Coronakrisen har vist, at vi sammen kan gøre en målrettet og koordineret indsats. Tænk, hvad vi kunne opnå, hvis vi sammen arbejdede lige så målrettet for bedre forebyggelse, skriver Jørgen Andersen, formand for Diabetesforeningen.
Oplagt læring af corona: Forebyggelse skal have en fremtrædende plads

Forebyggelse af kroniske sygdomme skal stå forrest, hvis vi vil ruste dem i øget risiko for COVID-19 til bedre at klare en ny coronakrise i fremtiden.

Skribent

Jørgen Andersen

Jørgen Andersen

Fmd. for Diabetesforeningen

Risikofaktorerne for at blive alvorlig syg af COVID-19 er i meget høj grad også dem, der er skyld i for tidlig død, dårligere livskvalitet, og som i dén grad koster på samfundsøkonomien - nemlig hjerte-kar-sygdomme, visse kræftsygdomme og type 2-diabetes, som i de fleste tilfælde kan forebygges. Det kræver en målrettet og koordineret indsats – og dét har coronakrisen vist, at vi kan.

Den oplagte læring af coronakrisen er, at vi skal give forebyggelse en langt mere fremtrædende plads i sundhedsvæsenet. Samarbejde mellem sektorer og med civilsamfundet om en målrettet indsats for at ruste dem i størst risiko er en investering, der betaler sig.

Som formand for Diabetesforeningen har jeg været utrolig stolt over den indsats, jeg har oplevet fra hele civilsamfundet og de stærke patientforeninger, som alle har vist deres værdi med rådgivning og støtte under krisen, en uvurderlig kommunikationsindsats og et stærkt virtuelt fællesskab, der har betydet alverden for patienter og deres pårørende.

Da coronakrisen ramte midt i marts, og politikerne lukkede samfundet ned i et forsøg på at undgå de værste konsekvenser ved COVID-19, blev mange med diabetes bange. Bange fordi deres kroniske sygdom giver dem øget risiko for et alvorligt forløb, hvis de bliver ramt af COVID-19. Flere frygtede at blive ramt, og at vores sundhedsvæsen ville blive lagt ned. Diabetesforeningen var i tæt dialog med myndighederne og deltog i formidling af viden og anbefalinger. Det meget værdifulde samarbejde, som blev iværksat på rekordtid, og den alvorlige situation gav et meget stort pres på vores rådgivning, som i måneder holdt ekstraordinært længe åbent og tog aftenerne i brug for klare den voksende efterspørgsel.

Vores samarbejde med myndigheder og forskningsinstitutioner har vist, at det betaler sig med et stærkt civilsamfund. Det er værd at bygge videre på og understøtte for at nå fælles mål på sundhedsområdet.

Vi kan kun gisne om, hvad der ville være sket, hvis ikke nedlukningen havde fordelt ansvaret for at passe på dem i øget risiko på os alle.

Nu genåbner meget, og mange genoptager lettede deres hverdagsaktiviteter, men det er vigtigt at huske på, at dem, der var i øget risiko for alvorlig sygdom og død på grund af COVID-19 i marts måned, fortsat skal leve med uændret risiko. Deres diabetes og andre lidelser er ikke forsvundet, mens coronakrisen har stået på, og deres bekymring for at blive smittet er fortsat lige reel. Det mærkede vi særligt i vores rådgivning, som fik allermest travlt i forbindelse med genåbningen af skoler, institutioner og arbejdspladser.

Men for sundhedsvæsenet er tiden moden til at reflektere over hvad, vi kan lære af coronakrisen. For der er meget at lære, ikke mindst som forberedelse til en måske tilsvarende udfordring i fremtiden.

Det står klart for mig, at behovet for at prioritere forebyggelse er endnu større end hidtil. Det gælder forebyggelse af de kroniske lidelser, som i udstrakt grad er identiske med risikofaktorerne for alvorlig sygdom ved COVID-19, og det gælder forebyggelse af de alvorlige følger, som personer med for eksempel type 2-diabetes risikerer i tilgift til deres kroniske sygdom.

Derfor bør der i fremtidens sundhedsvæsen være endnu større fokus på forebyggelse. Det kræver national prioritering af målrettede forebyggelsestiltag indenfor livsstilsfaktorer som rygning, fysisk inaktivitet og usunde kostvaner.

Vi skal hjælpe den enkelte, som er i risiko for at udvikle type 2-diabetes eller allerede har fået diagnosen med individuelt tilrettelagte forløb med fokus på sund kost, motion og mere viden om sygdommen. Og strukturelle rammer skal understøtte, at det sunde valg bliver det lette valg.

Vi ved, at op imod hver andet tilfælde af type 2-diabetes kan forebygges, hvis der sættes ind i tide med det rette tilbud om mad, motion og viden. Og vi ved, at personer med type 2-diabetes tørster efter hjælp til at leve godt med sygdommen uden følgesygdomme.

Derfor er det mit ønske, at coronakrisen kan danne afsæt for yderlige udvikling og samarbejde for at forebygge kroniske sygdomme som type 2-diabetes i fremtiden. Tænk hvad vi kunne opnå, hvis vi gik lige så målrettet i takt mod bedre forebyggelse, som vi gjorde i kampen mod corona? Jeg kan dårligt forestille mig en flottere opgave for vores kompetente sundhedsvæsen og et mere fremsynet resultat på baggrund af den store sundhedskrise, som corona er.

I Diabetesforeningen står vi klar til at gøre det i fællesskab. Vi vil gerne understøtte myndighederne og fortsat bidrage til at udvikle og tilbyde relevante forebyggelsesrettede aktiviteter, som f.eks. vores landsdækkende motivationsgrupper, kostvejledning og motionstilbud. Men vi skal gøre det i takt mod det samme fælles mål, hvilket indebærer en national prioritering og en koordineret indsats. Krisen har vist, at vi kan. 

Say something here...
You are a guest ( Sign Up ? )
or post as a guest
Loading comment... The comment will be refreshed after 00:00.

Be the first to comment.