Skrevet af Birthe Lemley den . Skrevet i Prioriteringer.
Patientforeningen Kræft i underlivet (KIU) mener, at det kan være en god løsning, at kræftpatienter selv betaler for behandling på et privathospital – så længe Medicinrådet ikke anbefaler EMA-godkendt medicin, som kan hjælpe patienter, og så længe det 7. princip ikke fungerer efter hensigten. Skaber det ulighed? Ja, det gør det, men det er jo også ulighed, hvis nogen har penge nok til at rejse til udlandet og få behandlingen der, skriver Birthe Lemley, formand for KIU.
Danske patienter kan nu få kræftbehandling med et lægemiddel godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder EMA på et privathospital i Danmark!
Skrevet af Hanne Lomholt Larsen den . Skrevet i Prioriteringer.
For nogle uger siden kunne Anne Bülow-Olsen i et debatindlæg fortælle, at hun flere gange har oplevet, at den danske interaktionsdatabase over medicin mangler vigtig information, hvilket kan skade patienterne. Enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, Hanne Lomholt Larsen, opfordrer nu læger eller andre, der har opdaget, at der mangler opdateringer vedrørende specifikke lægemidler, om at give direkte besked, så det kan rettes.
Anne Bülow-Olsen kritiserer i et debatindlæg fra 12. oktober Lægemiddelstyrelsens interaktionsdatabase for at være forsømt, hvorfor hun ønsker sig en ny database, som alle i sundhedssektoren kan bruge.
Skrevet af Anne Bülow-Olsen den . Skrevet i Prioriteringer.
Anne Bülow-Olsens mand har kroniske sygdomme, og de har flere gange oplevet, at danske læger udskriver medicin i kombinationer, som giver bivirkninger, til tider alvorlige. På den danske interaktionsdatabase står der dog ikke noget om interaktioner til medicinen, men dykker de ned i produktresumeer fra producenten, videnskabelige publikationer og så videre, finder de ud af, at der er velkendte og dokumenterede interaktioner.
Lægemiddelstyrelsens Interaktions-database er et af lægernes vigtigste redskaber i den medicinske behandling af patienterne. Men databasen er forsømt. Ny medicin negligeres, og ny viden fra forskningen kommer ikke med.
Skrevet af Ulrich Fredberg den . Skrevet i Prioriteringer.
Der synes at være en betydelig modvilje mod at give praksislægerne de nødvendige muligheder for at henvise direkte til nødvendige undersøgelser på sygehusene, skriver tidligere ledende overlæge fra Diagnostisk Center i Silkeborg, Ulrich Fredberg
Målet med den tidligere regerings ’Jo før jo bedre’-plan og ”Kræftplan IV” var at stille hurtigere kræftdiagnoser ved at give de praktiserende læger direkte henvisningsmuligheder til de nødvendige undersøgelser på sygehusene.
Skrevet af Cecilie Winther Kristensen og Lars Vestergaard den . Skrevet i Prioriteringer.
Københavns Kommune mangler et pårørendehus med indtil fem pårørendevejledere, mødelokaler og muligheder for specialkonsultationer og rådgivning, mener Cecilie Winther Kristensen og Lars Vestergaard, der stiller op til Borgerrepræsentationen i København for Dansk Folkeparti.
Alle familier kan blive ramt af psykisk sygdom, og når det stadig er tabubelagt og forbundet med skyld, skam, tab og sorg, så kræver det en ekstra offentlig indsats at være ude med en tidlig forebyggende massiv indsats.
Skrevet af Torben Mikkelsen den . Skrevet i Prioriteringer.
Torben Mikkelsen havde sidste år foretræde for Folketingets Social- og Indenrigsudvalg. Her beskrev han sin kamp for at få nødvendig hjælp, da han blev ramt af ALS. Dansk Folkeparti fremsatte derpå et forslag om startpakker med hjælp til ALS-patienter, og Folketinget bakkede op. Men corona har udsat en vedtagelse, og Torben Mikkelsen skubber på - for andre ALS-patienters skyld. Det vigtigste element i startpakkerne er straks-bevillingen, skriver han i dette debatindlæg. For tiden som ALS-patient er dyrebar.
Jeg fik konstateret muskelsvinddiagnosen ALS i maj 2017 og blev selvfølgelig dybt chokeret. Det er en sygdom, som gradvist, men hurtigt lammer kroppen, og mange lever kun med ALS i få år.
Skrevet af Finn Rudaizky den . Skrevet i Prioriteringer.
Den nye regionsformand i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj, og et overraskende stort antal partier lægger op til, at regionen skal undersøge sin egen skandalesag om den dårlige håndtering af opkald til 112. Det er at spille hasard med borgernes tillid, mener Finn Rudaizky.
Dag efter dag har Berlingske bragt rystende afsløringer af, at nødstedte og bange borgere, som har ringet til alarmcentralen på 112, faldt igennem systemet. Opkaldene blev simpelthen ikke håndteret professionelt og hurtigt.
Skrevet af Lisbeth Riisager Henriksen den . Skrevet i Prioriteringer.
Det er uacceptabelt og dybt uretfærdigt, at yngre patienter med alvorlige kroniske lidelser stadig skal vente på covid-19-vaccination. Skulle man virkelig ikke kunne finde de patienter, som allerede i detaljer er registreret i de mange kvalitetsdatabaser, spørger Lisbeth Riisager Henriksen i dette debatindlæg.
I marts måned ændrede Sundhedsstyrelsen pludselig vaccinationsplanen imod covid-19. Det skete efter kritik fra Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation af en vanskelig proces med at selektere de mest svært syge patienter til gruppe 5 og gruppe 10.
Skrevet af Jane Heitmann m.fl. den . Skrevet i Prioriteringer.
Erfaringerne med psykisk sygdom under pandemien skal prioriteres højt i den kommende psykiatriplan, mener en gruppe af fagpersoner fra psykiatrien, patientorganisationer samt to politikere. I en række rundbordsmøder har gruppen drøftet og samlet nogle anbefalinger, som kan være til inspiration, når tiårsplanen for psykiatrien skal forhandles på plads.
Foråret er på vej. Langt om længe. Forhåbentlig kan vi med de kommende måneders historiske massevaccination lægge covid-19 bag os. Gå på arbejde og i skole, gå til sport og mødes på cafeer og tage aktivt del i samfundslivet, mens dagene bliver lysere og længere.
Skrevet af Anne Holm Hansen den . Skrevet i Prioriteringer.
Antallet af lungefunktionsmålinger er styrtdykket under corona-epidemien. Men manglen på udredninger for astma kan føre til flere tilfælde af alvorlig sygdom og skabe et stort efterslæb i behandlingen, når corona-pandemien er ovre, skriver Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark.
Danske regioner melder om stort fald i målinger af lungefunktion i almen praksis under corona-pandemien. Det skyldes en naturlig frygt for smitte, når patienter skal puste under lungetesten.
Skrevet af Liselott Blixt den . Skrevet i Prioriteringer.
Vi skal ikke spare os ud af sundhedsvæsenets udfordring, men i stedet have modet til at lave de fornødne investeringer. Genterapi kan indløse Danmarks potentiale som Medicon Valley og dermed medvirke til, at hele verdens øjne hviler på os, skriver sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) i dette debatindlæg.
Sundhedsvæsenet er en af grundstenene i vores velfærdssamfund. Som borgere i et af verdens rigeste lande med et tilmed højt skattetryk har vi en forventning om at blive tilbudt den bedste behandling, hvad enten vi er født med en lidelse eller går hen og bliver syge.
Skrevet af Kim Agersø Nielsen den . Skrevet i Prioriteringer.
Baggrunden for det 7. princip var at sikre de små patientgrupper, som ikke kan få anbefalet ny medicin af Medicinrådet grundet rådets metodegrundlag. Men er de patienter med sjældne sygdomme sikret? spørger Kim Agersø Nielsen i dette indlæg henvendt til sundhedsminister Magnus Heunicke. Skribenten er far til 11-årige Mathias, som netop har fået nej til medicin af den regionale lægemiddelkomité i Region Hovedstaden og han savner et fagligt, sagligt svar, der tager højde for hans synspunkter, og som forklarer ham, hvorfor hans søn ikke kan få behandling i Danmark.
Kære Magnus Heunicke, har regionerne glemt baggrunden for det 7. princip? Hvornår tror du, at der sidst er nogen i regionerne, der har læst Folketingets 7. princip for prioritering af sygehusmedicin?
Skrevet af Morten Hulvej Rod den . Skrevet i Prioriteringer.
Det der skaber et velfungerende sundhedsvæsen, er ikke væsenets struktur og organisering, men et klart og tydeligt fælles formål, skriver Morten Hulvej Rod, sundhedsfremmechef ved Steno Diabetes Center Copenhagen, i dette debatindlæg. Han mener, at vi har brug for en reform med fokus på sundhedsfremme.
Coronakrisen fik sparket debatten om en sundhedsreform til hjørne – og måske var det godt det samme. Krisen har nemlig vist os vejen frem: Det der skaber et velfungerende sundhedsvæsen, er ikke væsenets struktur og organisering, men et klart og tydeligt fælles formål.
Danske patienter kan nu få kræftbehandling med et lægemiddel godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder EMA på et privathospital i Danmark!
Anne Bülow-Olsen kritiserer i et debatindlæg fra 12. oktober Lægemiddelstyrelsens interaktionsdatabase for at være forsømt, hvorfor hun ønsker sig en ny database, som alle i sundhedssektoren kan bruge.
Lægemiddelstyrelsens Interaktions-database er et af lægernes vigtigste redskaber i den medicinske behandling af patienterne. Men databasen er forsømt. Ny medicin negligeres, og ny viden fra forskningen kommer ikke med.
Målet med den tidligere regerings ’Jo før jo bedre’-plan og ”Kræftplan IV” var at stille hurtigere kræftdiagnoser ved at give de praktiserende læger direkte henvisningsmuligheder til de nødvendige undersøgelser på sygehusene.
Alle familier kan blive ramt af psykisk sygdom, og når det stadig er tabubelagt og forbundet med skyld, skam, tab og sorg, så kræver det en ekstra offentlig indsats at være ude med en tidlig forebyggende massiv indsats.
Jeg fik konstateret muskelsvinddiagnosen ALS i maj 2017 og blev selvfølgelig dybt chokeret. Det er en sygdom, som gradvist, men hurtigt lammer kroppen, og mange lever kun med ALS i få år. 
Dag efter dag har Berlingske bragt rystende afsløringer af, at nødstedte og bange borgere, som har ringet til alarmcentralen på 112, faldt igennem systemet. Opkaldene blev simpelthen ikke håndteret professionelt og hurtigt.
Danske regioner melder om stort fald i målinger af lungefunktion i almen praksis under corona-pandemien. Det skyldes en naturlig frygt for smitte, når patienter skal puste under lungetesten.
Sundhedsvæsenet er en af grundstenene i vores velfærdssamfund. Som borgere i et af verdens rigeste lande med et tilmed højt skattetryk har vi en forventning om at blive tilbudt den bedste behandling, hvad enten vi er født med en lidelse eller går hen og bliver syge. 
Coronakrisen fik sparket debatten om en sundhedsreform til hjørne – og måske var det godt det samme. Krisen har nemlig vist os vejen frem: Det der skaber et velfungerende sundhedsvæsen, er ikke væsenets struktur og organisering, men et klart og tydeligt fælles formål.