Strukturkommissionen skal holde et skarpt øje på, hvordan vi kan vedligeholde og styrke brugen af lægen som medicin. For forskning bekræfter, at en fast praktiserende læge med god relation og et passende langt kendskab til patienten medfører mindre brug for akutte indlæggelser og længere levetid for den faste læges patienter, skriver formand for den Lægefaglige Tænketank ATLAS, psykiater Mia Gall Grandahl.
Skrevet af Mia Gall Grandahl den . Skrevet i Struktur.
Det danske sygehusvæsen er under pres blandt andet på grund af nye dyre og komplicerede behandlinger og på grund af det demografiske træk.
Oprettet den .
Formanden for Dansk Selskab for Akutmedicin bifalder Peter Vedsted og Frede Olesens debatindlæg om, at de hårdt pressede hospitalers problemer skal løses udenfor hospitalerne. Men en del forhold på akutmodtagelserne kan stadig kvalificeres yderligere, når den akutte patient finder vej til akutafdelingen, skriver Henrik Ømark i denne replik.
Tak til Peter Vedsted og Frede Olesen for at kommentere på Dansk Selskab for Akutmedicins (DASEM) fire anbefalinger vedrørende håndtering af "crowding" i de danske akutafdelinger – en tilstand, hvor der ligger for mange patienter på én gang, der ikke kan komme til videre behandling, men "strander".
Oprettet den .
Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) er kommet med fire konkrete anbefalinger til at løse problemerne på de hårdt pressede akutmodtagelser. Men professor Peter Vedsted og fhv. forskningsleder Frede Olesen er bekymrede for, at dele af akutlægernes forslag skyder forbi en løsning. "Hospitalerne ser sig nu som første led i forløbet af akutte tilstande. Men alle forløb starter og slutter uden for sygehusene," skriver de. "Man har politisk glemt at satse på resten af et kompetent sundhedsvæsen. Derfor ender man igen og igen i en situation med over-crowding på hospitaler".
Skrevet af Peter Vedsted og Frede Olesen den . Skrevet i Struktur.
Henrik Ømark kom på vegne af det akutmedicinske selskab DASEM med fire konkrete forslag til aflastning af området i Sundhedstinget 30. januar. Godt med konkrete forslag, men er de nu korrekt afbalancerede i forhold til det samlede behov for akut syge og for det samlede sundhedsvæsen?
Oprettet den .
Skrækhistorierne om hårdt pressede akutmodtagelser har præget medierne den seneste tid. Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) er også bekymret og kommer her med fire konkrete anbefalinger til at løse problemerne. De fire anbefalinger sendes nu videre gennem det politiske og regionale system som en fremstrakt hånd til samarbejde, skriver Henrik Ømark, formand for DASEM.
Gennem de seneste uger har presset på landets akutmodtagelser trukket overskrifter i pressen. Det bekymrer naturligvis også os, som repræsenterer akutmedicinerne – de læger, der er ansat i akutmodtagelserne.
Oprettet den .
Kent Jensen, CEO i Dansk Sundhedssikring, opfordrer den kommende regering til at se private sundhedstilbud som en del af den løsning, der kan aflaste et presset offentligt sundhedsvæsen. "Hvis de borgere, som har råd, selv betaler for alternativer til det offentlige, vil det lette presset og dermed give mere plads til dem, som netop har brug for at blive løftet af samfundet," skriver han.
Danskerne lever længere. Det er en god nyhed. Men med det stigende antal ældre følger desværre også et øget pres på det offentlige sundhedssystem, som allerede er i knæ. Danmarks Statistik fremskriver, at der om bare 10 år vil være 150.000 flere danskere over 80 år, end der er i dag. Det er en stigning på 58 pct.
Oprettet den .
Thomas Helt fra alles Lægehus kritiserer i forbindelse med Lægedage 2022 PLO for ikke at indgå i dialog med dem, der driver såkaldte koncern- eller stråmandsklinikker. Forrmand for PLO, Jørgen Skadborg er åben over for dialog, men fastholder i dette skriftlige svar, at kliniktypen er problematisk.
Skrevet af Jørgen Skadborg den . Skrevet i Struktur.
Alle praktiserende læger og ansatte læger i almen praksis er velkomne på Lægedage, uanset hvilken klinik de arbejder i. Det gælder også læger i de klinikker, som alles Lægehuse kontrollerer.
Oprettet den .
Kun ved at tænke og arbejde på tværs af fagligheder kan vi sikre, at den nyeste og bedste viden kommer i brug - under hele patientens rejsen og ligegyldigt, hvor i landet patienten bor, skriver Henrik Frederiksen og Michael Borre
Skrevet af Henrik Frederiksen og Michael Borre den . Skrevet i Struktur.
Det er ikke endnu en klassisk klinisk konference i din kalender, når Danske Kræftforskningsdage løber af stablen den 25. og 26. august. Dagene er unikke, fordi de samler hele kræftområdet under ét tag – både forskeren, sygeplejersken, psykologen, diætisten og lægen er med.
Oprettet den .
Der er sket store politiske svigt i den måde, regionerne har udviklet sig. I Midtjylland har man set en manglende, fungerende politisk samvittighed, og regionsrådet kan blive undersåtter i forhold til administrationen, mener Frede Olsen, fhv. forskningsleder på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.
Jeg er tilhænger af demokratisk valgte regionsråd. Ideelt repræsenterer de den balancerede folkelige mening og den folkelige samvittighed. Men fungerer de som sådan? Deadline kl. 22.30 den 16. maj viste med al tydelighed problemet i den måde, styreformen har udviklet sig. Jeg kan anbefale at gense den.
Oprettet den .
Ærgerligt for de mange skatteborgere, som på grund af zig-zag-kurs kommer til at betale det hvide ud af øjnene for først nedlukning og derefter genåbning af nærhospitaler, siger Finn Rudaizky, der er 1. næstformand i Region Hovedstaden (DF).
Skrevet af Finn Rudaizky den . Skrevet i Struktur.
For 10 år siden advarede Dansk Folkeparti i Region Hovedstaden det store politiske flertal - Socialdemokrater, Venstre, SF og De Radikale om ikke at nedlægge de to nærhospitaler i Frederikssund og i Helsingør. Advarslerne blev ikke hørt.
Oprettet den .
Overlægeforeningen har spurgt medlemmer om deres erfaringer under corona-epidemien. Et gennemgående træk i deres svar er, at de har oplevet begejstring og arbejdsglæde, fordi deres faglighed pludselig var helt afgørende og ikke blev forstyrret, skriver Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen i et debatindlæg om, hvad sundhedsvæsenet har lært af coronakrisen.
Skrevet af Lisbeth Lintz den . Skrevet i Struktur.
De første uger i marts stod vi sammen med alle andre medarbejdere på sygehuse og hospitaler overfor et ufravigeligt krav: Vi skulle redde så mange mennesker som muligt fra en ny og ukendt smitsom sygdom.
Oprettet den .
Den aktuelle krise er både en sundhedsmæssig, økonomisk og samfundsmæssig udfordring. Social- og sundhedsområdet har fra starten været under et stort pres. Resultaterne af det pres skal vi bruge, når vi skal udforme fremtidens social- og sundhedssektor. skriver Torben K. Hollmann, sektorformand FOA, i dette debatindlæg.
Skrevet af Torben K. Hollmann den . Skrevet i Struktur.
Krisen har været en stresstest af velfærdsområder, der er blevet underprioriteret år efter år. Det har vist, at der ikke er ressourcer nok til at håndtere en sundhedsmæssig udfordring, som den vi står i nu uden ekstra bevillinger og personale. Krisen har med andre ord udstillet social- og sundhedsvæsenets fejl og mangler.
Oprettet den .
Under coronakrisen så vi, hvordan medarbejdere blev omskolet, organisationer omlagt, og hvordan det pludselig blev lettere at samarbejde på tværs af kommuner og regioner, skriver Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, i dette indlæg. Og hun opstiller fire konkrete punkter, som skal med i en ny sundhedsaftale.
Der er sat et foreløbigt punktum for den historiske sundhedskrise, som coronaen udløste i første halvdel af 2020. En krise, som har forandret meget på kort tid, ikke mindst i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet satte turbo på omstilling til coronaberedskab.
Oprettet den .
Sundhedsvæsnet har kun den hjerne, moral og ambitioner, som de ansatte og deres ledere vælger at investere i det. Hvis vi skal lære af coronakrisen, er det nu, at vi skal skabe en struktur, der systematisk samler på læring og gør sundhedsvæsnet lige så klogt som sine ansatte, skriver professor Morten Sodemann i dette indlæg om sundhedsvæsenet efter coronakrisen.
Skrevet af Morten Sodemann den . Skrevet i Struktur.
Systemer har hverken hjerne eller hukommelse og kan derfor ikke lære noget. Systemer har hverken etik eller moralsk kompas. Systemer kommer ikke til MUS-samtale, og de kan ikke afskediges. Sundhedsvæsnets hjerne og hukommelse er de ansatte, og det moralske kompas er det samlede udtryk for balancen mellem politiske vinde, økonomi og værdikulturer på de enkelte arbejdspladser.
Det danske sygehusvæsen er under pres blandt andet på grund af nye dyre og komplicerede behandlinger og på grund af det demografiske træk. 
Tak til Peter Vedsted og Frede Olesen for at kommentere på Dansk Selskab for Akutmedicins (DASEM) fire anbefalinger vedrørende håndtering af "crowding" i de danske akutafdelinger – en tilstand, hvor der ligger for mange patienter på én gang, der ikke kan komme til videre behandling, men "strander". 
Henrik Ømark kom på vegne af det akutmedicinske selskab DASEM med fire konkrete forslag til aflastning af området i Sundhedstinget 30. januar. Godt med konkrete forslag, men er de nu korrekt afbalancerede i forhold til det samlede behov for akut syge og for det samlede sundhedsvæsen?
Danskerne lever længere. Det er en god nyhed. Men med det stigende antal ældre følger desværre også et øget pres på det offentlige sundhedssystem, som allerede er i knæ. Danmarks Statistik fremskriver, at der om bare 10 år vil være 150.000 flere danskere over 80 år, end der er i dag. Det er en stigning på 58 pct.
Alle praktiserende læger og ansatte læger i almen praksis er velkomne på Lægedage, uanset hvilken klinik de arbejder i. Det gælder også læger i de klinikker, som alles Lægehuse kontrollerer.
Det er ikke endnu en klassisk klinisk konference i din kalender, når Danske Kræftforskningsdage løber af stablen den 25. og 26. august. Dagene er unikke, fordi de samler hele kræftområdet under ét tag – både forskeren, sygeplejersken, psykologen, diætisten og lægen er med.
Jeg er tilhænger af demokratisk valgte regionsråd. Ideelt repræsenterer de den balancerede folkelige mening og den folkelige samvittighed. Men fungerer de som sådan? Deadline kl. 22.30 den 16. maj viste med al tydelighed problemet i den måde, styreformen har udviklet sig. Jeg kan anbefale at gense den.
For 10 år siden advarede Dansk Folkeparti i Region Hovedstaden det store politiske flertal - Socialdemokrater, Venstre, SF og De Radikale om ikke at nedlægge de to nærhospitaler i Frederikssund og i Helsingør. Advarslerne blev ikke hørt.
De første uger i marts stod vi sammen med alle andre medarbejdere på sygehuse og hospitaler overfor et ufravigeligt krav: Vi skulle redde så mange mennesker som muligt fra en ny og ukendt smitsom sygdom.
Krisen har været en stresstest af velfærdsområder, der er blevet underprioriteret år efter år. Det har vist, at der ikke er ressourcer nok til at håndtere en sundhedsmæssig udfordring, som den vi står i nu uden ekstra bevillinger og personale. Krisen har med andre ord udstillet social- og sundhedsvæsenets fejl og mangler.
Der er sat et foreløbigt punktum for den historiske sundhedskrise, som coronaen udløste i første halvdel af 2020. En krise, som har forandret meget på kort tid, ikke mindst i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet satte turbo på omstilling til coronaberedskab.
Systemer har hverken hjerne eller hukommelse og kan derfor ikke lære noget. Systemer har hverken etik eller moralsk kompas. Systemer kommer ikke til MUS-samtale, og de kan ikke afskediges. Sundhedsvæsnets hjerne og hukommelse er de ansatte, og det moralske kompas er det samlede udtryk for balancen mellem politiske vinde, økonomi og værdikulturer på de enkelte arbejdspladser.