Skip to main content

Derfor kan et vaccinepas være et problem

  • Det kan virke mærkeligt, at myndigheder i ind- og udland udsteder et covid-vaccinepas, der skal give en følelse af sikkerhed, når det samtidig er forbundet med usikkerhed, skriver Per Betzonich-Wilken, tidl. forskningsleder og censor ved lægeuddannelsen.

For den tænksomme borger kan det virke mærkeligt, at myndigheder i ind- og udland udsteder et covid-vaccinepas, der skal give en følelse af sikkerhed, når det samtidig er forbundet med usikkerhed - både når det handler om vaccinens effektradius og langtidsbivirkninger.

Skribent

Per Betzonich-Wilken

Per Betzonich-Wilken

tidl. forskningsleder og censor ved lægeuddannelsen

På nuværende tidspunkt ved man f.eks. ikke, om vaccinen også forebygger, at man kan bære virus og dermed smitte videre. Og hvad der er mindst lige så væsentligt: Man kender ikke den fulde effekt af vaccinen på den generelle sundhed i befolkningen på længere sigt. Det giver det nye pas status som et problem.

Vaccine mod fåresyge nævnes gerne som eksempel på den hurtigst udviklede vaccine. Det tog fire år. Den første covidvaccine er blevet udviklet og godkendt på mindre end en fjerdedel af den tid. Det må godt give grund til eftertanke.

Planen er, at alle skal kunne vaccineres, altså ikke kun mest udsatte med behov for immunstyrkelse, men også raske. I fagkredse er det en almindelig indsigt, at medicin griber ind i stofskiftet, og at vacciner udover deres specifikke sygdomsbeskyttende effekter, også har uspecifikke effekter på immunforsvaret. De kan ikke kortlægges på rekordtid, fordi de er forbundet med spørgsmål, der typisk opstår og forsøges besvaret i langtidsstudier. Resultaterne af dem venter jo længere ude i horisonten. 

I skrivende stund er der ud af godt 94 millioner smittede 52 millioner raskmeldte. Det er ikke en vaccines fortjeneste, men må tilskrives menneskers fungerende immunsystemer. Der meldes ganske vist om tilbagefald. Desværre kan det belaste den i forvejen tyndslidte angstnerve i befolkningen; men her bør ikke være større forventninger eller stilles højere krav end i andre sammenhænge: Muligheden for at blive ramt af sygdom mere end én gang kan stadig ikke udryddes, men tilbagefald behøver heldigvis ikke være skæbnesvangre eller dødbringende.

Den slags tanker gør ikke den tænksomme borger til en kategorisk vaccinemodstander, som siger stædigt nej til al vaccine; de vidner derimod om en begrundet skepsis, som også fagfolk kender til.

  • Oprettet den .