Lad os få nogle perspektiver på ordet folkesundhed

Vi har hørt det dagligt i snart et år i TV, radio og på sociale medier, når der ruller interviews eller reportager ind over os fra ministerier, myndigheder og manden på gaden.

Skribent

Marie Raes

kostvejleder og debattør

Og der går ikke mange sekunder ind i et interview, før Danmarks statsminister tager ordet folkesundhed i sin mund.

Det bliver gentaget uendeligt mange gange som argument for restriktioner i vores hverdag, begrænsninger i vores adfærd, aflivning af dyr og lukning af erhverv og virksomheder.

”Folkesundheden” er ikke et nyt begreb: Folkesundheden har været udfordret i Danmark i mindst fem årtier uden at give anledning til hverken restriktioner eller tvangsaflivninger af dyr. 51 procent af befolkningen er overvægtige, og to ud af tre danskere har kroniske tilstande. I 2018 var tallene i Danmark for udvalgte diagnoser følgende:

• Cancer: 15.342 døde
• Hjerte-sygdomme: 6.627 døde
• Mentale lidelser: 3.711 døde
• Lungebetændelse og influenza: 2.103 døde
• Diabetes: 1.358 døde

Til sammenligning er der i 2020 til og med 22. november 784 døde med covid-19 (ikke nødvendigvis af covid-19). Det er muligt, at restriktioner og nedlukning af hele samfundet i starten har været medvirkende årsag til de relativt få corona-døde, men så snart virussen er svækket og ebbet ud, og antallet af syge og døde er faldet til et stabilt niveau, er argumentet for at fortsætte restriktionerne i folkesundhedens navn faldet bort.

At bruge folkesundheden som argument for at holde befolkningen i en dvaletilstand er ikke langtidsholdbart, for covid-19 er ikke længere en trussel mod livet i Danmark. Til gengæld er der et kæmpestort behov for drastiske indsatser overfor danskernes velkendte sygdomme. Luk Danmark op nu, og lad os komme i gang med igen at tackle de udfordringer, der virkelig truer vores liv og folkesundhed.