Tak til professorerne, men...

Det er rigtig godt at høre, at der er enighed om, at det i sidste ende er den enkelte mand, der bestemmer. Det har fremgået af "dialogpakken" i mere end 10 år, men det er dejligt at få slået fast, at sådan er det.

Skribent

Svend Erik Bodi

formand for PROPA´s Sundhedsudvalg samt resten af hovedbestyrelsen i PROPA

Det er også rigtig godt, at eksperterne fastslår, at de nye retningslinjer ikke skal opfattes som mere restriktive end de gamle. Der har været røster, som glædede sig over, at det nu blev sværere at blive testet, og vi er derfor glade for, at det bliver slået fast, at sådan skal retningslinjerne ikke tolkes.

Eksperternes opfordring til lægerne om at huske at spørge til, om der er prostatakræft i familien er med til at underbygge, at de ikke mener, at de nye retningslinjer skal opfattes som mere restriktive. Det er godt, men vi må nok konkludere, at de nye retningslinjer i så fald ikke er hensigtsmæssigt formulerede. Det må vi se på efterfølgende.

Vi er helt med på, at vi mangler viden om prostatakræft, og vi deler selvfølgelig håbet om at kunne få bedre metoder til opsporing af prostatakræft og bedre forståelse af prostatakræft.

Når PROPA ser anderledes på balancen mellem fordele og ulemper ved screening eller tidlig opsporing, så skyldes det flere forhold:

De store undersøgelser om gevinsten ved screening er alle af ældre dato, og deres angrebsvinkel er snævert knyttet til "livsforlængelse" og medtager ikke livskvalitet. Hvis man behandles i tide, er ulemperne bestemt overkommelige, mens de kan være ret hårde, når man kommer for sent i gang. Der er heldigvis sket en række fremskridt på prostatakræft-området, som gør, at ulemperne ved screening er blevet mindre, og fordele ved tidlig opsporing er blevet meget større:

1. Vi har nu i Danmark, fra i år, indført MR-scanning af alle med indikation på prostatakræft. Det betyder, at mange ikke behøver at gå videre til biopsier, og vi har allerede hørt fra afdelinger, at de kan se, at antallet af biopsier er faldet. Hvor meget det vil give, kan vi selvfølgelig ikke vide endnu.
2. Vi er på vej til at udskifte biopsier gennem endetarmen til biopsier gennem mellemkødet. Det betyder, at faren for infektion og indlæggelse falder ganske meget.
3. Vi har over de seneste år indført robotoperation med mulighed for at bevare nervelaget omkring prostata. Det betyder, at langt de fleste mænd bliver tætte efter en operation, og at færre mister potensen. Men det kræver overvågning af prostatakræften at gribe ind, mens nervelaget stadig kan bevares.
4. Vi har indført "aktiv overvågning" af de mindst farlige prostatakræft tilfælde. Det betyder, at patienten ikke kommer ind i en (over)behandling før, end overvågningen afslører, at kræften nu er gået ind i en mere aggressiv fase. Den "aktive overvågning" betyder, at man ikke kun får et øjebliksbillede af kræften, men efter nogen tid et billede af, om det er en kræft, der udvikler sig hurtigt eller harmløst.

Vi mener at kunne se, at eksperter og sundhedspolitikere i mange lande bevæger sig hen imod, at fordelene ved screening eller tidlig opsporing begynder at veje tungere end ulemperne. Det er egentligt ikke et spørgsmål om, at vi skal have screening, men mere et spørgsmål om, hvornår og hvordan vi i Danmark kommer bedst ind i den verden, hvor vi holder øje med de kræftramte prostataer, så vi kan vurdere, om de blot skal overvåges eller behandles. Vi siger ikke, at det skal ske i morgen, men jo mere konstruktivt og planlagt vi bevæger os i den retning, jo større er muligheden for, at vi kan gøre det på en måde, som passer til vores hårdt pressede sundhedssystem.

Indtil der indføres screening går PROPA ind for tidlig opsporing af prostatakræft. Tidlig opsporing betyder, at man finder de mænd, der har behov for behandling, mens de stadig kan helbredes og ikke bare skal holdes i live med dårlig livskvalitet til følge.