Skip to main content

At praktiserende læger kan henvise direkte til undersøgelse redder liv

  • Der synes at være en betydelig modvilje mod at give praksislægerne de nødvendige muligheder for at henvise direkte til nødvendige undersøgelser på sygehusene, skriver tidligere ledende overlæge fra Diagnostisk Center i Silkeborg, Ulrich Fredberg

Målet med den tidligere regerings ’Jo før jo bedre’-plan og ”Kræftplan IV” var at stille hurtigere kræftdiagnoser ved at give de praktiserende læger direkte henvisningsmuligheder til de nødvendige undersøgelser på sygehusene.

Skribent

Torben Nielsen

Ulrich Fredberg

Læge, adjungeret professor, Medlem af og kandidat til regionsrådet for Venstre i Region Midtjylland

Det var det, jeg var med til at indføre på Silkeborgs regionshospital. 

Kræftens Bekæmpelse og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fastslår i august 2021, at knap halvdelen af danske kræftpatienter venter for længe på undersøgelse, hvilket forringer chancerne for at overleve. Både PLO, Kræftens Bekæmpelse, Forskningsenhederne for Almen Medicin på både Aarhus Universitet og Syddansk Universitet samt formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin mener derfor i Berlingske 5. august 2021, at der er et ”større behov for, at landets praktiserende læger hurtigere og mere direkte kan sende patienter til undersøgelser på sygehuse”, og at ”Man skal jo gøre det, fordi patienterne vil få en bedre behandling, en højere tryghed og en bedre overlevelseschance”.

I en rapport fra 2019 satte Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) fokus på kræftdiagnostik uden for kræftpakkerne i det såkaldte 3. diagnostiske spor. I en helt ny VIVE-rapport bygges der videre på den tidligere rapport og konkluderes, at mange venter for lang tid på at blive undersøgt for kræft, som man kan læse om i Onkologisk Tidsskrift.  

Endvidere konkluderes, at der er potentiale for at reducere de betydelige forsinkelser i kræftudredningen, hvis det sikres, at almen praksis har en direkte adgang til relevante diagnostiske undersøgelser uden lange ventetider, når alvorlig sygdom skal udelukkes for en sikkerheds skyld, hvilket vil sige ”når kræftudredningen foregår uden for kræftpakkerne”. Dvs. det såkaldte 3. diagnostiske spor, hvor ca. 1/3 af kræftdiagnoserne stilles.

Sundhedsstyrelsen fastslår, at der ikke er fastsat retningslinjer for udredning af patienter med vage symptomer i det 3. diagnostiske spor. Der har været flere divergerende udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen om at henvise alle med mindste mistanke om lungekræft til Højdosis CT (HDCT), men den 5/8-2021 skærer Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm igennem og meddeler via Ritzau, at ”vores undersøgelseskapacitet er presset, og vi kan ikke bare åbne sluserne for f.eks. CT.”

Både VIVE-forskerne og professor og leder af forskningscenteret for almen medicin på Syddansk Universitet er ikke enige i Brostrøms betragtninger og påpeger, at udgifterne for patienter og samfund ved den forsinkede diagnostik kan være større end udgifterne til kapacitetsudvidelse.

Som en sidekommentar vil jeg her nævne, at indførelsen af Lavdosis CT (LDCT) i Silkeborg og andre steder skete rent faktisk uden ressourcetilførsel, da LDCT kun er beskedent mere ressourcetung end røntgen (i modsætning til HDCT).

På fire forskellige røntgenafdelinger i Region Midtjylland har man dokumenteret, at ca. 50 procent af samtlige henvisninger til røntgen af lungerne indeholder symptomer, der udløser en varierende, mindre grad af mistanke om lungekræft. Resultaterne af én af undersøgelserne er fremlagt på Lungekræftforeningens årsmøde 19.11.2019. Med over 600.000 konventionelle røntgen af thorax om året i Danmark (Sundhedsstyrelsen, dec. 2015, Udviklingen i brug af røntgenundersøgelser i Danmark) er det naturligvis helt urealistisk at konvertere 300.000 med mindste mistanke om lungekræft til HDCT.

Sundhedsstyrelsen er enig med politikerne i, at praktiserende læger skal have gode muligheder for at kunne henvise direkte til hurtige diagnostiske undersøgelser ved udredning af patienter med vage symptomer. Ifølge Danske Regioner havde alle regioner i 2017 indgået aftale om direkte henvisning fra almen praksis til en række billeddiagnostisk undersøgelser. Af den nye VIVE-undersøgelse fra 5. august 2021, der baseres på interviews af sundhedspersoner, herunder praktiserende læger, fremgår det imidlertid, at størstedelen af de adspurgte praktiserende læger oplever en begrænset eller ingen udvidet adgang. Dette citerer sundhedsministeren i et skriftligt svar til sundhedspolitisk ordfører Martin Geertsen (V) (SPM 1296 til Sundhedsministeren). Trods de politiske beslutninger gennem de seneste år om det modsatte.

Man må på baggrund af ovennævnte konkludere:

  • Der synes at være en betydelig modvilje mod at give praksislægerne de politisk besluttede, nødvendige muligheder.
  • Det er hverken fysisk muligt eller fagligt hensigtsmæssigt at henvise alle med vage symptomer og kun minimal mistanke om f.eks. lungekræft til Lungekræftpakken med HDCT.
  • Mistanken om lungekræft kan naturligvis gradbøjes. Det sker mange gange hver dag i hver eneste almen praksis.
  • Henvisning til LDCT efter praktiserende lægers individuelle vurdering på baggrund af vage symptomer med minimal mistanke om f.eks. lungekræft bør indføres hurtigst muligt, evt. som forsøgsordning, som anbefalet af VIVE-forskerne. Resultaterne fra Silkeborg (flere nydiagnosticerede lungekræftpatienter i tidlige stadier og færre i sene stadier) er sammenlignelige med de store internationale screeningsstudier. I modsætning til screening undgår man at udsætte raske for en risiko, da praktiserende læger naturligvis kun henviser symptomatiske patienter til LDCT. Derfor er udgifter og risici kun en brøkdel i forhold til screening.
  • Oprettet den .