Hvor mange liv kan myndighederne have på samvittigheden?
- Livsvigtig viden om forebyggelse af alvorlige covid-forløb har været kendt siden det tidlige forår, men den viden har ikke været præsenteret af de sundhedsprofessionelle mediedarlings og myndigheder, skriver kostvejleder Marie Raes i dette debatindlæg.
Lægerne famler i blinde. Nok har sundhedspersonale og myndigheder lært meget om håndtering af covid-19, men de er endnu ikke nået til den erkendelse, at de også er nødt til at tænke ud af den konventionelle og medicinske boks.
Skribent
Marie Raes
kostvejleder og debattør
Ikke på noget tidspunkt er det blevet vendt, hvor vidt man kan forebygge et voldsomt sygdomsforløb og generende eller invaliderende senfølger.
En professor på Rigshospitalet var en af de første, der allerede i marts i DR Lægens Bord afviste muligheden for at styrke sit immunforsvar, forbedre sit helbred og sine chancer for at klare en infektion bedst muligt.
I tidsskriftet Propatienter 7. september ser en professor på Hvidovre Hospital kun medicin eller operation som mulige løsninger. Dette endda på baggrund af en undersøgelse af næsten 400.000 covid-19-smittede, der påviser en klar sammenhæng mellem overvægt og risikoen for at blive smittet, at blive alvorligt syg og dø af covid-19. Solide data, der kalder på forebyggende strategier, som styrker befolkningens sundhed, opbygger resistens og standser udviklingen i andelen af borgere med livsstilsygdomme.
En professor på Aarhus Universitet måtte i TV-avisen 9. september erkende, at lægestanden ikke ved, hvordan de skal håndtere infektionens følgevirkninger. Hans anbefalinger var, at man hos egen læge ”måske kan få nogle gode råd eller genoptræning” samt ”at tage nogle hjernepauser” i forhold til senfølger.
Livsvigtig viden om forebyggelse af alvorlige forløb har dog været kendt siden det tidlige forår. Men den viden har ikke været præsenteret af de sundhedsprofessionelle mediedarlings og myndigheder i mainstream-medierne.
Havde regeringen og sundhedsmyndighederne allerede dengang i foråret gjort en ekstra indsats for f.eks. at knække fedmekurven og styrke befolkningens immunforsvar, ville der formentlig på nuværende tidspunkt være sparet liv og forhindret mange langvarige og invaliderende følgevirkninger. Når læger og myndigheder famler i blinde, bør de have modet til at tænke ud af boksen og lade alle muligheder stå åbne, for der er et enormt uudnyttet potentiale i at styrke folkesundheden.
I stedet for blot at vente passivt på medicinalindustriens ”mirakel”-løsninger, som med garanti altid vil give bivirkninger, ville det i ventetiden være et klogt valg at handle aktivt og pro-aktivt for et generelt bedre helbred i befolkningen. Dét ville være rettidig omhu. Eller skal myndighederne have endnu flere liv på samvittigheden på baggrund af deres famlende passivitet?
- Oprettet den .