Heunicke, der er andet end covid-19. En sundhedsreform haster!

Endelig ser det ud til at lysne, og vi kan forhåbentlig se en ende på pandemien. Derfor er det så umådelig vigtigt at have en overordnet politisk plan for slutfasen af coronakrisen, og hvordan vi fremover lever med corona som en mere almindelig vinterinfektion, for den er desværre kommet for at blive.

Skribenter

Merete Winther Hildebrandt (K)
rådmand og medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse, sygeplejerske

Jacob Rosenberg (K)
medlem af Hovedstadens regionsråd, overlæge og professor

Vi er mange, der savner en politisk plan, både for afvikling af restriktionerne og udfasning af den massive og overordentlig dyre testning, men i den grad også for en meget tiltrængt sundhedsreform. Som henholdsvis regionrådsmedlem i Region Hovedstaden og som medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg, men også som fagpersoner, ved vi fra vores hverdag, hvor vigtigt det er. Det var et tema i valgkampen i 2019 og er siden blevet udskudt af flere omgange. Der ligger et forslag fra den tidligere regering, som man rimelig nemt kan bygge videre på. Så hvad venter vi på?

Der er da også adskillige sundhedseksperter, der undsiger statsministeren, når hun i sin nytårstale siger, at det ikke er tid til at gennemføre store forandringer i sundhedsvæsenet under en pandemi.

Det er helt oplagt, at meget af det, man skal have i en reform, foregår uden for sygehusene. Covidpresset er umiddelbart på sygehusene, men fremadrettet skal en sundhedsreform være bredere, og vi skal selvfølgelig inddrage det nære sundhedsvæsen.

Det nære sundhedsvæsen er allerede nu presset af mere komplekse behandlinger, og patienter der bliver udskrevet hurtigere fra hospitalerne. Her er det umådelig vigtigt, at kommunerne bliver klædt ordentligt på til opgaven, og det vil og skal en kommende sundhedsreform kunne omfavne.

Desværre virker det som om, der ikke er politisk interesse for det fra regeringens side, måske også fordi de er klar over, at det ikke er en let opgave. Det virker mest som om, at sundhedsministeren kun interesserer sig for covid-19 og ikke ret meget andet. Men det haster altså med at få på plads, hvilke opgaver der skal løses, og hvor de løses bedst, herunder også hvordan økonomien følger med. Og derfor haster det med en sundhedsreform.

F.eks. præsenterede regeringen i efteråret et udspil om nye nærhospitaler, men siden er der intet sket. Hvad skal de indeholde, hvilke behandlinger skal de varetage, og hvilken økonomi de skal have? I øvrigt mener vi, at den rette betegnelse må være sundhedshuse, og de skal givetvis driftes i et samarbejde mellem regioner og kommuner, men hånden på hjertet, så ved vi endnu ikke noget om hverken struktur eller indhold. Vi er dog ærgerlige over betegnelsen nærhospitaler, for det vil være medvirkende til, at borgerne får urealistiske forventninger til, hvilke behandlinger der kan tilbydes. Vi har i mange år centraliseret de vanskelige behandlinger og de kirurgiske indgreb netop for at øge kvaliteten for patienten, og dette skulle nødig rulles tilbage igen.

Vi ser frem til den hasteforespørgsel, som V, K, DF, NB og LA har indkaldt til 12. januar og håber, at der kommer gang i arbejdet nu. Det vil nemlig være sundhedsmæssig rettidig omhu.