Skip to main content

Fri os fra det gode

  • Lægernes valg af ord om en sygdom har ikke kun betydning for patienters mulighed for at forstå egen situation, det har også stor betydning for omgivelsernes reaktioner. Arbejdsgivere, sagsbehandlere og forsikringsselskaber reagerer anderledes, når de får at vide, at man har en ”godartet” hjernetumor og ikke en "ondartet". Og det på trods af, at "godartede" også kan have enorme konsekvenser for den enkelte. Så fri os for det "godartede", skriver Vibeke Vollmer og opfordrer lægerne til at bruge begreber, som åbner for en mulighed for at forklare gradsinddelingen.

Når man som jeg lever med en hjernetumor, kan man opleve at blive sprogligt ramt af sin diagnose på en helt speciel måde. Ufrivilligt. 

  • Oprettet den .

Det er ikke nedlukningernes skyld, at vi lige nu har stor overdødelighed

  • Det er ikke S-regeringens nedlukninger, der er skyld i den nuværende overdødelighed. Og det er heller ikke S-regeringens nedlukninger, der reddede danskerne fra COVID-19, skriver Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS, i denne kommentar.

Forleden bragte Sundhedspolitisk Tidsskrift en historie, hvor den store overdødelighed, vi for tiden ser i Danmark, blev kædet sammen med, at mange ikke i samme grad blevet udsat for RS-virus og influenzavirus under pandemien, og derfor er mere modtagelige over disse vira denne vinter.

  • Oprettet den .

Som pårørende har vi brug for at vide, at der er håb forude

  • Det gør noget ved den pårørende at blive afvist, da man desperat prøver at hjælpe den, man er tæt på, af flere grunde, skriver Mia Kristina Hansen, formand for SIND, der opfordrer praktiserende læger til at anerkende at pårørende er pressede og forståelse for den proces man gennemgår.

Hver tredje, der ringer til SIND´s landsdækkende telefonrådgivning, er pårørende til et menneske med psykiske udfordringer. Ofte er de fortvivlede, forvirrede og føler sig fastlåste i en svær situation. Flertallet har tidligt i forløbet være i dialog med deres praktiserende læge. Få har følt sig hjulpet.

  • Oprettet den .

Tak til professorerne, men...

  • Patientforeningen for prostatakræft PROPA´s hovedbestyrelse reagerer nu på 10 professorer og lægers udtalelser i en artikel 9. september. Indlægget er det seneste i en længere diskussion mellem læger og patienter. Patienterne i Prostatakræftforeningen ønsker tidlig opsporing af prostatakræft for at redde liv, men lægerne anfører, at unødige, dyre og ineffektive screeningsprogrammer nærmere vil medføre skade på den mandlige befolkning.

Det er rigtig godt at høre, at der er enighed om, at det i sidste ende er den enkelte mand, der bestemmer. Det har fremgået af "dialogpakken" i mere end 10 år, men det er dejligt at få slået fast, at sådan er det.

  • Oprettet den .

Kære sundhedsminister – få nu indført screening for prostatakræft

  • Hvert år får ca. 1.200 mænd ikke opdaget deres prostatakræft i tide og dør af den. Bl.a. fordi deres praktiserende læge vægrer sig mod at lade dem få foretaget en PSA-test (en blodprøve). Der må gøres noget - tilbyd screening til mænd over 50 år, skriver en patient og en pårørende.

Historierne er mange: Sygehistorierne. Mænd, der er kommet for sent og i dag er døde. Mænd, der er kommet for sent, og som dagligt modtager én eller anden form for behandling med forringet livskvalitet til følge. Mænd, der er kommet for sent, og som venter på at dø.

  • Oprettet den .

Smitten i Norge er ude af kontrol - hvorfor er den det ikke i Danmark?

  • Norge og Danmark har nu valgt en relativ ens håndtering af pandemien. Men Norge har en pandemi udenfor kontrol, mens Danmark ikke har. Gunhild Alvik Nyborg, læge og forsker ved Oslo Universitetssygehus, giver sit bud på, hvorfor der er denne forskel. Gunhild Alvik Nyborg har i Norge været en markant stemme i coronadebatten.

Norge og Danmark har nu valgt en relativ ens håndtering af pandemien, idet man har genåbnet meget. I Danmark har smitten i nogen tid ligget på et væsentlig højere niveau end i Norge, men smitteniveauet har været relativt stabilt. Men siden skolestart er smitten øget voldsomt blandt børn og unge i Norge - i en sådan grad, at Norge nu har det højeste smitteniveau blandt alle lande i Norden.

  • Oprettet den .

El-overfølsomme skal tages alvorligt af videnskabelige grunde

  • Forældet videnskabsopfattelse og inferiør forskning kan stå i vejen for, at en stærkt omdiskuteret og kontroversiel patientgruppe bliver hjulpet, skriver David Wedege. De el-overfølsomme bliver ved med at være her, og det er tid til at tage sagen alvorligt, mener han.

De værst ramte lever langt ude på samfundets kant. Nogle helt uden strøm og så langt fra højspændingsmaster og telemaster som muligt.

  • Oprettet den .

Blodsikkerhed må ikke blive den blinde vinkel i epidemiplanen

  • På trods af talrige advarsler blev den vestlige verden fanget uforberedt på corona-pandemien. Vi bør derfor forberede os på nye pandemier - også en, der kan smitte gennem blodet, skriver Niclas Högberg, nordisk landechef i blodsikkerhedsfirmaet Cerus.

Med corona-pandemien som bagtæppe er de danske sundhedsmyndigheder ved at opdatere den nuværende influenzaplan til en epidemiplan, der forbereder til fremtidens epidemiudbrud.

  • Oprettet den .

Coronaretorikken har skræmt danskerne - og regningen bliver enorm

  • Jeg er ikke pandemifornægter, men jeg er helt vildt bekymret over, at vores statsminister, den siddende regering, folketing og myndigheder i den grad skræmmer danskerne og derved sender en regning på tusindvis af uopdagede kræftdiagnoser ud i fremtiden, skriver Torben Nielsen, formand for Foreningen for Oplysning Om Komplementær Kræftbehandling i Danmark i denne kronik.

Du, som så med den 1. januar kl. 18 – du har måske kræft! Så enkelt er det. Og så trist.

Danmarks statsminister har holdt sin nytårstale på landsdækkende TV – en tale, som forventet handlede mest om corona, og hvor ”dygtige” regeringen og den danske befolkning har været siden den 11. marts.

  • Oprettet den .

Hvor mange liv kan myndighederne have på samvittigheden?

  • Livsvigtig viden om forebyggelse af alvorlige covid-forløb har været kendt siden det tidlige forår, men den viden har ikke været præsenteret af de sundhedsprofessionelle mediedarlings og myndigheder, skriver kostvejleder Marie Raes i dette debatindlæg.

Lægerne famler i blinde. Nok har sundhedspersonale og myndigheder lært meget om håndtering af covid-19, men de er endnu ikke nået til den erkendelse, at de også er nødt til at tænke ud af den konventionelle og medicinske boks.

  • Oprettet den .

Svært at finde opbakning til hospitalsledelses fortolkning

  • Almindelig kvalitetsforbedring som lavdosis CT i stedet for røntgen finder sted mange gange hver dag på hospitalerne i landet, og det kræver naturligvis ikke, at det er anmeldt som et “protokolleret forskningsprojekt”. Det er overraskende, at hospitalsledelsen ikke er bekendt med dette, da det er oplyst mange gange, skriver tidl. ledende overlæge ved Diagnostisk Center Silkeborg, Ulrich Fredberg i denne replik til hospitalsledelsens debatindlæg om at Fredberg blev fyret pga. samarbejdsproblemer, ikke for brug af lavdosis CT.

Hospitalsledelsen anfører, at Silkeborgs tilbud siden 2016 om at de praktiserende læger kan henvise til lavdosis CT i stedet for røntgen af lunger ikke var anmeldt som et protokolleret forskningsprojekt.

  • Oprettet den .

Hvad kan danskerne lære af svenskernes coronaindsats?

  • Sverige følger i coronakrisen sin helt egen kurs, hvilket har vakt international opmærksomhed. Og i Danmark kan vi lære af, hvordan broderlandet tackler krisen, skriver farmaceut Christian Heebøll-Nielsen

Christian Heebøll-NielsenVi er mange, der spændt følger med i udviklingen i Sverige i disse dage. Sverige følger i coronakrisen sin helt egen kurs, hvilket har vakt international opmærksomhed.

  • Oprettet den .