Nye klima-kostråd er hverken gode for klimaet eller sundheden

Magten over maden giver magt over folket – det ved enhver magthaver. Magten over maden giver magthaverne en drømmeposition med magt til at styre både mængden, typen og kvaliteten af den tilgængelige mad. Og med magten over maden følger magten over folkets sundhed og sygdom, trivsel og mistrivsel, tilpasning og villighed.

Skribent

Marie Raes

kostvejleder og debattør

Når magthaverne tillige har magt over adgangen til lindring og behandling, er den perfekte magtstruktur etableret. Magthaverne kan skrue på madens mængde, type, kvalitet og tilgængelighed og få præcis det resultat, de ønsker. Desværre har de færreste magthavere og deres støtter et fromt ønske om en sund, velfungerende og arbejdsduelig befolkning. Historisk er der en overrepræsentation af magthavere, der udnytter en underkuet og svækket befolkning, som bejler til og tjener magthaverne for en bid brød.

Fra 1950´erne blev produktion af fødevarer en industri større end nogen anden. Mennesker skal have mad på bordet hver dag, og kan det ikke skaffes fra naturens eget spisekammer, kan det nu laves kunstigt. I dag er vi velsignet med et næsten monopoliseret marked, der uanset årstid kan levere råvarer og fødevareprodukter til alle. Men i slipstrømmen af denne industris udvikling er livsstilssygdommene opstået, og med dem også en medicinalindustri større end nogensinde. Parallelt med produktudviklingen og livsstilssygdommenes eksplosion har myndighederne følt sig nødsaget til at udarbejde kostråd. Men kostrådene har ikke forbedret befolkningens sundhed, tværtimod.

Nye klimakostråd baseret på forældet viden

Der skal mindre kød og mere plantebaseret mad på tallerkenen, hvis det står til fødevareminister Rasmus Prehn, der 7. januar præsenterede de nye danske klima-kostråd1. ”Det gode er, at hvis man spiser en kost, der er god for klimaet, er den faktisk også rigtig, rigtig god for vores sundhed”, sagde fødevareministeren. Problemet er bare, at de nye kostråd hverken er gode for klimaet eller for vores sundhed.

De nye officielle danske kostråd er udarbejdet på baggrund af rapporten ”Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet”2 fra september 2013, hvilket i dag må betragtes som stærkt forældet viden. Rapportens skribenter mener, at de nye klimakostråd desuden skal tage udgangspunkt i EAT-Lancet kommissionens anbefalinger3, som er en risikabel vej at følge, idet der sundhedsmæssigt ikke er belæg for langtidseffekten af anbefalingerne.

EAT-Lancet-rapporten er baseret på subjektiv, kommercielt støttet og dårligt funderet forskning udarbejdet fra et forudgående partnerskab (FReSH)4 med 33 kommercielle mastodonter indenfor industrien, hvoraf fem fremstiller pesticider eller kunstgødning, 11 fremstiller industriforarbejdede fødevareprodukter, og fem fremstiller tilsætningsstoffer til fødevarer. Desuden er en religiøs trosretning repræsenteret, hvis ensidige, veganske kostprincipper er et grundelement i de endelige anbefalinger. Objektive og sundhedsfaglige perspektiver har tydeligvis ikke været fremherskende i EAT-Lancet arbejdet.

Sundhed handler ikke bare om at blive mæt

Desuden anvendes ”RÅD OM BÆREDYGTIG SUND KOST - fagligt grundlag for et supplement til De officielle Kostråd”5 til at underbygge de nye danske kostråd ift. den klimamæssige vinkel. Iflg. denne danske DTU-rapport belaster hver enkelt dansker årligt klimaet med cirka 17 ton CO2. I dag spiser hver dansker for tre ton CO2, et tal, som skal ned på et-to ton per person. Vi ved, at en tredjedel af alt mad bliver smidt ud, så ved fuldstændig at undgå madspild kan vi ramme de ønskede max. to ton per person uden ændringer i kostsammensætningen. I de resterende 14 ton CO2 vil der formentlig være langt flere og mere effektive parametre at skrue på, som ikke rammer danskernes hverdagsmåltider og frie valg af fødevarer.

Når styrelser, ministerier og regering fokuserer på vores hverdagsmad, så vender de og vi blikket væk fra det mest væsentlige, nemlig fossilt brændsel, som tilfører luften det CO2, som burde være blevet i undergrunden. Det er en afledningsmanøvre, som lægger et røgslør over det virkelige problem: Industriens massive forbrug og udledning, hvad enten det er fra fødevareindustri, industrilandbrug, medicinalindustri, energiforsyning, transport, byggeri mv. Sidste års nedlukning af samfundet har tydeligt vist os problemernes omfang.

”Jeg kan rigeligt blive mæt af en god, solid salat”, fortæller fødevareministeren. Men sundhed handler ikke om blot at blive mæt. Sundhed handler om at indtage de naturlige næringsstoffer, vi som mennesker har behov for hver især, og som vi gennem årtusinder har finjusteret vores krop til at udnytte optimalt. I det perspektiv er det ikke ligegyldigt, hvorvidt f.eks. et protein er let eller svært at optage for kroppen. Eller hvor meget af proteinet, der går til spilde, fordi det er utilgængeligt for vores krop. Og i et klimaperspektiv vil ethvert spild af en produceret ressource være en unødvendig belastning for klimaet.

Madspild er dermed ikke blot det synlige spild af en fysisk fødevare. Hvis 20 procent af en bestemt mængde planteprotein ikke optages i kroppen, vil disse 20 procent gå til spilde. Det vil rent logisk være mere bæredygtigt at spise samme mængde animalsk protein, som optages 100 procent og uden spild. Desuden vil der med planteproteiner være behov for større variation og udvalg for at få dækket menneskets samlede behov for essentielle aminosyrer (proteiner), end hvis behovet dækkes vha. fuldgyldige animalske aminosyrer (proteiner).

Nyt hus på råddent fundament 

Når evidensgrundlaget og rammen for kostrådene er forudbestemt, bliver der ikke meget nyt i de ”nye” kostråd. Det bliver blot gammel vin på nye flasker påklistret en ”klima-etiket”. Men det mest bekymrende er dog, at de nye kostråd stadig bygges ovenpå nogle forældede formodninger, som aldrig er blevet påvist som valide og fremmende for befolkningens sundhed6+7. At bygge et nyt hus på et råddent fundament er hverken bæredygtigt eller fornuftigt, ligesom det heller ikke er klogt at fortsætte ud ad en vej, som har vist sig kun at føre til sundhedsmæssig elendighed. 

Danmark har nu tilsluttet sig EAT-Lancets næsten vegetariske/veganske kost. Dette synes mindre som et skridt mod større bæredygtighed end som industrier, der søger nye markeder. Hvorfor acceptere en kost, der ikke opfylder de grundlæggende menneskelige ernæringsbehov? Det er ikke tydeligt, hvilke interesser der nu prioriteres.

Klimakostrådene er resultat af en styret modetrend baseret på kommercielle og religiøse interesser, og danskernes individuelle ”frie valg” vil komme under pres: Følger du ikke klimakostrådene, så er du en klimaforræder. Kostrådene bør ikke udarbejdes af Fødevarestyrelsen, som kun kan have kommercielle interesser i rådenes udformning. Kostråd bør handle om sundhed og intet andet end sundhed og bør være udformet ud fra nyeste uafhængige forskning uden fødevare- og medicinalindustriens medvirken.