Skip to main content

Fire læringspunkter fra coronakrisen bør indgå i sundhedsaftale

  • Under coronakrisen så vi, hvordan medarbejdere blev omskolet, organisationer omlagt, og hvordan det pludselig blev lettere at samarbejde på tværs af kommuner og regioner, skriver Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, i dette indlæg. Og hun opstiller fire konkrete punkter, som skal med i en ny sundhedsaftale.

Der er sat et foreløbigt punktum for den historiske sundhedskrise, som coronaen udløste i første halvdel af 2020. En krise, som har forandret meget på kort tid, ikke mindst i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet satte turbo på omstilling til coronaberedskab.

Skribent

Dorthe Boe Danbjørg

Dorthe Boe Danbjørg

næstformand, Dansk Sygeplejeråd

Alle gjorde en kæmpe indsats for at være så forberedte som muligt på den røde kurve.  Vi så, hvordan medarbejdere blev omskolet, organisationer omlagt, og hvordan det pludselig blev lettere at samarbejde på tværs af kommuner og regioner.

De erfaringer skal vi selvfølgelig bruge fremadrettet, så vi kan forbedre sundhedsvæsenet. Derfor kommer vi i Dansk Sygeplejeråd med en håndfuld læringspunkter, som vi mener skal indgå som pejlemærker i en ny sundhedsaftale.

Medarbejdernes kompetencer kan udnyttes bedre

Først og fremmest skal kommuner og regioner bruge læren fra coronaberedskabet til at arbejde bedre sammen, så vi kan nedbryde nogle af de sektorgrænser, som spænder ben for sammenhængende patientforløb. Under coronakrisen har Sundheds- og Ældreministeriet med en bekendtgørelse åbnet for, at kommunale sygeplejersker i en periode kan varetage visse opgaver på egen hånd, uden at spørge en læge om lov først. Det viser en anerkendelse af og tillid til sygeplejerskernes kompetencer og kan bidrage til at frigive mere tid til patienterne i sidste ende. Men vi skal ikke stoppe der.

Intentionen bag forslaget er nemlig helt rigtig: At forny sundhedsvæsenet og anerkende sygeplejerskernes faglighed. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at der snarest muligt laves en permanent ændring af autorisationsloven, så den giver sygeplejersker lov til at udføre endnu flere opgaver selvstændigt. En erfaren hjemmesygeplejerske på besøg hos en af kommunens borgere kan for eksempel måle blodsukker, give en hovedpinepille eller tage en urinprøve. Det er en del af sygeplejerskernes kompetencer, og det har sygeplejersken gjort mange gange før. Det vil løse mange af hverdagens udfordringer mere smidigt og hurtigere hos borgerne og sikre borgerne den bedst mulige pleje og behandling.

Samtidig kan sygeplejerskerne på denne måde være med til at frigøre kræfter, som kan bruges til andre opgaver – blandt andet hos praktiserende læger og på hospitalerne.

Medarbejdernes kompetencer skal matche behovet i sundhedsvæsenet

For det andet skal vi sikre, at der er de rette kompetencer til rådighed, så de i højere grad matcher fremtidens behov i sundhedsvæsenet. Krisen har vist os, at der er et stort behov for specialkompetencer generelt i sundhedsvæsenet. Det er ikke ukendt for os, at sundhedsvæsnet mangler kompetente sundhedsprofessionelle. Dette afspejler sig blandt andet i regeringens aftale med regionerne fra den 10. januar i år om at skaffe 1.000 flere sygeplejersker.

Coronakrisen har gjort det endnu mere tydeligt, at vi ikke blot mangler sygeplejersker, men at vi også mangler sygeplejersker med specialuddannelse. Vi har under coronakrisen oplevet, at der har været mangel på specialuddannede intensivsygeplejersker, og de har sammen med læger og andre sundhedsprofessionelle stået forrest i kampen for patienternes overlevelse. Det er helt afgørende, at der er højt specialiserede og veluddannede sygeplejersker på intensivafdelingerne, så vi kan sikre, at så alvorligt syge patienter kan modtage specialiseret intensivsygepleje og behandling.

Problemet eksisterer også i høj grad i kommunerne, hvor vigtigheden af ekspertise i hygiejne nu er blevet meget tydelig i forbindelse med genåbningen af plejecentre og bosteder. Her er det manglen på specialuddannede hygiejnesygeplejersker, der har vist sig. Jeg opfordrer derfor til, at flere kommuner fremover vil uddanne og ansætte hygiejnesygeplejersker, som kan opbygge en struktureret og velorganiseret tilgang, der kan sikre, at der er adgang til hygiejnesygeplejersker, som kan rådgive i forebyggelse og smittespredning i alle plejeboliger og i døgn- og daginstitutioner i kommunerne.

Alt i alt har coronakrisen vist, at det er på høje tid, at vi får en special- og videreuddannelseskommission for, hvordan vi sikrer de rette kompetencer i sundhedsvæsenet.

Digitaliseringen er kommet for at blive

Under krisen har det været nødvendigt at holde afstand, det har resulteret i, at besøg på hospitalerne har været minimeret, og det har medført, at der i stedet for fysiske konsultationer er blevet afholdt telefon-, og eller videokonsultationer. De erfaringer skal vi også tage med os fremadrettet. Vi ved fra forskning, at patienter og pårørende værdsætter at kunne tilgå sundhedsvæsenet online, hvad enten det er en videokonsultation, brug af apps eller videostuegang, hvor den pårørende kan være med uden fysisk at skulle være på hospitalet. Men vi ved også, at det har været svært at få implementeret, og vi ved, at forandring tager tid. Men med coronakrisen stod vi på den brændende platform, og vi var tvunget til at få det til at fungere.

Vi skal tilbage til ordentlige arbejdsvilkår og forudsigelighed i vagtplanerne

Det fjerde og sidste læringspunkt handler om bagsiden ved fleksibiliteten. Under coronakrisen har sygeplejersker og andet frontpersonale mærket, hvor hårdt det er at være i beredskab. De ved bedre end nogen, at det kan man ikke klare for længe ad gangen. Som fagforening kan vi ikke andet end at påpege det, for det viser, at en af de store kampe, som fagbevægelsen førte for at få balance mellem arbejde, frihed og hvile, stadig er højaktuel den dag i dag. Ordentlige arbejdsvilkår, forudsigelighed i vagtplanerne er afgørende for at sikre et bæredygtigt sundhedsvæsen, både økonomisk, menneskeligt og socialt. Vi skal passe på sygeplejerskerne, så de kan passe på patienterne.

Dansk Sygeplejeråd bidrager meget gerne til, at denne håndfuld læringspunkter kommer til at indgå i det kommende arbejde med en sundhedsaftale, som sigter efter at forbedre vores sundhedsvæsen på de områder, hvor det har haltet som følge af mange års produktivitetsforøgelse sideløbende med besparelser og nedskæringer. Vi ser også gerne, at der nedsættes en special- og videreuddannelseskommission for sygeplejersker, så sundhedsvæsenet er rustet til fremtidens sundhedsbehov. Og så skal vi udnytte de kompetencer, der er til rådighed hos alle faggrupper.

  • Oprettet den .