Psyko-sociale faktorer har betydning for både sundhed, sygdom og helbredelse, men det synes glemt i pandemien, skriver Per Betzonich-Wilken, tidl. forskningsleder og censor ved lægeuddannelsen.
Pandemihåndtering er et tilbageskridt i bred sygdomsforståelse

Udsigten til kontrol over pandemien og genåbning af verdenssamfundet vil gå over i historien som et afgørende fremskridt; ikke desto mindre virker den dominerende pandemihåndtering som et tilbageskridt i forståelsen af de faktorer, som både forebygger, baner vej for og bekæmper sygdom i bred forstand.

Skribent

Per Betzonich-Wilken

Per Betzonich-Wilken, dr.phil.

censor i sundhedspsykologi og videnskabsteori ved Lægeuddannelsen og i Folkesundhedsvidenskab

Tidligt i uddannelsesforløbet får kommende læger indblik i, hvorfor det ikke er nok at diagnosticere og behandle mennesker, som om de kun var bundter af celler, der fungerer som biologiske stimulus-respons-enheder. Siden 1970´erne er også traditionelt konservative specialer som molekylærgenetik og neurobiologi i stigende grad begyndt at tage det alvorligt, at psyko-sociale faktorer har betydning for både sundhed, sygdom og helbredelse.   

Som vidne til godt et års ufaglig og faglig debat om pandemien kan man få det indtryk, at tiden er blevet skruet tilbage, og at den udvikling ikke har fundet sted.  Bevares, selvfølgelig tales der også om, at borgerens psyke er på alvorlige prøver, og at f.eks. familiemedlemmer i isolation skal passe på med at gå løs på hinanden. Men videregående faglige indlæg og debat om psyko-sociale faktorers indflydelse på immunforsvaret, herunder både lettere, forbigående og alvorlige sygdomsforløb, virker nærmest suspenderet. Mainstreammedier, politikere, erhvervsledere og ensporede fagfolk lader i stedet til at have fundet sammen på en damptromle med påskriften ”Massevaccination”. Ved det daglige syn af den og til stemmekoret fra de påsatte højtalere er det ikke noget mysterium, at borgeren kapitulerer og opgiver supplerende tanker. 

Som vidne til status quo må man håbe, at diverse vacciner både viser sig at være effektive og forsvarlige – også på længere sigt. I mellemtiden ville toneangivende instanser ikke gå galt i byen ved at gøre pandemihåndteringen tilpas opdateret. Hertil hører f.eks., at man gør en befolkning opmærksom på, at man ikke kun bør fæste lid til mundbind, håndsprit, behørig afstand – eller de to stik i armen. I lighed med afhentning af receptpligtig medicin på apoteket kan den slags ganske vist virke tilpas overskueligt, men både når det handler om fremtidige pandemier, andre former for akut eller for den sags skyld kronisk sygdom, hører der mere til. Selv om det både kan glemmes og lyde banalt i højteknologiens guldalder, har noget så forhistorisk som tanker, følelser og adfærd blandt mennesker stadig styrke til at sætte spor i det gode, som kaldes helbred. Forskere, praktiserende læger og psykologer kan f.eks. også tale med om naturlig modstandsdygtighed til gavn for en befolkning, der nu gennem et år har kunnet føle sig stadig mere værgeløs i daglige info-tsunamier om incidenstal og mutationer. 

Afslutningsvis skal der dæmmes op for den mest forudsigelige kritik: Selvfølgelig er hverken sundhed, sygdom eller helbredelse udelukkende et spørgsmål om psykiske og sociale faktorers indflydelse på biologien; men de kan hverken tales væk eller undværes i en tidssvarende sundhedspolitik.  

Say something here...
You are a guest ( Sign Up ? )
or post as a guest
Loading comment... The comment will be refreshed after 00:00.

Be the first to comment.