Den aktuelle krise er både en sundhedsmæssig, økonomisk og samfundsmæssig udfordring. Social- og sundhedsområdet har fra starten været under et stort pres. Resultaterne af det pres skal vi bruge, når vi skal udforme fremtidens social- og sundhedssektor. skriver Torben K. Hollmann, sektorformand FOA, i dette debatindlæg.
Coronakrisen har vist, at vi har brug for en faglighedsreform

Krisen har været en stresstest af velfærdsområder, der er blevet underprioriteret år efter år. Det har vist, at der ikke er ressourcer nok til at håndtere en sundhedsmæssig udfordring, som den vi står i nu uden ekstra bevillinger og personale. Krisen har med andre ord udstillet social- og sundhedsvæsenets fejl og mangler.

Skribent

Torben K. Hollmann

Torben K. Hollmann

Sektorformand FOA

Den har også fremhævet styrkerne. Mit bud er, at vi klarer os godt igennem krisen – ikke på grund af systemets opbygning men på grund af de mennesker, der er ansat i det.

Den pludseligt opståede krise har nemlig fået os til at forkaste mange af de regler og siloer, vi normalt arbejder under og i.

Krisen har kastet medarbejdere ud i nye opgaver, nye arbejdsområder og nye måder at løse eksisterende opgaver på. En rundspørge blandt kommunerne, som Momentum har foretaget, viser, at der i 9 ud af 10 kommuner har været medarbejdere, der har arbejdet uden for deres normale fagområde.

Mere fokus på kerneopgaven

For FOA´s medlemmer har krisen for mange resulteret i større fokus på kerneopgaven. Aflyste møder og udviklingsprojekter har sammen med mindre tid til dialog og koordinering af besøg fra pårørende og frivillige frigivet tid til det arbejde, man som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent føler, man er ansat til - og for mange er grunden til, at man oprindeligt søgte ind i faget. Krisen har blotlagt, hvor meget tid der går med andre ting end kerneopgaven.

Samtidig har den pludseligt opståede udfordring gjort, at der skulle træffes mange beslutninger hurtigt. Mange steder har det betydet, at den enkelte medarbejder har fået større rum til at træffe beslutninger selv med base i deres faglighed. Der har været en højere grad af selvstyre og mindre central styring. Det giver mere arbejdsglæde, energi og sammenhold, når man får lov at bruge sine kompetencer.

Arbejdsglæden forsvinder derimod, når man får frataget al form for selvstændig faglig vurdering af ledelsesgange og firkantede retningslinjer

Der er brug for en faglighedsreform

Det bør være en af de vigtigste ting, vi kan tage med videre i en sundhedsreform. Vi har nemlig brug for også at reformere den måde, vi udnytter – eller ikke formår at udnytte – kompetencer og fagligheden hos de enkelte faggrupper.

Jeg tror på, at vi får et bedre social- og sundhedsområde, hvis vi giver alle faggrupper muligheder og rum til at folde hele deres faglighed ud.

Det betyder, at arbejdsgiverne i kommunerne og regionerne ser på opgaveudviklingen og sikrer, at medarbejderne har arbejdsopgaver og funktioner, der passer til behovet. Alle fagligheder skal sættes i spil for at give den enkelte borger den bedste hjælp, vi kan – og der skal være mere fleksible faggrænser.

Arbejdsfællesskaberne skal styrkes

Det har krisen her nemlig også rykket ved. Vi hører utallige eksempler på, at samarbejdet faggrupper imellem har været bedre under krisen end før. Det kan være udtryk for, at vi i stedet for at kæmpe om positionering af den enkelte faggruppe på arbejdspladserne i stedet har haft det fælles mål – en fælles fjende, der hedder corona og at mindske smitte og opretholde en høj kvalitet. Det skal altid være et fælles mål.

Arbejdsgiverne skal bygge ovenpå disse erfaringer og styrke og støtte de arbejdsfællesskaber. I et stærkt arbejdsfællesskab har lokale ledere og medarbejdere et stort fagligt handlerum, medbestemmelse og medansvar og et godt samarbejde på tværs af fagligheder og funktioner.

Et område med borgeren i centrum

Fremtidens social- og sundhedsområde skal i højere grad se det enkelte menneske og den hele borger. Netop helhedsbilledet er noget, FOA´s medlemmer er vant til at arbejde med. vi har hverdagsperspektivet, kog an se det levede liv.

Vi skal derfor sikre, at den enkelte medarbejder har handlerum, så de kan lave selvstændige faglige vurderinger i forhold til borgere og patienter som grundlag for opgaveløsningen. Det giver ikke kun gladere medarbejdere – det giver også en bedre pleje.

Det kræver, at ledelsen har tillid til medarbejdernes faglighed, så flere beslutninger bliver taget hos dem, der kender borgerne.

Et opgør med ulighed i sundhed

Der har været en stor social slagside på global plan i de sundhedsmæssige konsekvenser af coronakrisen.

Krisen har også givet den brede befolkning et indblik i, hvilke konsekvenser uligheden har for ældre og syge. Under nedlukningen har der – med rette – været stor fokus på de konsekvenser, nedlukningen af ældreområdet har for både de ældre og for de pårørende. Det har nemlig ikke været muligt for pårørende at besøge deres kære på plejecentrene.

Det er ikke kun under coronakrisen, at nogle ældre og syge står uden besøg fra pårørende. FOA´s medlemmer støder hver dag på ældre, der ikke har pårørende, og som vi kan gøre langt mere for at hjælpe.

Tidlig opsporing og rettidig forebyggende indsats er en af vejene til at mindske ulighed i sundhed. Alt for mange borgere indlægges i dag med sygdomme eller sygdomsforværring, som kunne være undgået med en tidligere indsats. Sundhedsvæsenet skal derfor have mere fokus på tidlig opsporing. Det kræver fokus på fagligheden og mere tid, så medarbejderne får mulighed for at udføre det forebyggende arbejde.

Igen skal sundhedsvæsenet, hvis vi skal komme uligheden i sundheden til livs, blive bedre ti at se den hele borger – ikke kun den diagnose, der har ført til en indlæggelse, men et fuldstændigt billede af den enkelte borgers fysiske, psykiske og sociale tilstand.

Det kræver, at man lytter til de borgere, der har det svært – og som oftest har svært ved at kommunikere deres behov til et uigennemskueligt sundhedsvæsen. Dermed bliver der afgørende også at lytte til de mennesker, rundt om borgerne, som kender dem bedst – og det vil i mange tilfælde være FOA´s medlemmer.

I en undersøgelse fra 2018 udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen og FOA svarede 73 pct. af medarbejderne, at ”mere tid til borgerne/patienterne” er et af de mest effektive tiltag til at hjælpe de borgere, der pga. deres ressourcer og forudsætninger risikerer ikke at få det maksimale udbytte af deres pleje/behandling.

Hvis medarbejderne får bedre mulighed for selv at træffe beslutninger og lave selvstændige vurderinger og prioriteringer, vil der også blive bedre mulighed for at lave tidlig opsporing. Så sygdomsforværring fanges i opløbet og ikke først, når der er behov for en indlæggelse.

Say something here...
You are a guest ( Sign Up ? )
or post as a guest
Loading comment... The comment will be refreshed after 00:00.

Be the first to comment.