10-årig psykiatriplan: Hvad skete der med de seneste psykiatriplaner?

I den kommende tid påbegynder regeringen arbejdet med en plan, der for de næste ti år skal løfte psykiatrien. I Psykiatri-Listen (PL) glæder vi os til samarbejdet mod en værdig psykiatri for alle.

Skribenter

Kamilla Pedersen

næstformand Psykiatri-Listen, antropolog
Mikkel Vossen Rasmussen, bestyrelsesmedlem Psykiatri-Listen, psykiater
Rose Marie Mollerup, formand Psykiatri-Listen, psykolog

Snart sættes det politiske maskineri kursen stik frem. Der fattes kuglepenne, neonfarvede post-its, der vil blive mindmappet, brainstormet, og procesfaciliteringkonsulenter vil blive hidkaldt. Men inden de idealistiske kræfter slippes løs, vil vi forslå en tænkepause, hvor vi genkalder og reflekterer over de psykiatriplaner, som vores politiske og ideologiske forgængere undfangede i en ganske nær fortid.

I 2009 for eksempel, få år efter de 13 amters fald og de fem regioners fødsel - og psykiatriens tvedeling i henholdsvis regioner og kommuner, udkom centralt fra de fem regioner den nationale strategiplan: "En psykiatri i verdensklasse – Regionernes visioner for fremtidens psykiatri".

Som psykiatrimedarbejdere, patienter, pårørende, alment oplyste samfundsborgere, medborgere og andre hybrider vakte rapporten med specificerede otte indsatsområder stor begejstring. Vi stod mange som på en fælles velsmurt rulletrappe eskalerende mod horisonten af en dansk verdenklassepsykiatri, drevet på en rulletrappemotor af viden, vilje, værdighed, fællesskab, håb, velfærd og ...

Rulletrappen tabte desværre tempoet, inden toppen blev nået. Nogen tillagde finanskrisen skylden. Andre indførslen af New Public Management. Nogen pegede på en stigende økonomisk ulighed mellem rig og fattig og en dertil voksende privat sundhedssektor. Endelig påpeges effekten af et ubegribeligt administrationsregime, hvor nogle mennesker (med psykiske lidelser) har oplevet mistænkeliggørelse i deres ret til sygedagpenge og førtidspension. Et lidt nedslående udvikling af psykiatriens ellers lyse fremtid.

En anden rapport fra regionerne udkom i 2011: ”Kvalitet i psykiatrien – ny dagsorden for diagnostik og behandling”.

Vi er nogle, der spekulerer på, hvad der skete med visionerne, ambitionerne og fremtidsudsigten i psykiatriplanen fra 2009 og kvalitetsvisionerne fra 2011? Rapporterne blev udarbejdet med bred opbakning fra sundhedsvæsnet, kommunerne, fagforeninger, forskningsmiljøer, patientforeninger mv., men er nu overvejende at finde som døde weblink. Vi vil forslå ved indgangen af det fremstående arbejde med regeringens 10-års plan, at vi sætter os ned og undersøger, hvor langt vi er nået med de indsatsområder og konkrete anbefalinger fra de sidste 10 år. Det burde ikke være vanskeligt, da alle områderne er udspecificerede. Psykiatriens udvikling, hvad angår ressourcer til tilstrækkelig og dækkende patient behandling, er af mange psykiatrimedarbejdere, patienter, pårørende overvejende oplevet som forringet. Vi i Psykiatrilisten (PL) genkender overvejende oplevelsen. Og vi ved, hvad vi taler om. Vi var der.

Den tid og de ressourcer, der blev anvendt på de tidligere psykiatriplaner, synes svimlende. Det føles derfor lidt som et deja-vu med regeringens arbejde med en psykiatriplan.

Thi nok er planer centrale for at nå ambitioner, men urealiserbare planer leder til uforløste glæder og i kølvandet dertil skuffelser, og afmagt. Den nuværende regering bærer en tung arv fra det svigt og de forringelser af psykiatrien, som både patienter og medarbejdere har givet udtryk for.

Efterslæbet ved psykiatriens negative udvikling siden amternes sammenlægning til regionerne, mener vi er et vigtigt fokusområde ved arbejdet med en ny psykiatriplan. For nogen synes det uforståeligt, hvorfor der skal udvikles en 10-års plan, når der mange steder udtrykkes behov for akutte her-og-nu planer. Dem, der har set gode, gennemarbejdede og ambitiøse psykiatriplaners rejsen og fald håber som minimum på en genopretning af psykiatrien som forudsætning for en positiv udvikling af psykiatrien.

Vigtigst af alt mener vi derfor, at planen skal være bæredygtig og realiserbar, hvilket konkret betyder, at den skal være finansieret.

Med en bæredygtig psykiatriplan mener vi, at der ikke skal "opfindes" nye tiltag og initiativer, der ikke er efterspurgt. Vi kan også undvære nye variationer over populistiske slogans og ”Patienten i centrum” ordspil. Fokus må være primært, at indføre, vedligeholde og styrke tiltag med dokumenteret positiv effekt, baseret på det omfattende grundlag af viden og erfaring vi har i psykiatrien - og de erfaringer der er fra de mange satspuljeprojekter. Disse projektresultater giver ingen værdi for patienter, hvis de blot forløses i en evalueringsrapport - eller ender som en støvet udgivelse på et videnskabeligt tidsskrift. I PL mener vi, at vi skal satse på, hvad vi ved, der virker. Og i Danmark ved vi rigtig meget om, hvad der kan bidrage til at øge kvalitet psykiatri, men vi gør desværre alt for lidt.

Med en realiseringsbar psykiatriplan mener vi, at de skibe der sættes i søen med visionsvinde i sejlene tager højde for økonomiske- såvel som ideologiske vejrudsigter.

Psykiatrien har ikke brug for flere visionære flagskibe - eller luftskibe - der ender som strandende døde weblinks efter valgperioder og naive forventninger til et samfundsøkonomisk pendul, der uundgåeligt kan og vil svinge både den ene eller anden vej.

Psykiatriens vigtigste middel mod lidelse og modgang har altid været håb. I Psykiatri-Listen har vi håb. Vi mener, at det er muligt at formulere konkrete, bæredygtige, realiserbare og ambitiøse mål for noget så kompleks som menneskers mentale sundhed og for en tilstrækkelig og værdi psykiatri. For os handler en tilstrækkelig psykiatri ikke om uendelige ressourcer, men om at have nok til at give dækkende og tilstrækkelige behandling. Alternativet er for dyrt.

Med det udgangspunkt glæder vi os til arbejdet med udviklingen af en 10 års-psykiatriplan. Og vi bidrager selvfølgelig gerne med at pege på konkrete projekter, der har haft god effekt og bør implementeres, samt formulere forpligtende mål, som tydeligt afspejler forpligtelsen til at hjælpe mennesker med psykisk sygdom til at blive raske. Desuden taler vi for forebyggende indsatser med en styrkelse af den mentale sundhed, så vi så vidt muligt kan forebygge, at mennesker bliver til psykiatriske patienter.