Psykisk sygdom bør behandles med samme omhu som covid-19

Foråret er på vej. Langt om længe. Forhåbentlig kan vi med de kommende måneders historiske massevaccination lægge covid-19 bag os. Gå på arbejde og i skole, gå til sport og mødes på cafeer og tage aktivt del i samfundslivet, mens dagene bliver lysere og længere.

Desværre er det ikke alle, der har udsigt til at nyde godt af genåbningen. Alt for mange mennesker risikerer nemlig at blive siddende tilbage i nedlukningsmørket, fordi deres psykiske problemer er blevet forværret under pandemien.

På den korte bane er der behov for en akut genåbning af de fysiske tilbud for patienter med psykiske lidelser, der har været lukket pga. restriktioner. Hvis der stadig er et væsentligt smittetryk i befolkningen, kan det f.eks. ske med en intensiv teststrategi, der sikrer, at patienter og behandlere mødes uden risiko for at smitte hinanden med covid-19.

Kigger vi længere frem, tyder den seneste forskning på, at den globale pandemi fører en uventet bølge af mentale sundhedsproblemer med sig. Dels har mange mennesker med psykiske lidelser fået forværringer i deres sygdom under pandemien og nedlukningerne, dels har mange, både børn og voksne, der var raske før pandemien, fået psykiske problemer som følge af isolation og problemer som arbejdsløshed. Forskningen viser desuden, at flere patienter, der har været indlagt med alvorlig covid-19 efterfølgende rammes af en psykisk lidelse. Derfor er der behov for mere forskning og viden og en aktiv indsats overfor alle tre grupper af mennesker, der oplever psykiske problemer.

Lad os tage førertrøjen på for mennesker med psykisk sygdom

Set i lyset af det seneste år bør vi i Danmark gå forrest for at hjælpe mennesker med psykiatriske diagnoser bedst muligt. I Danmark har vi gode behandlingsmuligheder, stærke forskningsinstitutioner, en høj datakvalitet og et stærkt offentligt-privat samarbejde inden for psykiatrien, som gør det naturligt, at vi som land tager førertrøjen på.

Når politikerne på Christiansborg inden længe sætter sig til forhandlingsbordet for at blive enige om en omfattende tiårsplan for psykiatrien, håber vi, at man vil være lige så ambitiøse på vegne af psykiatrien, som man har været i bekæmpelsen af covid-19. Før pandemien udgjorde psykisk sygdom den største økonomiske sygdomsbyrde i Danmark. 700.000-800.000 danskere oplever hvert år at blive ramt af en psykisk sygdom. Det kan vi gøre bedre. Med en covid-19 inspireret systematisk forebyggelse, opsporing, behandling og forskning vil langt flere personer med psykiske lidelser få det bedre, og færre vil blive ramt af psykisk sygdom. Derfor er der brug for en ambitiøs psykiatriplan med klare kvantitative mål og en klar strategi for, hvor meget vi vil reducere psykisk sygdom, og hvor effektiv behandling vi vil have.

I en række rundbordsmøder har vi drøftet og samlet nogle anbefalinger, som kan være til inspiration, når tiårsplanen for psykiatrien skal forhandles på plads.

Særlig opmærksomhed på børn og unge

I hver skoleklasse i Danmark sidder et-to børn med symptomer på psykisk sygdom. Og 15 procent af de danske børn diagnosticeres med en egentlig psykisk sygdom, inden de fylder 18. Det problem er blevet større under pandemien, hvor børne- og ungdomspsykiatrien har oplevet en markant stigning i antallet af henvisninger. Børn og unge er blandt de mest udsatte i en corona-nedlukning, som har betydet et stop for at mødes med klassekammerater, gå til fritidsaktiviteter og komme ud blandt andre jævnaldrende. Vi ved, at social interaktion er ekstrem vigtig i unges formende år, og der er et efterslæb fra et år, hvor størstedelen af børn og unges sociale liv er foregået over en skærm. 

Vi foreslår derfor, at børn og unges mentale helbred får en helt central placering i den kommende psykiatriplan. Vi skal give lærerne og skoleledelserne flere redskaber og bedre vejledning i, hvordan de opsporer børn med psykiske problemer. Det vil hjælpe med at identificere de børn og unge, som viser tegn på psykisk mistrivsel. Og de børn, der har problemer, skal have hurtig og evidensbaseret behandling. Det kunne være et tilbud som f.eks. programmet ’Mind My Mind’, som Psykiatrifonden for nylig publicerede forskningsresultatet af. Tilbuddet findes nu til børn i målgruppen i syv kommuner, men burde udbredes til langt flere kommuner. Man kunne overveje muligheden for, at ”Mind My Mind” bliver et nyt standardtilbud på linje med skoletandplejen.

Bliver det nødvendigt at lukke skoler igen, bør man holde døren på klem for de unge, som mistrives i hjemmeskolen. Det kan være en model med større frihed til, at lærere mødes med mindre grupper af elever, eller at elever kan mødes på skolen i aftalte tidsrum.

Covid-19 har vist os digitaliseringens muligheder

Hele samfundet har som konsekvens af nedlukningen skullet omstille sig til at bruge digitale løsninger, og psykiatrien er ingen undtagelse. Heldigvis med god succes. For mennesker med psykiske udfordringer kan der være mange fordele ved at gennemføre en konsultation digitalt. Det kan være mere overskueligt at tænde for webcammet derhjemme, end det er at skulle med bussen til en klinik. Det er også blevet nemmere at komme i kontakt med en række patientgrupper, f.eks. vil mennesker med et højt niveau af skam, f.eks. ved social angst eller selvskade, ofte holde sig fra behandlingssamtaler, men her kan digitale konsultationer vise sig at være en god vej til behandling. Og den vej skal vi have asfalteret med tiårsplanen. 

Ydermere kan vi udnytte Danmarks digitale førerposition og udvikle de digitale behandlingsmuligheder med virtual reality, apps, interaktive skærme på sengeafsnit og digitale udviklingsløsninger til mennesker med psykisk sygdom, som allerede har vist sig at have god effekt. Digital behandling vil være en værdifuld del af behandlingen fremover og kan betyde mere effektiv forebyggelse f.eks. forværringer i sygdommen, men det kræver en systematisk udbredelse af virksomme digitale løsninger. 

Digitale løsninger er naturligvis ikke en god løsning for alle patienter og anvendelsen skal bero på en vurdering af både patientgruppen og den enkelte person. Men hos mange kan de digitale løsninger gribes og løfte behandlingen. Det kræver, at Folketinget med tiårsplanen prioriterer midler til at arbejde videre med afprøvningen og implementeringen af digitale løsninger. 

Fælles finansiering som styrker samarbejde på tværs

Et velkendt problem i psykiatrien er, når patienter overgår fra det regionale til det kommunale niveau. 

Nedlukninger og restriktioner har ikke gjort samarbejdet lettere under covid-19. Mange patienter har følt sig overladt til sig selv eller tabt mellem to stole, når ansvaret går fra regionen til kommunen. Udsigten til flere psykiatriske patienter efter covid-19 øger dermed behovet for et stærkt sektorsamarbejde.

Erfaringer viser, at opgaven løses bedst i de tilfælde, hvor behandlere og sagsbehandlere tager udgangspunkt i hvad patienten/borgeren oplever og har behov for – og ikke i hvad de budgetmæssige strukturer dikterer. Derfor bør der tænkes i fælles finansieringsmodeller, som understøtter den rette løsning, uanset om det er i kommunalt eller regionalt regi. Personalet i psykiatrien har under pandemien været kreative og gjort en kæmpe indsats for at sikre bedst mulig behandling, men det tværfaglige samarbejde har brug for nye rammer, før det for alvor kommer patienterne til gode. Derfor bør der med psykiatriplanen laves fundamentale ændringer. Vi skal have et opgør med silotænkningen, så behandlingsvejene smidiggøres. Vi ser gerne, at behandlingsflowet og fælles finansiering fremmer samarbejde mellem kommune og region, så de understøtter patientens behov – og ikke er fastlåst i hver sin silo.

Det er desuden afgørende, at patienterne sikres hurtig behandling. Det nytter ikke, at der som nu nogle steder i landet er flere ugers – og i nogle tilfælde måneders – ventetid på at komme til psykolog eller psykiater, når man oplever psykiske problemer. 

Vi har behov for viden om covid-19 og psykisk sygdom

Det er efterhånden velkendt, at en infektion med covid-19 kan have psykiske senfølger for patienterne. Senest viste et studie af flere end 230.000 coronaramte, som for nyligt blev publiceret i det anerkendte fagtidsskrift The Lancet Psychiatry, at omkring en tredjedel af covid-19 patienterne efterfølgende er blevet diagnosticeret med en psykisk lidelse. Derfor er der behov for en tilbundsgående undersøgelse af, hvad covid-19 har af psykiske senfølger, så sundhedsvæsenet kan tilrettelægges i overensstemmelse hermed. Samtidig bør psykiske senfølger være en prioriteret del af de regionale senfølgeklinikkers arbejde, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger til organisering af. 

Vi skal skabe verdens mest ambitiøse psykiatriplan

Et år med restriktioner, isolation, ensomhed og dårlig adgang til hjælp kan komme til at betyde en stigning i antallet af mennesker med psykisk sygdom eller alvorlig mistrivsel – og en forværring hos de, der allerede havde det svært før nedlukningen. 

De politikere, som hurtigt lukkede Danmark ned, da pandemien ramte, har nu et særligt ansvar for at gennemføre en ambitiøs psykiatriplan. Før covid-19 var psykisk sygdom en stor menneskelig og økonomisk byrde i Danmark. Det er der nu en oplagt mulighed for at ændre på, hvis man sætter sig for at skabe verdens mest ambitiøse psykiatriplan.