God løsning, at patienter selv kan betale for afvist kræftbehandling på privathospital

Danske patienter kan nu få kræftbehandling med et lægemiddel godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder EMA på et privathospital i Danmark!

Skribent

Birthe Lemley

Patientrepræsentant i fagudvalget for æggestokkræft og livmoderkræft i Medicinrådet, Formand for KIU – patientforeningen Kræft i underlivet

Der er delte meninger om, hvorvidt danske privathospitaler skal kunne behandle danske kræftpatienter med medicin godkendt af EMA, men ikke anbefalet som standardbehandling af Medicinrådet. Jeg mener, at hvis det offentlige i Danmark ikke vil tilbyde danske kræftpatienter medicin godkendt af EMA, er det godt, at vi nu har et privathospital, der vil. 

Lægerne i Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) har været ud at kritisere, at denne mulighed nu eksisterer. Det skaber ulighed i sundhed og underminerer Medicinrådets beslutninger, mener DSKO. Jeg er på patienternes vegne uenig. 

Der er i Danmark patienter, som har råd til at betale selv. De kan vælge at rejse til udlandet og få behandlingen, hvis medicinen ikke er til rådighed i Danmark. De kan f.eks. vælge at flytte til Norge eller Sverige og få medicinen gratis, hvis den er godkendt der, eller betale sig til behandlingen i f.eks. Tyskland, hvor mange af de behandlinger, som ikke bliver godkendt af Medicinrådet i Danmark, er til rådighed for de tyske patienter.

Det vil dog altid være mere trygt, når man er syg, at kunne få behandling i sit eget land, hvor man kender forholdene, og hvor ens pårørende har mulighed for at træde til og hjælpe.

Den mulighed fik nogle brystkræftpatienter med HER2-positiv metastatisk brystkræft på privathospitalet AROS ifølge en artikel i Sundhedspolitisk Tidsskrift af 12. januar 2023. De kunne nu få behandling med kræftlægemidlet ENHERTU hos onkolog Carsten Rytter på AROS. Hans betingelse var dog, at patientens behandlingsansvarlige onkolog i offentligt regi arbejdede sammen med ham i forbindelse med behandling; så det forudsætter altså, at der findes en onkolog i det offentlige hospitalsvæsen, som er indstillet på at arbejde sammen med et privathospital. Det lykkedes i dette tilfælde.

Som Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Vive nævner i Sundhedspolitisk Tidsskrift 12. januar 2023, så var det forventeligt, at der ville opstå et privat marked for behandling – også inden for kræftområdet, da Medicinrådet blev nedsat. 

Hvis behandling på et privathospital kan betyde, at den enkelte patient får mere tid sammen med sine kære og måske får lejlighed til vende tilbage til sit arbejdsliv, kan jeg som kræftpatient og formand for en patientforening ikke se, hvad der skulle være i vejen med det. 

Den 25. januar 2023 ændrede Medicinrådet så mening og anbefalede ENHERTU som standardbehandling til brystkræftpatienter med HER2-positiv metastatisk brystkræft. Det var en rigtig glædelig nyhed. Måske var behandlingen på et privathospital i Danmark spydspidsen til, at Medicinrådet endelig besluttede sig til at anbefale ENHERTU som standardbehandling.

I KIU – patientforeningen Kræft i underlivet har vi haft en lignende sag med en såkaldt PARP-hæmmer til vedligeholdelsesbehandling, som kunne forlænge tiden mellem tilbagefald hos kvinder med high-grade serøs æggestokkræft. PARP-hæmmeren niraparib blev af EMA godkendt til hele patientgruppen. Det blev den også i 12 andre europæiske lande, blandt dem Norge, Sverige og Tyskland. I Danmark blev den kun anbefalet af Medicinrådet til halvdelen af patienterne – dem med fejl i BRCA-genet eller som er såkaldte HRD-positive (HR-deficient). De såkaldt HRD-negative patienter (HR-proficient), som udgør 50 procent af patienterne med high-grad serøs æggestokkræft, fik ikke mulighed for at få lægemidlet i Danmark.

Jamen, så har vi jo det 7. princip, hvor onkologen ud fra en konkret lægefaglig vurdering kan behandle med et lægemiddel afvist til standardbehandling af Medicinrådet. Desværre fungerer dette princip sjældent efter hensigten, da enten sygehuset eller den regionale lægemiddelkomité modsætter sig dette, når Medicinrådet har vendt tommelfingeren nedad. 

Betingelsen for at patienter med high-grade serøs æggestokkræft kan få behandlingen er, at patienten har fået platinbaseret-behandling, og at platinbehandlingen har virket helt eller delvist. 

Ingen onkolog ville samarbejde med det private – patienten døde

KIU forsøgte at hjælpe et medlem af foreningen, da hun efter tilbagefald og behandling med cisplatin var platinfølsom, men ingen onkolog i det offentlige var villig til at samarbejde om behandlingen i privat regi – hverken på det hospital, hvor patienten blev behandlet eller på andre hospitaler, der må behandle æggestokkræftpatienter, selv om man til daglig giver nøjagtig den samme behandling til kvinder med high-grade serøs æggestokkræft, som har en BRCA-mutation eller er HRD-positive. Man har derfor stor erfaring med lægemidlet i forhold til afhjælpning af evt. bivirkninger samt analyse af blodprøver og scanninger. 

Det lykkedes desværre ikke, det næste tilbagefald kom, og kvinden døde kort tid efter. Det er den slags historier, der gør, at KIU mener, at så længe Medicinrådet træffer den slags beslutninger, og det 7. princip ikke fungerer efter hensigten, er det en god løsning med behandling på et privathospital, hvis kvinden selv kan betale og kan finde en onkolog på et af de hospitaler i offentligt regi, som må behandle sygdommen, og som vil hjælpe.

Skaber det ulighed? Ja, det gør det, men det er jo også ulighed, hvis nogen har penge nok til at rejse til udlandet og få behandlingen, og det er jo ofte det der sker, hvis behandlingen tilbydes i vores nabolande.

Ved behandling med en PARP-hæmmer får kvinden behandling i tre måneder, så får hun taget blodprøver og bliver scannet, og så konstaterer man, om lægemidlet virker. Hvis ikke, stoppes behandlingen. Der vil så have været en udgift til behandling på tre måneder, men det har vi ikke hidtil haft råd til til denne patientgruppe. Et argument fra Medicinrådet var, at denne patientgruppe fik for mange bivirkninger, men de håndteres allerede på hospitalet for 50 procent af patienterne med samme sygdom.

Æggestokkræft kan i de fleste tilfælde ikke helbredes, da 70 procent af kvinder diagnosticeres i stadium III eller IV, men man kan få forlænge tiden mellem tilbagefald med god livskvalitet og uden kemobehandling. Det kan måske en dag lade sig gøre på et privathospital for dem, der kan betale selv.

Afvisningen af ibrugtagning i Danmark er en politisk beslutning 

Sagsbehandlingstiderne i Medicinrådet er efterhånden ekstrem lange. Dette har bevirket, at det 5. princip med hurtig ibrugtagning af ny, effektiv medicin heller ikke fungerer efter hensigten.

Regionerne og Sundhedsministeriet bør nøje overveje, hvordan Medicinrådet kan kommet til at fungere, så ovennævnte principper bliver overholdt. Det kunne helt sikkert formindske uligheden i forhold til behandling af danske patienter. 

Når et lægemiddel er godkendt af EMA, så får det markedsføringstilladelse i Danmark. Afvisningen af ibrugtagning i Danmark er derfor en politisk beslutning fra Christiansborg. Den nuværende situation, hvor hverken det 5. eller det 7. princip virker efter hensigten, må derfor løses fra Christiansborg.