Smitten i Norge er ude af kontrol - hvorfor er den det ikke i Danmark?

Norge og Danmark har nu valgt en relativ ens håndtering af pandemien, idet man har genåbnet meget. I Danmark har smitten i nogen tid ligget på et væsentlig højere niveau end i Norge, men smitteniveauet har været relativt stabilt. Men siden skolestart er smitten øget voldsomt blandt børn og unge i Norge - i en sådan grad, at Norge nu har det højeste smitteniveau blandt alle lande i Norden.

Skribent

Gunhild Alvik Nyborg

Læge og samfundsøkonom, forsker ved Oslo Universitetssygehus

Så hvorfor disse forskelle mellem Norge og Danmark? Man har tidligere testet meget mere i Danmark end i Norge, og genåbningen er begyndt tidligere. Nu har man trappet ned på testingen.

Hele Norden synes nu at følge en ganske ens politik, som i nogen grad svarer til politikken i Storbritannien, og som indebærer at åbne op og i praksis lade alle de, som ikke er vaccineret eller får vaccine i løbet af nær fremtid, blive smittet. Dette er tanker inspireret af miljøet bag Great Barrington Declaration, en erklæring, som var stærkt kritiseret af verdenssundhedsorganisationen WHO og af flere tusinde internationale fagfolk, da den blev lanceret i 2020. I Norge har den politiske ledelse bekræftet, at man nu lægger op til en sådan strategi, og at man ikke har været bekymret over voksende smittetal, eftersom så mange er vaccineret. Da skolene åbnede i Norge efter ferien, var det i praksis uden noget fungerende værn mod smitte.

Eksponentiel vækst og ude af kontrol

I Sverige stiger smitten, men langt fra så hurtigt som i Norge. Men i Danmark ser det i dag ud til, at pandemien kan være under en slags kontrol til trods for høje smittetal. I Danmark er positivprocenten nu på 1,5. I Norge er vi inde i en fase med det, som reelt synes at være hurtig, eksponentiel vækst. Smitten ser ud til at sprede sig voldsomt blandt de unge - for børn i aldersgruppen 10-19 år var der i uge 34 registreret 510 smittede per 100.000. Den effektive reproduktionsrate er beregnet til cirka 2,0, og smitten stiger hurtigt. Positivprocenten er også steget hurtigt i Norge i de seneste dage og er nu på hele 6,6 procent. Dette peger altså mod stadigt voksende mørketal, og at det nu er i Norge, at testingen er på et for lavt niveau i forhold til smitten, i forhold til Danmark.

Det er Norge, som har en pandemi udenfor kontrol.

Danmark har nu ca. 70 procent, som er fuldt vaccinerede. I Norge er omtrent 50 procent fuldt vaccinerede, og 70 procent har fået det første stik. Denne forskellige vaccinationsrate kan se ud til at gøre en forskel i dagens situation. Men forskellen skyldes nok især, at nogle af de vaccinerede i Danmark er børn ned til 12 år, mens kun få under 18 år var vaccinerede ved skolestart i Norge.

Eksperiment i real time

I Danmark har man arbejdet med at vaccinere børn ned til 12 år gennem hele sommeren, så de var beskyttede ved skolestart. I Norge er man først begyndt at vaccinere unge 16-17-årige i denne uge, og Folkehelseinstituttet (Norges svar på Sundhedsstyrelsen, red.) har endnu ikke bestemt sig for, om de vil inkludere børn ned til 12 år i vaccinationsprogrammet. Den virkeligt store forskel mellem vore to lande er altså, at Norge ikke har vaccineret børn endnu.

Norge og Danmark kan dermed i praksis udgøre et eksperiment i real time om, hvor stor en rolle smittespredningen mellem børn i alderen 12-18 år har for udviklingen af pandemien i en delvaccineret befolkning.

De foreløbige resultater fra det eksperiment peger mod, at ubeskyttede børn i denne aldersgruppe sandsynligvis bidrager til, at pandemien udvikler sig i en retning af ukontrolleret vækst. Dette er i tråd med teoretiske studier fra tidligt i pandemien, som viser, at når smitteniveauet stiger i en uvaccineret befolkning, kan smitte i skolerne bidrage til det, som kan blive en eksplosiv udvikling. Med et så smitsomt virus som Delta-varianten kan det tyde på, at samme forhold fortsat gør sig gældende ved ganske høj vaccinationgrad i den voksne befolkning, i hvert fald når man ikke bruger de sædvanlige, godt indarbejdede smitteværnstiltag – som man jo skal bruge. I tillæg til vacciner må man beskytte børn og unge i skoler og børnehaver ved effektive smitteværnstiltag og et fungerende TISK-system (Test, Isolation, Smittesporing og Karantæne).

Fejlagtige antagelser om virussen

Det er sandsynligt, at norske sundhedsmyndigheder har fået problemer på grund af flere fejlagtige antagelser om virusets egenskaber. Man har ment, at børn i kun lille grad bidrager til smitten, men det ser nu ud til, at børn kan bidrage til smittespredningen i lige så stor grad som voksne. Man har undervurderet, hvor smitsom Deltavarianten er. Luftsmitte er sandsynligvis helt dominerende for så smitsomme vira, men det har ikke været anerkendt som vigtigt af Folkehelseinstituttet i Norge. Disse faktorer tilsammen bidrager til, at skolerne i Norge nu er blevet rene inkubatorer. I Norge har man som eneste smitteværnstiltag anbefalet, at børn, som bliver syge, skal teste sig og holde sig hjemme. Men at teste efter symptomstart under sådanne forhold, når man ved, at symptomerne starter i gennemsnit to døgn efter, at man bliver smittefarlig, medfører ingen beskyttelse mod smittespredning. I praksis er der dermed ikke anbefalet nogen fungerende smitteværnstiltag i norske skoler fra nationalt hold.

Afgørelsen om denne strategi blev imidlertid ikke kommunikeret ud på forhånd og kunne derfor ikke blive genstand for offentlig debat. Argumentet, man har brugt i Norge for at forsvare vurderingen, har været, at det vil tjene børnene at slippe for stadige karantæner, og at de trænger til at kunne leve som normalt. Desværre synes det som om, at man har glemt, at børn og unge nu oplever en skræmmende situation, hvor smitten eksploderer rundt om dem. Rigtig mange er allerede havnet i isolation eller må have hjemmeskole på grund af smitte, og mange oplever sygdom hos dem selv og i familierne.

Kom i gang med vaccineringen af de unge

I Norge har vi længe arbejdet godt med smitteværnstiltag, også i skolerne. Disse værktøjer kunne fortsat have været i brug, hvis myndighederne havde tilladt det. Af den grund har enkelte stillet spørgsmål ved, om strategien er i overenstemmelse med Smitteværnsloven i Norge.

Til trods for enkelte forskelle mellem vore to lande kan man ud fra den nuværende situation i Norge og Danmark se, at vaccination af børn og unge sandsynligvis i stor grad kan bidrage til at dæmpe smittespredningen i samfundet, når store dele af resten af befolkningen er vaccineret. Dette er logisk ud fra det, som vi ved om Delta-virussets egenskaber og det faktum, at man sandsynligvis må vaccinere over 90 procent af befolkningen, hvis man vil gøre sig håb om at opnå en reel befolkningsimmunitet mod virusset.

Pfizer-vaccinen er for længe siden blevet godkendt for aldersgruppen ned til 12 år af de amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA, de europæiske lægemiddelmyndigheder EMA og Statens legemiddelverk i Norge. Det vil ramme børn og unge og deres familier hårdt, hvis man ikke hurtigt kommer i gang med vaccinering af denne aldersgruppe i Norge.