Skrevet af Anne Bülow-Olsen den . Skrevet i Sundhed.
Den danske interaktionsdatabase, hvor man kan se, hvordan forskelligt medicin påvirker hinandens effekt, er ikke er opdateret på væsentlige punkter, skriver Anne Bülow-Olsen. For eksempel tager omkring 400.000 danskere syrehæmmere mod sure opstød hver dag, og der er omkring 100.000 brugere af stofskiftemedicinen levothyroxin. Tager man begge typer medicin, fungerer stofskiftemedicinen ikke godt – men det fremgår ikke af interaktionsdatabasen.
For nogen tid siden (11. oktober 2022) skrev jeg om, at den danske interaktionsdatabase (hvor man kan se, hvordan mediciner påvirker hinandens effekt) ikke er opdateret på væsentlige punkter.
Hash medfører en forringelse af indlæringsevnen og hukommelsen, øget risiko for trafikulykker, rygerlunger, lungekræft og psykisk sygdom. Men de sundhedsmæssige konsekvenser af at legalisere hash prioriteres ikke af Sophie Hæstorp Andersen i kampen om politisk magt, skriver Finn Rudaizky.
Jeg bor selv på Christianshavn, ikke langt fra Christiania. Og kender til livet i området – også om hash, brugere og pushere. Men det er temmelig kynisk, at en voldsepisode om hash på Christiania, hvor en person blev dræbt, kan blive springbræt for at legalisere hash.
Sundhedsstyrelsens udmelding om, at "sex er godt. Sex er sundt. Sundhedsstyrelsen går ind for sex" er optimistisk og empatisk, men vi savner en specificeret anbefaling fra styrelsen. For smitte med coronavirus beror åbenbart på mere end blot hoste, nys, mundbind og håndhygiejne, skriver Torben Ishøy, pensioneret overlæge.
Som tidligere beskrevet ikan coronavirus registreres i kloakkerne, og målingen har vist sig at være en effektiv metode til at forudsige antallet af smittede. Coronavirus findes i mave-tarmkanalen og dermed i afføringen, efterfølgende i spildevandet.
Seruminstituttet og Sundhedsstyrelsen har endnu ikke har sat fokus på fødevareområdet som smittekilde, men burde gøre det, mener Torben Ishøy, pensioneret overlæge.
En målrettet covid-19 smitteopsporing er nødvendig for at inddæmme smittespredningen i takt med alle de øvrige forholdsregler, som myndighederne udstikker.
Skrevet af Kenneth Jensen den . Skrevet i Sundhed.
Sundhedsstyrelsen vurderer på baggrund af bestemte studier, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at mundbind kan have forebyggende effekt i forhold til covid-19-smitte. Begrebet ”tilstrækkelig dokumentation er videnskabeligt aldeles misvisende med baggrund i de angivne undersøgelser og vil blive afvist på stedet af ethvert lægefagligt tidsskrift, mener overlæge Kenneth Jensen.
Det er intuitivt forståeligt og veldokumenteret, at et mundbind nedsætter mængden af sekret, der udsendes fra luftvejene. Covid-19 spredes bl.a. gennem spyt og fine partikler (aerosol) fra luftvejene under host, nysen, vejrtrækning og tale.
Storbritannien sætter nu ind mod fedme- og sygdomsepidemien. Nu må Danmark følge trop, mener kostvejleder Marie Raes.
Hvordan kan vi holde os sunde i en syg verden? Det moderne fødevareudbud bevæger sig længere og længere væk fra naturlig, sund og nærende mad, og myndighederne fokuserer mere på fødevareindustriens produktudbud og markedsføring end på danskernes adgang til naturlige råvarer.
Skrevet af Jørgen Andersen den . Skrevet i Sundhed.
Coronakrisen har vist, at vi sammen kan gøre en målrettet og koordineret indsats. Tænk, hvad vi kunne opnå, hvis vi sammen arbejdede lige så målrettet for bedre forebyggelse, skriver Jørgen Andersen, formand for Diabetesforeningen.
Forebyggelse af kroniske sygdomme skal stå forrest, hvis vi vil ruste dem i øget risiko for COVID-19 til bedre at klare en ny coronakrise i fremtiden.
Skrevet af Leif Vestergaard Pedersen den . Skrevet i Sundhed.
Indsatsen imod coronaepidemien er ikke at sammenligne med nogen anden sundhedsindsats. "Pris pr. kvalitetsjusteret leveår" er simpelthen en forkert målestok. Målestokken er, hvad vores samfundsmodel er værd, skriver Leif Vestergaard Pedersen, medlem af Medicinrådet og medlem af Etisk Råd, i dette debatindlæg.
Flere sundhedsøkonomer og andre debattører har kastet sig ud i forskellige vurderinger af, hvor meget vi som samfund kan og skal ofre for at redde nogle ”få tusinde menneskeliv” under coronakrisen.
Frem for kun at se på forskningsresultater, der peger på, at varigt vægttab stort set ikke er muligt, bør vi rette blikket mod den forskning, der ser nærmere på dem, der faktisk har succes med at fastholde vægttabet. Spørgsmålet er så, hvad vi kan lære af dem? skriver psykolog og autoriseret klinisk diætist Inge Vinding i dette debatindlæg.
Der synes at have udviklet sig en slags konsensus blandt fagfolk om, at det nærmest er umuligt for folk til at holde vægten efter et vægttab, og at det derfor ikke nytter at få overvægtige til at tabe sig. Men holder den konklusion? Hvilket grundlag bygger den på?
For nogen tid siden (11. oktober 2022) skrev jeg om, at den danske interaktionsdatabase (hvor man kan se, hvordan mediciner påvirker hinandens effekt) ikke er opdateret på væsentlige punkter.
Jeg bor selv på Christianshavn, ikke langt fra Christiania. Og kender til livet i området – også om hash, brugere og pushere. Men det er temmelig kynisk, at en voldsepisode om hash på Christiania, hvor en person blev dræbt, kan blive springbræt for at legalisere hash.
Som tidligere beskrevet i
Det er intuitivt forståeligt og veldokumenteret, at et mundbind nedsætter mængden af sekret, der udsendes fra luftvejene. Covid-19 spredes bl.a. gennem spyt og fine partikler (aerosol) fra luftvejene under host, nysen, vejrtrækning og tale.
Hvordan kan vi holde os sunde i en syg verden? Det moderne fødevareudbud bevæger sig længere og længere væk fra naturlig, sund og nærende mad, og myndighederne fokuserer mere på fødevareindustriens produktudbud og markedsføring end på danskernes adgang til naturlige råvarer.
Forebyggelse af kroniske sygdomme skal stå forrest, hvis vi vil ruste dem i øget risiko for COVID-19 til bedre at klare en ny coronakrise i fremtiden.
Flere sundhedsøkonomer og andre debattører har kastet sig ud i forskellige vurderinger af, hvor meget vi som samfund kan og skal ofre for at redde nogle ”få tusinde menneskeliv” under coronakrisen.
Der synes at have udviklet sig en slags konsensus blandt fagfolk om, at det nærmest er umuligt for folk til at holde vægten efter et vægttab, og at det derfor ikke nytter at få overvægtige til at tabe sig. Men holder den konklusion? Hvilket grundlag bygger den på?