsen

Formand for regionsrådet i Region Sjælland

I løbet af 14 hæsblæsende dage fra midt i marts gik vi i Region Sjælland fra 10 til 96 indlagte patienter med corona, herunder fra fem til 22 på intensivafdelinger. En kolossal omvæltning, og hvor vi samtidig forberedte os på, at smittekurven kunne nå italienske højder.

Heldigvis gik det ikke så galt. Vi begynder at vende tilbage til hverdagen igen. Men det betyder ikke, at omvæltningen standser her. Tre ting står tilbage – og peger samtidig fremad:

For det første: Sundhed er et fælles ansvar. Det var samarbejdet – på tværs af sektorer og faggrupper – der gjorde, at vi kunne gennemføre hurtig omstilling og løfte opgaverne med corona. 

For det andet: Udover specialister på sygdommen og intensiv behandling viste det sig også, at vi havde brug for fleksible generalister, da der skulle omstilles til COVID-19 sengeafsnit, testtelte med videre.

En tredje omvæltning, som tegner godt for fremtidens sundhedsvæsen: Vi lykkedes med at rykke sundhedstilbud tættere på borgeren. Corona blev et gennembrud for brugen af digitale løsninger til glæde for borgerne og til gavn for sundhedspersonalet, praktiserende læger og privatpraktiserende speciallæger. Coronatiden var generalprøven på omstillingen til det nære sundhedsvæsen. I Region Sjælland fik vi således implementeret en del af vores strategi på det digitale område på rekordtid.    

Sundhed er et fælles ansvar

Med corona fik regioner, kommuner og praktiserende læger en fælles opgave, hvor alt gik anderledes hurtigt, fordi intet kunne udskydes til i morgen eller til næste måned.

Alt blev sat på spidsen af COVID-19. Det var pludselig så åbenlyst rigtigt, at de fleste corona-syge skulle blive hjemme, indtil de var raske. Kun de allermest kritisk syge skulle indlægges på sygehuset. For kun på den måde kunne vi sikre, at der kunne tages hånd om mange syge borgere, når pandemien ramte os.

Udfordringen er nu at holde fast i den vilje og lyst til at arbejde sammen på tværs af sundhedsvæsenet, som har båret os igennem coronakrisen, og som fortsat gør det. De store folkesygdomme, som f.eks. KOL og diabetes, koster langt flere menneskeliv end corona, og her er der også brug for en resolut, fælles indsats fra regioner og kommuner.

Under coronakrisen var borgerne parate til at ændre adfærd. Vi er alle sammen blevet mere opmærksomme på at vaske hænder og på at hoste i ærmet. Det er vigtig viden, som bør bruges til at arbejde mere målrettet på at få borgerne til at ændre adfærd på andre områder. Ryge og drikke mindre. Motionere mere. Så de får et sundere og længere liv uden livsstilssygdomme.

En anden vigtig læring er, at sundhedsvæsenet ikke kan nøjes med at have ét fokus eller et mål, selvom det lyder besnærende effektivt. Trods udmeldinger om, at man fortsat skulle henvende sig ved mistanke om alvorlig sygdom, så vi en 20 procents nedgang i henvisninger til kræftpakker, færre akutte indlæggelser og færre henvisninger til udredning for hjertesygdom. Det er nødvendigt, at vi nu undersøger årsagen til, at så mange borgere ikke kom ind i sundhedsvæsenet, selvom der stadig var plads til dem. Der er helt sikkert noget, vi kan gøre bedre en anden gang

Brug for flere generalister

På sygehusene lykkedes det, takket være fleksibelt personale, at oprette særlige afsnit for patienter med coronavirus samtidig med, at der stadig skulle håndteres andre, livsvigtige opgaver. Intensivkapaciteten blev fordoblet. Vi skulle lynhurtigt uddanne medarbejdere, så de kunne varetage opgaver, de ikke var vante til. Sygeplejersker blev efteruddannet, så de kunne træde til på intensivafdelinger. Fysioterapeuter, sosu’er og studerende meldte sig frivilligt til at teste borgere for coronavirus i testteltene, der skød op foran vores sygehuse.

Nu, på bagkant af coronakrisen, rejses behovet for mere specialiseret sygepleje, for eksempel flere intensivsygeplejersker. Vi har brug for specialister på sygdomme og intensiv behandling, men vi har haft for ensidigt fokus på det specialiserede. Jeg vil også en anden vej.

Behovet for et fleksibelt sundhedsvæsen kalder på flere generalister som en større supplement til det specialiserede sundhedsvæsen. Generalister som hurtigt kan omstille sig. Samtidig skal vi værne om de basale opgaver, som til en vis grad blev skubbet til side under coronakrisen.

Det skal vi tage højde for, når vi fremover rekrutterer medarbejdere til sundhedsvæsenet og udvikler deres kompetencer. Vi skal også huske fokus på generelle, sundhedsfaglige kompetencer, der kan opkvalificeres eller suppleres med specialiserede, når situationen kræver det. Læringen er, at for at have en komplet og stærkt hold, så skal vi have besat banen af både specialister og generalister.

Fokus på kompetencer i stedet for formel uddannelsesbaggrund er netop noget, vi har arbejdet systematisk med i Region Sjælland gennem de seneste år under overskriften ”Brug af flere faggrupper”. Vi ønsker at bruge personalet bedre og smartere. For eksempel letter det sygeplejerskernes arbejde, når bioanalytiker-, sygepleje- og farmaceutstuderende overtager opgaven med at blande antibiotika på Nykøbing F. Sygehus og på Sjællands Universitetshospital. Og på Slagelse Sygehus er det erfarne sårsygeplejersker, patienterne møder på Ortopædkirurgisk Afdeling. Lægerne bliver kun tilkaldt ved behov.   

Det er den vej, vi skal. Fordi borgerne får et stærkere sundhedsvæsen, hvis vi løsner lidt op for faggrænserne og lader medarbejderne gøre det, de er bedst til. I sidste ende så er det den rigtige og kompetente behandling, som betyder noget for patienten. Ikke eksamenspapirerne på den, der udfører behandlingen. Det viser tiden med corona.  

Vi skal endnu tættere på borgeren 

Sundhedstilbuddet skal rykke tættere på borgerne, så flere kan blive behandlet i trygge omgivelser nær, hvor de bor. Sygehuse og kommuner skal arbejde bedre sammen, så borgeren oplever, at der er ét sammenhængende sikkerhedsnet af et sundhedsvæsen, og ikke to – et regionalt og et kommunalt – hvor man som borger risikerer at falde igennem hullerne i nettet. Det har været ambitionen for sundhedsvæsenet i årevis, for skiftende regeringer, regioner og kommuner. En ambition, som jeg deler, og som er det absolut vigtigste pejlemærke for regionsrådets arbejde i Region Sjælland netop nu.  

Coronatiden blev generalprøven på omstillingen til et mere nært sundhedsvæsen, hvor sygehuse, praksis og kommuner hver især tog fra.

Vi skal blive endnu skarpere på samarbejdet, hvor vi hjælper hinanden og bidrager med det, vi er gode til hver især, så sygehusets specialister understøtter sundhedskollegerne i kommunerne bedst muligt. Corona har vist, at vi er godt på vej. For eksempel etablerede vi i Region Sjælland en udkørende funktion, så en paramediciner kunne komme ud til praktiserende læger og være med til at vurdere, om en borger havde brug for indlæggelse.

Vi lykkedes med at skabe et nært sundhedstilbud til coronapatienterne. Fremover skal vi endnu tættere på. Generalprøven viste, at borgerne gerne vil møde sundhedsvæsenet på nye måder, og at ny teknik kan skabe nærhed. Vi skal ikke være så bekymrede for at bruge en iPad eller andre digitale redskaber til at skabe kontakt mellem borger og behandler. I Region Sjælland var vi hurtigt ude med at sende i alt 1100 IT-sæt til de praktiserende læger, privatpraktiserende speciallæger – for eksempel psykiatere, ørelæger og dermatologer - og privatpraktiserende psykologer, så de kunne tilbyde virtuelle konsultationer. Kiropraktorer, fodterapeuter og fysioterapeuter er med i næste bølge. Her har vi netop udsendt 44 IT-sæt. 

En anden gang skal vi ikke vente så længe med at prøve de muligheder af, som ny teknologi kan give. Der har været for meget berøringsangst og uberettiget tøven på borgernes vegne.

Sammen kan vi meget

Corona har lært os, at vi sammen kan rigtig meget, når vi sætter turbo på det tværgående samarbejde, som allerede foregår rundt omkring på sygehusene og i det nære sundhedsvæsen. Selvfølgelig med respekt for de fagligheder og organisatoriske tilhørsforhold, sundhedspersonalet kommer med hver især. Borgene skal møde dygtige medarbejdere, som kan hjælpe dem, og helst i nærområdet.

Så corona har ikke kun været en akut krise, det har også været generalprøven på fremtidens nære sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen, som har demonstreret, at vi kan arbejde fokuseret, tværgående og med borgeren i centrum. Det lover godt!

Sammen kan vi også løse de næste store udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor. Sammen har vi foreløbigt knækket corona. Vi er ikke helt i mål endnu, men vi er godt på vej! Vi ved ikke, om der kommer en bølge 2, eller hvornår den næste krise rammer, men vi ved, at der er nok at tage fat på i sundhedsvæsenet. Ikke mindst med de store folkesygdomme, der kræver langt flere menneskeliv end corona.

.